Bevægelse i folkeskolen starter oppefra

Bevægelse
"Vi oplever et stort behov for, at især ledelserne rundt på landets folkeskoler styrker indsatsen for bevægelse."
Skoleledelsen skal skabe klare rammer for at høste alle fordelene af mere bevægelse og idræt i folkeskolereformen

Kronik bragt i Berlingske den 4. april 2016

Bevægelsesure, stavestafet og power breaks. Det er begreber, eleverne på landets folkeskoler skal vænne sig til som resultat af målet om mere idræt og bevægelse i folkeskolereformen. 

Den aktive skoledag fik en tiltrængt opstrammer i reformgrundlaget: 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen, et fagligt løft i idrætsundervisningen og introduktionen af idræt som prøvefag. Alt sammen en anerkendelse af fysisk aktivitet og bevægelses betydning for elevernes trivsel og læring. 

Folketingsmedlemmer Anni Matthiesen (V) og Annette Lind (S) efterlyste 20. marts her på siderne tålmodighed med folkeskolereformen. De fremhæver bevægelsen i skolen som et område, hvor der er sket store fremskridt.

Vi er enige i, at der er sket store fremskridt de første små to år af reformen. Det oplever vi hver dag i vores arbejde. Samtidig oplever vi et stort behov for, at især ledelserne rundt på landets folkeskoler styrker indsatsen. 

Bevægelse og idræt har fra starten af været helt afgørende for, at den længere skoledag giver mening. Fysisk aktivitet virker motiverende og skaber variation i skoledagen. Vi har samtidig oplevet en udvidelse af den rolle, bevægelsen opfylder i skolen. Det er ikke længere begrænset til en rask løbetur rundt i skolegården i frikvarteret og en håndboldkamp i idrætstimen. Hvis det sker med den rette faglighed, så er bevægelse med til at understøtte undervisningen og styrke læringen hos eleverne. 

I et studie fra Syddansk Universitet havde elever i første klasse med 15 minutters fysisk aktivitet for hver 45 minutters matematik en fremgang i tests, der var 35 procent større end de ikke-aktive elever. Udsigten til mere bevægelse og idræt i folkeskolen fik positive tilbagemeldinger fra elever og forældre. To af kernegrupperne, hvis vi i fællesskab skal i mål med reformen.

Det er desværre langt fra alle steder, hvor der er øget bevægelsen i skoledagen. Senest viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), at det fortsat er en mindre del af eleverne, der oplever, at de får de 45 minutters bevægelse, der lægges op til i den ny reform. Reformen rummer udfordringer for både skoler, undervisere og elever, men det er uacceptabelt for alle parter, hvis ikke der tages hånd om bevægelsen. 

Bevægelsen er ikke blot en ekstra opgave, der skal løses, men en central forudsætning for det faglige løft, der er målet med reformen. Det skaber variation i undervisningen, øger indlæringen, styrker trivslen og de sociale relationer og giver energi i de sene timer. Det er derfor ekstra trist, at vores erfaringer og tal fra KL viser, at bevægelsen på mange skoler ender langt nede i opgavebunken. 

Men hvad er så opskriften på succes for de skoler, der får eleverne i bevægelse? En ny undersøgelse foretaget blandt lærere og pædagoger fra Dansk Skoleidræt og TrygFonden viser, at implementeringen går bedst på de skoler, hvor ledelsen fra start har taget et klart ansvar for at skabe rammer og struktur til at facilitere bevægelsen. En konklusion, der bakkes op af en lignende undersøgelse fra SFI.

Den samme erfaring har vi fået i Krop og Kompetencer, der er et fælles projekt mellem DIF, DGI, Dansk Skoleidræt og VIA UC – og støttet af A.P. Møller Fonden. Projektet har blandt andet til formål at klæde lærere og pædagoger på til at udvikle og inddrage bevægelse og fysisk aktivitet i skoledagen, så det støtter op om målene i folkeskolereformen. I idrætsundervisningen handler det om at give en større faglighed i forhold til at arbejde med undervisning af forskellige aldersgrupper, sikre sammenhæng i faget samt udnytte de idrætsspecifikke muligheder. Her spiller foreningerne i lokalsamfundet en rolle ved at spille ind med faglighed i ’den åbne skole’, der skal sikre tættere relationer mellem skoler og foreningsliv. I den resterende undervisning giver vi værktøjer til, hvordan bevægelsen bedst muligt understøtter læringen, skaber motivation og øger trivslen. Både i form af konkrete øvelser og værktøjer, men i lige så høj grad i form af teori, der går på tværs af fagene. 

