Forum for læringsvejledning - om Universal Design for Learning (UDL)

​6. juni 2024: Universal Design for Learning (UDL) er en tilgang til læring og undervisning, der fremmer fleksible og inkluderende læringsmiljøer og understøtter læreres og pædagogers arbejde med at undervise en mangfoldig gruppe af elever. Med UDL flyttes fokus fra elevernes særlige behov til en tilrettelæggelse af læringsmiljøet, så alle børn får flere muligheder for at deltage og lære. 

Sted

Aarhus

Pris

1500 kr. + moms

Dato

06.06.2024

Tilmeldingsfrist

27.05.2024

Ledighed

Ledige pladser

Fakta

  • Uddannelsestype
    Konferencer og arrangementer

Om konferencen

  • På denne temadag bliver du klogere på et universelt læringsdesign.

    Du får en introduktion til den didaktiske ramme Universal Design for Learning, som tager udgangspunkt i at imødekomme elevernes forskellige forudsætninger ved at planlægge fleksible og mangfoldige læreprocesser. Med UDL som didaktisk design bliver det muligt at deltage i undervisningen og lære på mange forskellige måder. Fokus rettes således mod at fjerne barrierer i forhold til læring og planlægge undervisning med variation og valgmuligheder.

    På temadagen får du:

    • ​En introduktion til Universal Design for Learning som didaktisk ramme ramme.
    • Inspiration fra praktikere, der har afprøvet Universal Design for Learning i undervisningen.
    • Inspiration fra VIAs undervisere, der har været på skolebesøg i Sverige.
    • Sparring og videndeling fra kolleger i læringsvejledernetværket. ​

  • ​08.30-09-00
    Drop ind og morgenkaffe/brød

    09.00-09.05
    Velkomst v. Maria Nyborg og Anne Krøger, VIA .

    09.05-10.30
    En didaktisk ramme: Universal Design for Learning v. Lise Bjerg Mølgaard.

    10.30-10.45
    Kaffepause

    10.45-11.45
    Proces: Hvordan kan ny indsigt skabe værdi i jeres praksis? v. Maria Nyborg, VIA.

    11.45-12.30
    Frokost  

    12.30-14.00
    Universal Design for Learning i praksis v. Diana Bovbjerg Bæk og Anne Hjølund Nielsen.

    Diana og Anne har på forskellig vis afprøvet UDL i deres undervisningpraksis. Henholdsvis i udskolingen og på mellemtrinnet. De deler deres konkrete erfaringer, men også de overvejelser, som de har haft både før, under og efter undervisning der bygger på Universal Design for Learning.

    14.00-14.15
    Kaffepause 

    14.15-15.00
    Inspiration fra skolebesøg i Lindingö i Sverige v. Lise Bjerg Mølgaard og Anne Krøger, VIA.

    15.00 -15.30
    Samtalecafe v. Maria Nyborg og Anne Krøger, VIA.

    I grupper diskuterer vi dagens tema, deler viden og giver hinanden sparring på læringsvejledningspraksis. Hvor er vi? Hvor vil vi hen? Hvad er vores næste skridt? 

    Vi drøfter dagens indtryk og sparrer med hinanden om, hvordan vi inspirationen kan sættes i spil i vores egen praksis. 

    15.30
    Tak for i dag!

  • ​Ledere, vejledere, ressourcepersoner og konsulenter på skoleområdet.

Kontakt

ankp480x480.jpg

Faglig kontakt