Sandhed eller myte? Det er ok, at sproget er forsinket hos de 0-2-årige, hvis bare motorikken er god

Er det normalt, at små børns sprogudvikling står lidt stille, hvis bare motorikken er på plads? Eller hænger børns tidlige motoriske og sproglige udvikling tættere sammen, end du lige regner med? Deltag i webinaret her og få svar på, hvad sammenhængen egentlig er mellem den motoriske og sproglige udvikling hos de 0-2-årige børn.

Format

Webinar

Sted

Online

Pris fra

0 kr

Startdato

03. mar. 2026

Varighed

½ time (kl. 15.30-16)

Kom og bliv inspireret

Der er mange fortællinger om, hvordan børn tilegner sig sprog, og hvordan du som pædagog eller dagplejer bedst arbejder med sprogstimulering af de 0-2-årige børn. Ikke alle fortællinger holder vand – nogle er mere myter end sandheder.

En af de udbredte fortællinger er, at det er meget normalt, at sprogudviklingen står lidt stille, hvis bare barnets motorik er på plads. Men passer det?  

Det kan du blive klogere på ved at deltage i webinaret her. 

Brug 30 minutter sammen med os og få svar på:

  • Hvordan motorik og sprogtilegnelse hænger tæt sammen i 0-2-årsalderen – og hvorfor du ikke må se dem som to separate størrelser.
  • Hvorfor god motorik ikke må skygge for en langsom sprogudvikling.
  • Hvordan du kan understøtte de 0-2-åriges sprog og motorik på samme tid.

Du får med andre ord ny faglig viden, du kan tage direkte med ind i praksis – og samtidig inspiration til at se dit sprogarbejde med de mindste i et nyt lys.

Flere webinarer om sprogpædagogiske myter 

Gennem tre webinarer stiller vi skarpt på myter om sprogtilegnelse hos de 0-2-årige – og præsenterer, hvad forskningen faktisk viser. 

Det gør vi, fordi børns tidlige sprogtilegnelse har stor betydning for deltagelsesmuligheder og trivsel både på den korte og den lange bane. Og samtidig synes vi, at det er vigtigt, at du og dine kolleger ved, om de idéer om god sprogpædagogik, I møder i jeres arbejde, faktisk holder vand.

Mere information

  • Webinaret er for dig, der arbejder med de 0-2-årige i vuggestue eller dagpleje. Det er også for dig, der er sprogvejleder i fx en integreret institution, hvor du har ansvar for sprogarbejdet på hele 0-6-årsområdet. Og for dig, der på anden måde har interesse for sprogtilegnelse for de helt små. 

  • Sara Dørken Christiansen og Anne Nguyen-Quy er begge ansat som lektorer i VIA Efter- og videreuddannelse. Begge er eksperter på sprogområdet og uddanner bl.a. sprogvejledere, ligesom de underviser på forskellige andre kompetenceudviklingsforløb, hvor børns sprogtilegnelse er i centrum.

    Sara Dørken Christiansen er uddannet pædagog og kandidat i pædagogisk psykologi.

    Anne Nguyen-Quy er uddannet kandidat i sprogvidenskab.

Tilmeld dig

Sted

Online

Pris

0 kr.

Dato

03. mar. 2026

Tilmeldingsfrist

06. nov. 2025

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

sdch
anng