Et indspark til sundhedsreformen

Portræt af uddannelsesdekan Karen Frederiksen.
I fremtiden skal der flere forskellige fagligheder i spil til at aflaste den kommende mangel på sygeplejersker. Foto: Karen Frederiksen, uddannelsesdekan for sundhedsuddannelserne.
Den kommende sundhedsreform bør ikke ’kun’ tænke læger og sygeplejersker ind. Kliniske diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter, bioanalytikere og andre sundhedsprofessionelle bør også få en stor rolle i reformen for at sikre høj faglighed til gavn for patienterne.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen proklamerede i årets nytårstale, at regeringen er på trapperne med sit varslede udspil til en sundhedsreform. 

Vi ser med spænding frem til udspillet og håber meget, at regeringen – som Løkke bebudede på tv – ”vil undgå de lette løsninger, vil basere sundhedsvæsnet på personalets faglighed, vil sætte patienten før systemet og vil sætte ind flere steder for at få det personale, der er brug for”.

Som argumentation for at sætte ind flere steder fremhævede statsministeren i nytårstalen, at der ikke er sygeplejersker nok, og at der skal uddannes flere sygeplejersker.

Vi er helt enige i behovet for at få uddannet og ansat flere sygeplejersker, men mener ikke, dette alene er løsningen på udfordringerne i det danske sundhedsvæsen. 

Behov for opgaveflytning og tværprofessionelt samarbejde

For at forbedre sundhedssystemet er det vigtigt generelt at se på, hvilke kompetencer, der skal til, for at løse de mange og ofte komplekse opgaver med patienter. I sundhedsreformen er det blandt andet afgørende at få udnyttet mulighederne for flytte opgaver til de rette faggrupper i sundhedsvæsnet. Og det er nødvendigt med et styrket tværprofessionelt samarbejde mellem faggrupperne.

Vi appellerer derfor til, at ikke blot læger og sygeplejersker, men også kliniske diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter, bioanalytikere og andre sundhedsprofessionelle bliver tænkt godt og grundigt ind i sundhedsreformen for at realisere de gode intentioner om at undgå de lette løsninger, basere sundhedsvæsnet på personalets faglighed, sætte patienten i centrum og sikre det personale, der er brug for.

Læger og sygeplejesker har hver især kernekompetencerne til en række opgaver, som kun dé kan og bør løse. Men det vil være udtryk for gammeldags tænkning og dårlig udnyttelse af kvalifikationer og ressourcer alene at se læger og sygeplejersker som de afgørende for at forbedre det danske sundhedsvæsen. Det handler om at bemande opgaverne i sundhedsvæsnet optimalt – både i kommunerne og på hospitalerne. 

Eksempeltvist er fysioterapeuter og kliniske diætister de mest kompetente på de fagfelter, de er uddannet til at stå i spidsen for. 

Lad os herunder komme med et par konkrete eksempler, der forhåbentligt kan være et konstruktivt indspark til den endelige udformning af sundhedsreformen.

Fysioterapeuter kan stille diagnoser og afhjælpe lægemanglen

Fysioterapeuter bliver under deres uddannelse klædt på med kompetencer til at kunne stille diagnoser i forhold til fysiske sygdomme. Det kan være patienter med smerter i blandt andet skulder, ryg, hofte, knæ og fødder. Men fysioterapeuternes kompetencer og lovmæssige autorisation til at stille diagnoser udnytter vi ikke i Danmark i dag – selv om det ville være helt oplagt for at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne, aflaste læger og imødekomme den lægemangel, der udfordrer store dele af landet. 

Vi krydser således fingre for, at vi efter sundhedsformen kommer til meget bedre at trække på de topprofessionelle kompetencer og den ekspertviden, som fysioterapeuter rent faktisk besidder i forhold til at stille en række diagnoser.

For at afhjælpe lægemanglen vil det tillige være værd at hente inspiration i blandt andet England, hvor fysioterapeuter – ud over at stille diagnoser – også har ret til at ordinere medicin og henvise patienter til behandling. Når ordningen fungerer tip-top i England, så kan den vel også gøre det herhjemme, hvor vi har et meget højt uddannelsesniveau...

