Trivsel i SFO'ens fællesskaber

20. juni 2024: Debatten om vores børns og unges trivsel – eller mangel på samme – har fyldt meget i den offentlige debat de seneste år. På denne konference får du indsigt i, hvordan SFO’en kan arbejde med og understøtte børnenes trivsel med et fritidspædagogisk afsæt

Sted

Aarhus

Pris

975 kr. + moms

Dato

20.06.2024

Tilmeldingsfrist

12.06.2024

Ledighed

Ledige pladser

Fakta

  • Uddannelsestype
    Konferencer og arrangementer

Om konferencen

  • ​På denne konference tilbyder vi en række perspektiver på, hvordan SFO'en kan skabe helt særlige mulighedsrum for at arbejde med børns trivsel.

    Du møder​ oplægsholdere, der fra forskellige faglige ståsteder og med forskellige faglige lupper kigger på trivselsbegrebet og de særlige udfordringer og muligheder som SFO’ens rammer indeholder.

    Lektor Lea Ringskou indbyder dig til at reflektere over selve trivselsbegrebet – hvad betyder trivsel egentlig i en SFO-kontekst? Hvordan kan og skal der arbejdes med trivsel? Hvordan ser trivsel ud i konkret SFO-praksis? 

    Lektor Heidi Stensman Pugh giver dig indsigt i og et begrebsapparat til at forstå digital trivsel og mistrivsel. Hvad er det der pædagogisk følger med, når børnenes fællesskaber bliver ”kropsløse” og digitale?

    Og endelig tilbyder lektor Pia Rauff Krøyer dig viden, så du kan tage et normkritisk blik på din SFO-praksis og de deltagelsesmuligheder, som børnene får/ikke får her.

  • 09.00-09.30
    Tjek ind og morgenkaffe med brød

    09.30-09.45
    Velkommen og præsentation af program v. Lektor Anne Nguyen-Quy, Pædagogik og Opvækst, VIA Efter- og videreuddannelse.

    09.45-10.45
    Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at vi arbejder med trivsel? Om SFO-pædagogers trivselsarbejde og faglighed v. lektor Lea Ringskou, Pædagoguddannelsen i Viborg, VIA University College.

    Igen og igen bliver det i undersøgelser slået fast, at en særlig kvalitet ved SFO-pædagogers faglighed er deres trivselsarbejde. Men hvad vil det egentlig sige at arbejde med trivsel i SFO’en? Er der nogle særlige kvaliteter i SFO-pædagogers trivselsfaglighed? I oplægget konkretiserer jeg, hvad der er kendetegnende for SFO-pædagogers faglighed. Jeg kommer blandt andet ind på SFO-pædagogernes arbejde med børn trivsel gennem de fritidspædagogiske fællesskaber, deres blik for børns trivsel på tværs af skoletid og SFO-tid og funktion som trivselsbrobyggere.

    10.45-11.00
    Strække-ben-pause

    11.00-12.00
    Digital trivsel og mistrivsel – og hvad det betyder for SFO-fællesskabet v. lektor Heidi Stensman Pugh, Pædagoguddannelsen i Ikast, VIA University College.

    Vi lever i en digital tidsalder, hvor børn allerede fra en tidlig alder lærer at begå sig i fællesskaber, der er kropsløse og digitale, og hvor en betydelig andel af barnets identitetsarbejde foregår i digitale kontekster. Hvad betyder det for fællesskabet i SFO’en og for trivslen hos de børn vi er i kontakt med i hverdagen?

    Heidi Stensman Pugh er lektor ved VIA Pædagoguddannelsen Ikast og har i mange år undervist i mediepædagogik både på grunduddannelsen og i EVU-regi. Hun har bl.a. forsket i børns online sikkerhed og i børns online kreativitet. Desuden er hun projektleder for det nationale udviklingsprogram Playful learning Praxis.

    12.00-13.00
    Frokost

    13.00-14.00
    Normkritiske perspektiver på børns deltagelsesmuligheder i SFO’en. Del 1 v. lektor Pia Rauff Krøyer, Pædagoguddannelsen i Aarhus, VIA University College.

    Hver dag oplever børn i SFO'en fællesskaber, leg, aktiviteter og samvær med voksne, hvor de føler sig set, anerkendt, respekteret og inviteret ind i SFO'ens daglige liv. Dette sker typisk, fordi de let tilpasser sig SFO'ens normer og omgangsformer. Dog er der også børn, som dagligt føler, at de ikke helt passer ind i SFO'en. De har måske svært ved at finde legekammerater eller selv finde på aktiviteter. Måske oplever at de får meget skæld ud.  Eller måske gør de sig bare utrolig umage med at passe ind.

    Dette oplæg sætter fokus på alle de børn, der falder udenfor, eller de børn som gør sig umage med at passe ind i SFO'ens rammer. Med andre ord, alle de børn der ubemærket eller bemærket støder sig på SFO'ens normer. Til at få øje på de børn, introducerer jeg først til normkritikken, og viser hvordan SFO-pædagoger ved hjælp af en normkritisk tilgang til deres pædagogiske praksis, kan arbejde med at skabe mere lige deltagelsesmuligheder blandt børnene, og dermed også understøtte børnenes trivsel og udvikling. Her inddrager jeg både eksempler fra min egen forskning, men inviterer ligeså jer ind med eksempler fra jeres egen praksis. 

    14.00-14.30
    Kaffe, the og kage

    14.30-15.30
    Normkritiske perspektiver på børns deltagelsesmuligheder i SFO’en. Del 2 v. lektor Pia Rauff Krøyer, Pædagoguddannelsen i Aarhus, VIA University College.

    15.30-15.45
    Afrunding

  • Konferencen er for dig, der er pædagog eller leder i SFO. 

    Du kan også være pædagogmedhjælper i en SFO.

    Konferencen kan også være relevant for dig, der har andre former for opgaver og ansvar ift. arbejdet med børn i SFO-rammer. Du kan fx være boligsocial medarbejder eller biblioteksansat med kontakt til og ansvar for at tilrettelægge tilbud til SFO-børn i samarbejde med SFOer i dit lokalområde.

  • Lea Ringskou, Lektor, Pædagoguddannelsen i Viborg, VIA University College.

    Heidi Stensman Pugh, ​Lektor, Pædagoguddannelsen i Ikast, VIA University College.

    Pia Rauff Krøyer, Lektor, Pædagoguddannelsen i Aarhus, VIA University College.

Kontakt

anng480x480.jpg

Faglig kontakt

ska2018480x480.jpg

Faglig kontakt