Få et opdateret blik på, hvordan du som leder kan skabe rammer, der styrker børns læring, trivsel og udvikling. Og som er i overensstemmelse med den nyeste viden om hjernen.
Emnet er aktuelt fordi der florerer en del myter om hjernen, som i de sidste 10 år har skabt forskellige metoder fx tyngdedyner, time-timere, piktogrammer og low arousal- skemaer som flere steder har afløst den pædagogiske nysgerrighed til, at se bagom børns adfærd og følge børns legende initiativer.
Oplægget prøver at skabe forståelse for hjernens evolution og biologi og dermed give et bud på en ny forståelse af børns læring og trivsel. Du får kort sagt:
- Indsigt i hvordan den forudsigende hjerne fungerer
- Inspiration til at tænke og forstå børns læring på en mere legende måde
- Refleksion over, hvordan du som leder, kan skabe en pædagogisk ramme som støtter op om børns trivsel