Patienternes ernæring er et område for kliniske diætister

Ligesom vi kunne og burde udnytte fysioterapeuternes kvalifikationer bedre end i dag, er der også være god grund til at se nærmere på de kernerkompetencer, som uddannede inden for sundhed og ernæring – blandt andet de kliniske diætister – har. 

De senere år har stadig flere sygeplejersker fået flere og flere opgaver i relation til ernæring, selv om ernæring ikke er sygeplejerskers spidskompetence. Konsekvensen er, at et stort antal sygeplejersker bruger en meget betydelig del af deres arbejdstid på ernæringsscreening, ernæringsvurdering, ernæringsplan, kostregistrering og rådgivning af patienter om den rette ernæring – blot for at nævne nogle af ernæringsopgaverne. 

Må vi anbefale en opgaveflytning, så sundhedsreformen frigør sygeplejersker – som jo er ’en mangelvare’ i sundhedsvæsnet og i forvejen er pressede – fra at arbejde så meget med ernæring som i dag? I stedet vil det rigtige være at uddanne og ansætte flere kliniske diætister og kandidater i klinisk ernæring.

At lade faggrupper med ekspertviden om korrekt ernæring til forskellige patientgrupper varetage ernæringsopgaverne vil også være toprelevant set i både et økonomisk og patientmæssigt perspektiv. Vi ved jo nemlig fra forskning, at den helt rette ernæring har kæmpe betydning for, hvor hurtigt patienter kommer på benene igen og tilbage i job efter operation. Og vi ved, at korrekt ernæring har kæmpe indflydelse på, om sygdomme udvikler sig eller ej. 

Ovenstående facts bør sætte aftryk på sundhedsreformen i en tid, hvor 20-60 procent af de indlagte patienter er underernærede ved indlæggelsen, og hvor vi ser en dramatisk vækst i antallet af borgere med overvægt, diabetes, KOL samt en række øvrige alvorlige sygdomme, som ernæringen har afgørende indflydelse på.

Forskellige kompetencer til at hjælpe ældre og psykisk syge

Der kunne fremhæves mange flere eksempler på, hvor indlysende vigtigt det er at lade forskellige sundhedsopgaver bemande med personale med den rette fagkundskab. 

Hvis statsministerens ord om at basere sundhedsvæsnet på personalets faglighed skal føres ud i livet, så vil det eksempelvist være toprelevant at ansætte flere bioanalytikere på både hospitaler og i lægepraksisser – og til at aflaste læger og sygeplejersker på en række fagområder. 

Tilsvarende er ergoterapeuter beviseligt en faggruppe, der kan gøre en kæmpe forskel i behandlingen af blandt andet psykiatriske patienter, handicappede, mennesker med demens og ældre, og som derfor også bør komme til at fylde i sundhedsreformen. 

Et sidste eksempel her skal være psykomotoriske terapeuter, der under deres uddannelse bliver kvalificeret til helhedsorienteret omsorg for både krop og sind. Psykomotoriske terapeuter evner blandt andet at arbejde med forebyggelse og behandling af børn og voksne med stress og angst – netop områder, hvor statsministeren i sin nytårstale selv konkluderede, at sundhedssystemet ikke gør det godt nok i dag. 

Uddannelserne og sundhedsvæsnet er klar til reform

Med ovenstående in mente håber vi meget, at sundhedsreformen gør alvor af at udnytte de vigtige og relevante kompetencer, som de forskellige grupper af fagprofessionelle hver især har. Dén fremgangsmåde vil komme patienterne bedst til gavn og sikre det personale i sundhedsvæsnet, der er brug for!

Professionshøjskolerne er klar til at uddanne flere af alle typer sundhedsmedarbejdere. Ligeledes vil både kommunerne og hospitalerne med kyshånd tage imod flere fagprofessionelle til at løfte opgaverne og medvirke til at gøre det danske sundhedsvæsen endnu bedre og mere sammenhængende.

Skulle statsministeren eller sundhedsministeren ønske inspiration til at få skruet den kommende reform optimalt sammen, indgår vi meget gerne i dialog. At medvirke til det mest velfungerende sundhedsvæsen på patienternes præmisser er en hjertesag for os.

 

Dette indlæg har været bragt i Århus Stiftstidende, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Herning Folkeblad, Horsens Folkeblad og Altinget.dk