Benspænd for international oprustning

Harald Mikkelsen
"I en verden, der bliver stadig mere globaliseret, er det oplagt at samarbejde med uddannelsesinstitutioner i udlandet om blandt andet at skabe fælles forskning og viden", siger Harald Mikkelsen, rektor for VIA University College og formand for Danske Professionshøjskoler.
Professionshøjskolerne står i et paradoks. De skal sende studerende på ophold i udlandet, tiltrække talenter og deltage i internationale forskningssamarbejder. Men de må ikke udbyde masteruddannelser, som er nødvendigt for at styrke de internationale aktiviteter.

De danske professionshøjskoler møder hos politikerne krav om at skrue op for de internationale aktiviteter. Det er en forpligtelse, som vi til fulde bakker op i VIA.

I en verden, der bliver stadig mere globaliseret, er det afgørende, at flest mulige danske studerende tilbringer en periode af deres studietid uden for landegrænserne. Det er ligeledes oplagt at samarbejde med uddannelsesinstitutioner i udlandet om blandt andet at skabe fælles forskning og viden.

Udfordringen er ’bare’, at politikerne - sideløbende med handlingsplaner for øget internationalisering - spænder ben for, at de danske professionshøjskoler kan sætte turbo på internationaliseringen.

Forhandlinger uden snak om masteruddannelser

Det store benspænd er, at regeringen afviser at indfri professionshøjskolernes ønske om selvstændigt at måtte udbyde masteruddannelser som overbygning til nogle af de eksisterende professionsbacheloruddannelser.

Ved de netop gennemførte forhandlinger med uddannelsesministeren om professionshøjskolernes særlige indsatsområder i 2015-2017 blev vigtigheden af øget internationalisering igen betonet. Alligevel fik professionshøjskolerne endnu engang nej til at måtte udbyde masteruddannelser. Professionshøjskolerne fik ikke engang mulighed for at fremføre de mange gode argumenter for, hvorfor udbud af masteruddannelser vil være til fordel. Ikke for professionshøjskolernes skyld, men for samfundsudviklingens skyld.

I det mindste kunne det have været gavnligt, hvis Sofie Carsten Nielsen havde taget initiativ til at søsætte en analyse, der tilvejebringer viden om de potentialer, masteruddannelser på professionshøjskolerne herhjemme kan udløse. Jeg er sikker på, at en sådan afdækning ville få øjnene op for de problematikker, det nuværende benspænd forårsager.

Ulige forhold med søsterorganisationer i udlandet

Fra den virkelige verden kan vi fra professionshøjskolesektoren komme med talrige eksempler på de barrierer, som nej til masteruddannelser skaber. Faktum er, at det er gængs for de danske professionshøjskoler at opleve modvilje mod samarbejde fra udenlandske søsterorganisationer.

Den manglende mulighed for at udbyde forskningsbaserede uddannelser på højere niveau end professionsbacheloruddannelserne har helt konkret skabt ridser i VIAs ellers velfungerende samarbejder med blandt andet University of Bucharest i Rumænien, Linköping Universitet i Sverige og flere uddannelsesinstitutioner i Kina. De internationale parter efterspørger alle at kunne samarbejde med VIA på masterniveau og forstår ikke den danske begrænsning.

Udfordringen er kort og godt, at langt hovedparten af de uddannelsesinstitutioner i udlandet, der svarer til de danske professionshøjskoler - oftest kaldet universities of applied sciences - gennem de seneste 20 år har haft lov til at udbyde masteruddannelser og gør det i stor stil. Vores søsterorganisationer prioriterer derfor samarbejde med ligestillede.

Mange talenter vælger professionshøjskolerne fra

At oplagte samarbejdsmuligheder bliver tabt på gulvet, betyder efter min bedste overbevisning, at Danmark går glip af store pengesummer og - vigtigere endnu - et kæmpe udviklingspotentiale. Ét af utallige eksempler er, professionshøjskolerne herhjemme i den nuværende struktur uden masteruddannelser ikke har adgang til ret meget fra EU’s puljer med millioner til forskning.

Samtidig skaber det politiske nej til masteruddannelser på professionshøjskolerne problemer med at indfri regeringens ønske om, at 50 procent af de danske studerende skal tilbringe praktik- eller studieperioder i udlandet. Sagen er jo nemlig, at udveksling af studerende i udlandet oftest foregår på kandidatniveau.

Den ulige konkurrence gør det også mere end vanskeligt for professionshøjskolerne at imødekomme målene om at tiltrække internationale talenter fra især vækstlandene som studerende. Den barske realitet er, at talenterne - eksempelvis de kinesiske enebørn og deres ambitiøse forældre - foretrækker uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser på kandidatniveau. Mange af talenterne vælger på den baggrund professionshøjskolerne fra.

Kæden er hoppet af og trænger til reparation

Man kan selvfølgelig mene, at det er tilstrækkeligt, at universiteterne har ret til at udbyde masteruddannelser. Man skal så blot huske på, at der er langt mellem det teoretiske og akademiske, der kendetegner en universitetsbaseret masteruddannelse, og så en master med tydeligt professionsfokus.

De masteruddannelser, professionshøjskolerne ønsker at få lov til at udbyde selvstændigt, skal - ligesom professionshøjskolernes øvrige praksisrettede uddannelser - være målrettet konkrete behov hos private virksomheder og offentlige arbejdspladser.

Summa summarum står vi i min optik over for et helt uforståeligt paradoks: På den ene side er Folketinget enig om, at der er behov for praksisrettede uddannelser, der er relevante for arbejdsmarkedet og imødekommer efterspørgsel i erhvervslivet. På den anden side siger regeringen nej til at give professionshøjskolerne mulighed for at udbyde masteruddannelser, der netop er målrettet konkrete behov i erhvervslivet - og som ekstra flødeskum indfrier de politiske ønsker om at styrke videns- og forskningsniveauet i Danmark.

Mit største julegaveønske er, at uddannelsesministeren får repareret dér, hvor kæden er hoppet af.

Download originalfoto