Stor ros til ny uddannelse i borgernær sygepleje

gammel mand
I Region Midtjylland har 32 sygeplejersker fra kommunerne deltaget på første hold på den nye efteruddannelse, som strækker sig over ét år. Første hold dimitterede den 10. december fra VIA University College.
Det første hold sygeplejersker har netop gennemført den nye specialuddannelse i borgernær sygepleje. Både kommuner og regioner roser efteruddannelsen, der rammer lige ned i hjertet af det nære sundhedsvæsen og allerede har ført til styrket samarbejde og ændrede arbejdsgange til gavn for syge og ældre borgere. 

"Vi er meget begejstrede. Det er fantastisk, så meget sygeplejerskerne på uddannelsen lærer i forhold til de opgaver, vi står med i hjemmeplejen og på plejecentrene," siger Else-Marie Hansen. 

Hun er udviklingssygeplejerske i Skive Kommune og vejleder for de sygeplejersker, kommunen har sendt på en ny specialuddannelse i borgernær sygepleje. 

Efteruddannelsen, som foregår dels på landets professionshøjskoler, dels på hospitaler og i kommuner, blev sidste år oprettet af Kommunernes Landsforening (KL) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og professionshøjskolerne. 

Målet med specialuddannelsen i borgernær sygepleje er at styrke det nære sundhedsvæsen, hvilket i takt med flere syge og ældre borgere bliver mere og mere afgørende. 

I Region Midtjylland har 32 sygeplejersker fra kommunerne deltaget på første hold på den nye efteruddannelse, som strækker sig over ét år. Første hold dimitterede den 10. december fra VIA University College. 

På landsplan har godt 100 sygeplejersker deltaget på hold 1 – og endnu flere er startet på hold 2. 

Unikt at uddannelsen indeholder praktik på hospitaler

Deltagerne er primært sygeplejersker fra plejehjem og hjemmeplejen i kommunerne, som påtager sig flere og mere krævende opgaver i takt med, at flere ældre bliver boende i eget hjem, bliver udskrevet hurtigere fra hospitalerne og lever længere med flere sygdomme. 

"Det, vi oplever i kommunerne i dag, er, at vi står med meget komplekse plejeforløb, som kræver tæt samarbejde mellem hospitaler, almen praksis og kommuner. Og det er netop det samarbejde, den nye uddannelse styrker," fremhæver Else-Marie Hansen fra Skive Kommune. 

Hun roser, at sygeplejerskerne i løbet af uddannelsen både kommer i praktik på forskellige hospitalsafdelinger og i psykiatrien – ud over at være på skolebænken hos VIA i Viborg. Herudover består efteruddannelsen af et skift mellem teori og praksis på egen arbejdsplads.

Smidiggør samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis

Anne Døssing, der er lektor, ph.d. og ansvarlig for specialuddannelsen i borgernær sygepleje ved VIA University College understreger det unikke i, at deltagerne både får teoretisk viden, som de anvender på deres egen arbejdsplads i kommuner og almen praksis, og tillige kommer ud på sygehusene, hvor de møder det personale, de dagligt samarbejder med via telefon og IT. 

"Vi har lavet en uddannelse, der skal smidiggøre samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis igennem sygeplejerskerne. Målet er et bedre samarbejde om borgerne, for det er et område, der har behov for forbedringer" fortæller Anne Døssing.

Hun understreger, at kravene til kommunerne og behovet for samarbejde med praktiserende læger og hospitaler stiger I takt med, at flere ældre lever med flere sygdomme på én gang, og indlæggelsestiderne på sygehusene falder. Udfaldet er, at kommunernes hjemmesygeplejersker i dag skal varetage flere og større opgaver, og der er derfor politisk – også på landsplan – stort fokus på den såkaldt borgernære sundhed. 

Løfter kvaliteten af kommunens pleje 

I Skive Kommune skal otte sygeplejersker i første omgang igennem uddannelsen. 

"Det har vi besluttet, fordi vi allerede nu kan se, at de her medarbejdere får unikke kompetencer, som løfter kvaliteten af den pleje, vi tilbyder borgerne i Skive Kommune," siger Else-Marie Hansen.

Hun bakkes op af Tina Rosendahl Nielsen, der er leder af plejecentrene Birkebo og Skovly i Silkeborg Kommune og koordinator for første hold studerende i hele Region Midtjylland på specialuddannelsen i borgernær sygepleje. 

"Erfaringerne fra hold 1 er yderst positive og er allerede sendt videre til KL Der er ingen tvivl om, at uddannelsen rammer det kompetencebehov, vi har i kommunerne i dag, hvor mange borgere behandles i eget hjem. Eksempelvis har vi multisyge borgere, som måske får meget medicin, og som vores sygeplejersker skal hjælpe med at mestre deres liv så længe som muligt på den bedst mulige måde," siger Tina Rosendahl Nielsen.

Hun understreger, at det kræver koordinering samt organisatoriske og ledelsesmæssige kompetencer, hvis den borgernære sygepleje skal lykkes. Derfor har Silkeborg Kommune bedt de seks sygeplejersker, kommunen havde med på første hold, om at dele deres erfaringer med kommunens ledelse. 

"De redskaber, sygeplejerskerne har fået til at håndtere borgernære forløb bedst muligt, skal vi lære af," siger Tina Rosendahl Nielsen.

Samarbejde er en øjenåbner

Selv om man som kommunal sygeplejerske dagligt taler med hospitalspersonale, fx i forhold til at indlægge patienter eller modtage udskrevne patienter, så har forståelsen for hinandens arbejdsgange gennem efteruddannelsen i borgernær sygepleje gjort en stor forskel.

