Erhvervs-ph.d. sætter fokus på brugen af energipæle

Energipæle fungerer både som fundament og samtidig hjælper de med opvarmning og nedkøling af en bygning

Fundamentet i en bygning kan med hjælp fra energipæle anvendes til både at opvarme og afkøle bygningen. Men hvordan udnytter man energipælenes egenskaber bedst og hvor mange energipæle er der brug for, når man bygger? 

Det er nogle af de spørgsmål, som Maria Alberdi Pagola giver svar på i sin erhvervs-ph.d. med titlen ’Design and performance of energy pile foundations’.

”En af de ting jeg har arbejdet med er, at jeg har udviklet et værktøj, der kan være med til at beregne hvor mange energipæle man skal bruge til en given bygning og hvor og hvordan de skal placeres. Det har som udgangspunkt ikke så meget med bygningens højde at gøre, mere hvor stort et grundplan bygningen har”, siger Maria Alberdi Pagola og fortsætter:

”Når vi skal vurdere muligheden for at benytte energipæle skal vi først og fremmest vurdere bygningens behov for opvarmning og afkøling. Vi skal vurdere, hvad der er den bedste økonomi i. Og samtidig har underlaget også en stor betydning for, hvordan bygningen skal funderes og hvor energipælene skal placeres”.

Bæredygtig energi og økonomi

Energipæle er i etableringsfasen af en bygning lidt dyrere at anvende end gængse funderings-pæle. Men i og med at energipælene både fungerer som fundament og samtidig hjælper med opvarmning og nedkøling tjener investeringen hurtigt sig selv ind. 

Energipælene er bygget op, så der er to slanger i hver pæl som cirkulerer et miks af vand og brine (en anti-frost væske), hvor slangerne samles i en manifold før de kommer ind i varmepumpen.

Som udgangspunkt benytter man i Danmark energipæle som er maksimalt 18 meter høje. Man kan godt bygge dem højere, men det er faktisk hensynet til hvor svære/dyre de er at transportere rundt, som er afgørende for, hvor lange de kan laves.

En tommelfingerregel er, at en bygning som minimum skal kræve 20 – 25 funderingspæle før det kan betale sig at benytte energipæle.

Termiske egenskaber er afgørende

Maria Alberdi Pagolas arbejde med energipæle har i højere grad handlet om placeringen af energipælene end at udvikle og optimere pælenes indhold og opbygning:

”Jeg har gennem de sidste tre og et halvt år været med til at udvikle en procedure for, hvordan man kan analysere og teste det underlag som energipælene skal placeres i. Det har vi gjort for at vurdere underlagets termiske egenskaber”, forklarer Maria Alberdi Pagola og uddyber:

”Termisk respons test kalder vi systemet. Og det har bl.a. gjort os beviste om, at vi kan bruge energipælene i mange sammenhænge både i men også uden for byerne, hvor man måske ikke har fjernvarme. Hvis man ønsker at bygge med energipæle i et område, hvor der allerede er fjernvarme, vil energipælene udelukkende blive brugt til at nedkøle bygningen”.

I 2050 er det slut med fossile brændstoffer

Brugen af energipæle er med til at understøtte Danmarks mål om, at vi i 2050 ikke må benytte fossile brændstoffer til opvarmning og afkøling af bygninger. Derfor er der en naturlig opmærksomhed på bæredygtige energiformer, ikke mindst i byggeriet. 

Maria Alberdi Pagola håber, at energipæle vil blive et naturligt integreret element i nybyggerier i fremtiden fordi der både er et økonomisk og et miljømæssigt incitament til at bruge pælene. Samtidig forudser hun, at der i fremtidens byggeri vil være en større efterspørgsel på køling i store bygninger både på grund af klimaforandringer og fordi computere og andre maskiner på kontorene er med til at udlede meget varme.

Fakta

Maria Alberdi Pagolas erhvervs-ph.d. er finansieret af Innovationsfonden, Insero Horsens og Centrum Pæle fra Vejle. Partnere på projektet er VIA University College og Aalborg Universitet.

Maria arbejder i dag med forskning og udvikling af energipæle hos Centrum Pæle.

Kontakt

Maria Alberdi Pagola
E: maria@centrumpaele.dk