Fra myter til reel viden om børns sprog, trivsel og udvikling 

Sandhed eller myte?

• Myte 1: Det er en god sprogstrategi at sætte ord på alt

  Nej, det er det ikke. 

  Sprogtilegnelse handler nemlig ikke kun om at høre sprog, men om at være i samspil og bruge sproget aktivt. Hvis voksne konstant beskriver alt omkring dem, kan det sprog, de bruger, gå tabt for barnet, fordi barnet ikke fokuserer på det samme som den voksne.
  
  I værste fald kan denne konstante "sætten-ord-på" føre til en form for sproglig forvirring, hvor en ydre voksenstemme skaber et støjende miljø omkring barnet. Et støjende miljø, som forhindrer og forstyrrer, mere end det hjælper barnets sproglige udvikling.

  Men hvad skal du så gøre?

  ”At sætte ord på” kan faktisk være en strategi, som giver god mening i sprogarbejdet. Det handler bare om, hvordan du sætter ord på. 

  Sådan bliver ”sæt ord på” en god sprogstrategi 

  Hvis du gerne vil kunne sætte ord på, så det faktisk understøtter børnenes sprogudvikling, kan du fx kigge nærmere på den forskning, som psykolog, Michael Tomasello har lavet. Han har forsket i, hvordan børn udvikler sprog, og hvordan voksne kan understøtte børnenes sprogtilegnelse på gode måder. 

  Ifølge Tomasello er der særligt tre ting, der skal være opfyldt:

  1. Du skal have din opmærksomhed rettet samme sted hen som barnet.
  2. Du skal have etableret en fælles forståelse med barnet omkring, hvad I er optaget af.
  3. Og det, du fortæller, skal give mening i forhold til det, barnet er optaget af lige nu.

  Herudover er det også vigtigt, at du giver dig god ro og tid til, at barnet kan svare med fx sit blik, gestik, lyde eller ord.

  Se video: Sådan kan du bruge ”at sætte ord på” som en god sprogstrategi 

• Myte 2: Små børn lærer sprog af hinanden

  Nej, det gør de ikke.

  Børns sprogtilegnelse er dybt afhængig af, at de møder sproglige læringsmiljøer med mange forskellige ordtyper, bøjninger og sætninger i varierede sammenhænge. Det kan børn i 0-2 årsalderen sjældent byde ind med - og derfor er de 0-2-årige ikke de mest oplagte sproglige rollemodeller. Det er nærværende voksne til gengæld.

  Hvis det er en generel forståelse, at små børn smitter hinanden sprogligt - og det bliver brugt som et argument for mindre behov for nærvær med voksne sproglige rollemodeller, så bliver det et sprogpædagogisk problem.

  Børn kan lære sprog sammen med hinanden

  Selvom du som voksen er helt afgørende for, om børn tilegner sig sprog, er det ikke ensbetydende med, at børn KUN kan lære sprog, hvis de er 1:1 med en voksen. Der er nemlig meget sproglig læring for det 0-2-årige barn i at være i samspil med en voksen OG andre børn. 

  Ved at benytte sig af den sprogpædagogiske strategi SSKAN kan du som voksen tilrettelægge et sprogligt læringsmiljø, hvor barnet profiterer af både at have dig at spille sproglig bold op ad og samtidig til at lære barnet at indgå i sproglige samspil med kammeraterne.

  SSKAN står for:

  • Små grupper er bedst
  • Sæt en passende aktivitet i gang
  • Kig på hvert barns deltagelsesgrad og samspil
  • Anvend et passende sprog
  • Nu kan samspillet holdes i gang

  Se video: Sådan bruger du SSKAN i dit sprogpædagogiske arbejde

• Myte 3: Små børn leger slet ikke sammen

  Jo, det gør de faktisk.

  Små børn indgår i legende samspil med hinanden – ikke på de voksnes præmisser, men i kraft af deres egen måder at lege på, hvor blikke mødes, hænder rækker ud og fælles forundring bliver starten på noget, der ligner leg.

• Myte 4: Det er ok, at sproget er forsinket, hvis børn har god motorik

  Nej, det er det ikke – og sprogudviklingen må ikke vente.  

  Der sker nemlig utroligt meget med både sprogtilegnelsen og den motoriske udvikling i de første leveår. Og nyere forskning slår gang på gang fast, at der er en slags vandfaldseffekt mellem bevægelse og sprog i 0-2-årsalderen. De to hænger uløseligt sammen.

  Motorik og sprog hænger uløseligt sammen

  Helt kort handler vandfaldseffekten om, at små børn med meget gestik og mimik får tidligere adgang til at udtrykke sig. Det giver flere invitationer fra barnet til interaktion, og deraf følger også mere dialog fra de voksne omkring barnet. Når barnet får mere dialog, giver det barnet større ordforråd. Og det større ordforråd gør barnet i stand til tidligere at begynde at sætte to og flere ord sammen til sætninger.

  Hver gang et lille barn tager et motorisk ryk, giver det barnet nye muligheder for at se på og håndtere genstande - og det giver nye interaktionsmuligheder med de voksne, som er tæt på barnet.

  Forskningen viser at…

  • jo tidligere et barn kan sidde selvstændigt, desto flere ord forstår barnet i 10-14-månedersalderen, og desto flere ord kan barnet selv sige i 16-28-månedersalderen.
  • jo tidligere børn går, desto hurtigere rate har de for selv at sige mange ord. 
  • den motoriske udvikling i de første leveår er rigtig god til at forudsige, hvordan børnenes kommunikative kompetencer er både ved 1½ år og ved 3 år.

  Barnets motorik tidligt i livet kan altså være en god ledetråd til, hvordan den sproglige udvikling former sig for barnet.

  Se video: Sådan kan du tænke sprog og motorik sammen

• Myte 5: Ro er en forudsætning for, at trivsel og læring hos børn

  Nej, det er det ikke altid.

  I de senere år har der været en stigende fokus på, at børn skal falde til, falde ned og helst falde til ro – gerne med kugledyner, timetimere, yoga og børnemeditation. 
  Intentionen om at skabe rammer for læring gennem tryghed og regulering, er god. Men ro og stilhed er ikke altid en fordel for børns trivsel og læring.

  Fra et neuropædagogisk perspektiv er svaret mere nuanceret. 

  Læring og trivsel opstår ikke i stilstand, men i en levende balance. Den neurofysiologiske tilstand skal være reguleret, ikke slukket. Barnet skal være tilpas vågent, trygt og engageret – ikke overaktiveret, men heller ikke fraværende. 

  Når du arbejder med børns læring og trivsel, arbejder du med kroppen, hjernen og barnets tilstand i verden. Først når barnet er tilpas aktiveret – ikke for meget, ikke for lidt – kan barnets læring og trivsel få plads til at vokse.