Struer Kommune havde sammen med VIA som samarbejdspartner søsat en omfattende omstillingsproces og et stort kompetenceudviklingsprojekt, der havde til formål at styrke inklusionsindsatsen i kommunens skoler og dagtilbud.
Projektet involverede alle ledere og medarbejdere i kommunens skolevæsen og var led i en større strategisk satsning på kommunens børn- og ungeområde.
Formålet med projektet var at styrke den faglige og sociale inklusion i kommunens skoler og dagtilbud og udvikle en faglig praksis, som støtter op om en skole til alle, hvor alle kan være ligeværdige og aktive medlemmer af fællesskabet.
Behov for fælles viden og sprog
Inkluderende skolegang er det mest effektive middel til at skabe solidaritet mellem børn med særlige behov og deres jævnaldrende.
Struer Kommune ønskede, at dette mindset skulle forplante sig hele vejen gennem kommunens organisation og give sig udslag i konkrete ændringer og handlinger i praksis ude på kommunens skoler og dagtilbud.
Et af hovedmålene for Struer Kommune var derfor at sikre, at alle skoler i kommunen opnåede samme høje kompetenceniveau i forhold til at inkludere børn med særlige behov i det almindelige skoleliv. Samtidig var det vigtigt at få skabt et fælles sprog omkring værdierne i kommunens inklusionsmindset.
For det kræver ikke blot øget politisk fokus, for at lykkes med inklusionssatsningen. Der er også brug for ny, fælles viden, inspiration og konkret rådgivning om inklusion - og hvad der virker, når der i hverdagen skal skabes stærke børnefællesskaber i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.
Inspiration til konkrete ændringer i praksis
I tæt samarbejde med kommunen tilrettelagde VIA derfor en lang række forskellige arrangementer, temadage og uddannelsesforløb for kommunens skoleledere, lærere og pædagoger.
Pædagogiske medarbejdere på tværs af faggrænser og funktioner blev uddannet i at styrke elevernes trivsel og læring i fællesskabet i skolen. Og de lærte, hvordan de sikrer et stærkt reflekterende teamsamarbejde i skolen og på tværs af skole og dagtilbud.
Den overordnede ramme for kompetenceudviklingsprojektet var, at lærere og pædagoger skal arbejde med forståelsen af inklusionsbegrebet i teori og ikke mindst i praksis.
Alle forløb var derfor møntet på at give de pædagogiske medarbejdere en dyb forståelse af, hvad inklusion er, samt inspiration til konkrete tiltag, ændringer i praksis og organisatoriske rammer - og ikke mindst tilgangen til børnene.
Tiltag, der gør en forskel i den pædagogiske virkelighed
Projektet har givet anledning til en masse refleksioner over, hvordan kulturen på den enkelte skole har betydning for in- og eksklusionsprocesser samt forslag til, hvad der kan gøres, når kulturen trods gode intentioner virker ekskluderende.
Der er også kommet mange nye bud på, hvordan lærerteams, skoleledelse, rådgiverteams samt forvaltning kan gøre en forskel i forhold til at tackle udfordringer i dagligdagens pædagogiske virkelighed.