I skoleåret 2015/2016 er projektet rullet ud i fem kommuner: Aalborg, Ringkøbing-Skjern, Herning, Slagelse og Frederikssund. Her har vi i tæt samarbejde med kommunerne, der forpligter sig til at give et kompetenceløft til mere end 200 skoleledere og 3.000 lærere og pædagoger, der til dagligt underviser mere end 25.000 elever.

Ved fire workshops i hver by giver vi skolelederne et indblik i relevant forskning og viden på området. Vi sørger for, at de får de fornødne konkrete redskaber til at skabe gode rammer for bevægelse og idræt i det daglige arbejde på skolen. 

Når ledelsen på skolerne er klædt på med den grundlæggende viden, skal det implementeres på skolerne. Det kræver en fælles forståelse blandt ledere, lærere og pædagoger af formålet med bevægelse og idræt på hver enkelt skole. En oplagt løsning er en fagligt funderet fælles politik for bevægelsen, der skaber klare rammer for alle lærere og pædagoger. 

Glæden ved bevægelse er smitsom og forgrener sig ned gennem skolesystemet. En engageret og aktiv ledelse giver bevægelsesglæde helt ind i hver enkelt klasse. Det er afgørende, at skolen er fleksibel og åben for at skabe de rette rammer om bevægelsen. Og så er det vigtigt at give plads til eksperimenter. For ikke to skoler, lærere eller elever er ens, og der skal være plads til at finde den løsning, der giver mening på den enkelte skole og i den enkelte undervisers hverdag. 

Et godt eksempel på det finder man i Slagelse. Én af de fem kommuner, der har medvirket i første runde af Krop og Kompetencer. Viceskoleleder Pia Haugaard på Søndermarkskolen har effektivt forankret bevægelse blandt undervisere, pædagoger og elever på skolen og gjort den fysiske aktivitet til noget, de samles om i hverdagen.

På det overordnede niveau har hun skabt en kultur, der giver plads til at eksperimentere meningsfuldt med bevægelse i undervisningen. Det er vigtigt for en bred forankring, at der bliver givet et vist råderum for den enkelte lærer og pædagog. Man skal som leder turde give plads til at eksperimentere. 

Pia Haugaard har også bidraget med konkrete tiltag i det daglige arbejde. Et eksempel er et bevægelsesur, hvor viserne fortæller, hvor langt klassen er med de daglige 45 minutters bevægelse. En enkel og kreativ måde at gøre en, for mange undervisere, abstrakt opgave meget forståelig. 

Søndermarkskolen er ét af flere gode eksempler på, hvordan skoleledelsen konkret kan arbejde med bevægelse og idræt. To ting er vigtige: 

1) Der er behov for at skabe rammer, så bevægelsesdagsordenen bliver en integreret del af hverdagen. Det er en genvej til succes i en travl og omskiftelig hverdag for undervisere og elever. 

 2) På det lavpraktiske plan giver det en varig effekt, hvis ledelsen i det daglige selv bliver bannerfører for bevægelse på skolen.

Vi oplever desværre lige så mange eksempler på ledere, der ikke prioriterer bevægelsen af den ene eller anden årsag. Vi kan se, at det har en negativ effekt på lærere og pædagoger, som så ikke inspireres og motiveres til at arbejde meningsfuldt med bevægelse. Taberne er eleverne, der går glip af det boost i både faglighed og trivsel, der beviseligt er i en varieret og aktiv skoledag. 

Her to år inde i reformen kan vi se, at der er et stort behov for, at skoleledelsen på de enkelte skoler går mere aktivt ind i, at eleverne skal bevæge sig. Det er vores erfaring fra krop og kompetence studiet. Bevægelse i 45 min. om dagen er en tiltrængt motor i skolerne, som skolereformen har bragt med sig for elever, lærere og pædagoger. Men der kan gøres mere endnu for, at det virker som tiltænkt. Her stiller vi os til rådighed til gavn for bevægelse, indlæring og sundere børn.