"Hjemmesygeplejerskerne har under praktikken på hospitalet fået en anden forståelse for, hvordan hospitalspersonalet bruger den information, de giver dem til en indlæggelsesrapport, og hvad informationen betyder for behandlingen, for udskrivelsen, og hvad der er bedst for borgeren," forklarer Tina Rosendahl Nielsen.  

Silkeborg Kommune er så begejstret for den nye specialuddannelse, at det er besluttet, at alle de ca. sygeplejersker, der arbejder med borgernære patientforløb, skal tilbydes uddannelsen.

"Det er investeringen værd. For resultatet er færre indlæggelser, færre genindlæggelser, bedre forebyggelse af borgernes funktionstab samt bedre understøttelse af, at borgere klarer mere i længere tid," siger lokalcenterlederen.

Region: Uddannelsen rammer plet

Hospitalerne i Region Midtjylland er lige så begejstrede for den nye efteruddannelse som kommunerne.

"Uddannelsen rammer plet. Vi har flere og flere patienter med langvarige sygdomsforløb, som er fælles for kommuner og region. Derfor giver det god mening, at den nye efteruddannelse har fokus på overgangene mellem hjemmepleje og sygehus," siger Anne Marie Lerche.

Hun er uddannelseskoordinator ved Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland og blandt andet ansvarlig for at finde klinikpladser på hospitalsenhedens medicinske, kirurgiske, gerontologiske og onkologiske afsnit samt ambulatorier til deltagerne på specialuddannelsen i borgernær sygepleje.

Korte indlæggelser kan undgås

Ifølge Anne Marie Lerche har flere kursister givet udtryk for, at de korte indlæggelser, de henviser ældre og syge borgere til, i flere tilfælde med fordel kan undgås. Nogle gange gør sygeplejerskerne på hospitalet ikke andet, end man som hjemmesygeplejerske selv kunne gøre – fx give patienten væske eller febernedsættende medicin.

"I de tilfælde giver det ikke mening at indlægge ældre, svage patienter igen og igen. Den indsigt har hjemmesygeplejerskerne kun erfaret igennem den her uddannelse. Så allerede nu kan vi se, at de træffer nogle andre beslutninger, der har fokus på patientens tarv. Og det er da det fornemste, vi kan gøre som repræsentanter i sundhedsvæsnet," betoner Anne Marie Lerche.

Hun mener, den nye uddannelse styrkes af, at deltagerne er på klinikophold netop på de hospitaler, de i forvejen samarbejder med. Og sygehuspersonalet har også lært af kursisterne.

"Det er jo uddannede sygeplejersker, der kommer ud på afdelingerne. Og de sætter lys på ting, vores egne sygeplejersker måske er blinde for, fordi de ofte sidder alene med patienter og pårørende," siger uddannelseskoordinatoren.

Evalueringer fra uddannelsen til at gøre ting anderledes

Inge Pinholt, der er uddannelseskonsulent i Hospitalsenheden Midt, er enig.

"Vores ansatte fortæller, at de lærer meget af at have sygeplejerskerne fra kommunen i praktik. Det bliver tydeligt og konkret, hvilke udfordringer vi har i de fælles patientforløb. Fx bruger vi meget tid på at lave udskrivelsesrapporter, som hjemmesygeplejersken, der skal overtage borgeren, måske ikke når at læse," siger Inge Pinholt.

Hospitalsenheden Midt har præsenteret erfaringerne fra det første hold ved det årlige sundhedsfaglige symposium.

"Vi kan helt sikkert blive klogere. Internt på hospitalet ser vi lige nu på, hvordan vi kan bruge evalueringer fra kursisterne fremadrettet til at gøre nogle ting anderledes," siger Inge Pinholt.

Organisatorisk tillid er afgørende

Lektor Anne Døssing fra VIA pointerer, at netop kendskabet og tilliden til hinanden på tværs af sektorer er afgørende, hvis det borgernære sundhedsvæsen skal fungere.

"Vores evalueringer viser, at specialuddannelsen i borgernær sygepleje er med til at udvikle organisatorisk tillid. Frem for, at man som hjemmesygeplejerske ringer til en afdeling, man ikke ved, hvad er, har man nu mødt nogle forhåbentligt rare og dygtige mennesker. Dermed er det lettere at tage kontakt, når der opstår usikkerheder omkring en borger,” siger Anne Døssing.

Hun gør det klart, at det kræver tæt koordinering, man har at gøre med komplekse sygdomsforløb.

For yderligere information, kontakt:

Anne Døssing, lektor, ph.d. ved VIAs efter- og videreuddannelser.
Mobil:  87 55 18 78.
Email: ando@via.dk

Læs mere om specialuddannelsen i borgernær sygepleje her.

FAKTA om specialuddannelsen i borgernær sygepleje:

Specialuddannelsen i borgernær sygepleje blev oprettet i 2018 i samarbejde mellem KL, Sundhedsstyrelsen. De praktiserende lægers organisation PLO og Danske Professionshøjskoler.

Målgruppen er sygeplejersker, som er ansat i kommuner og almen praksis.

Efteruddannelsen strækker sig over ét år med i alt 40 uger – fordelt med 6 ugers praksisnær teoriundervisning VIA University College eller anden professionshøjskole, 6 ugers ekstern klinik på eksempelvis hospitaler eller almen praksis og 28 ugers klinisk uddannelse på eget ansættelsessted.