Fondsmidler skygger for ny værdifuld viden

Helle Munkholm Davidsen
Helle Munkholm Davidsen, forskningschef ved VIA University College.
Masser af viden om skoleudvikling, som er skabt med store millionbeløb fra fonde, er i dag utilgængeligt for blandt andet kommuner og forskere. Det betyder, at vi ikke kan undersøge effekten af projekterne. Derfor er der brug for en dialog om, hvordan vi i Danmark får fastholdt den værdi, som fondsprojekter skaber.

Politikens særlige onlineavis Skoleliv.dk har taget fat i en relevant diskussion af fondes indflydelse på den faglige udvikling i skolen. Debatten rejser det væsentlige spørgsmål, om fondene bliver for styrende for den faglige udvikling. Det er et vigtigt spørgsmål, men man bør også rejse et andet interessant spørgsmål: Hvor bliver al den viden af, som fondene bidrager til, der bliver udviklet på skoleområdet?

Det er mange millioner af kroner, fondene hvert år bruger på udviklingsprojekter i skolerne. Men den viden, der skabes, er ikke tilgængelig og opsamles ikke systematisk.  Med andre ord er der ikke nogen, som har overblik over al den viden, der er udviklet – eller over værdien af den. 

Jeg tror ikke, fondene holder deres viden skjult. Årsagen er snarere, at fondene ikke er opmærksomme på den samfundsmæssige værdi af den viden, der ligger i fondenes projekter. Derfor bliver der ikke prioriteret et mere systematisk blik på den viden, som skabes.

To væsentlige problemer

For mig at se er der to kerneproblemer, som er med til at skabe denne situation.

Det ene er, at mange af de fondsmidler, skolerne kan søge, ikke er understøttet af forskning. Konsekvensen er, at den viden, der bliver skabt, ikke bliver systematiseret og gjort offentligt tilgængelig.

Det andet problem er, at de rapporter, man må formode, der bliver udarbejdet i forbindelse med udviklingsprojekter, ikke er tilgængelige. Derfor kan man heller ikke efterfølgende forskningsmæssigt undersøge effekten eller indholdet af de projekter, som fondene sætter i gang.

Opfinder den samme dybe tallerken igen og igen

Det er flere grunde til, at det er et samfundsmæssigt problem, at den viden, skoler skaber om deres praksis, ikke er tilgængelig.

For det første kan den skabte viden ikke blive anvendt i den videre udvikling af skolen. For det andet kan det have den konsekvens, at man opfinder den dybe tallerken igen og igen, og at man i folkeskolen løber ind i de samme udfordringer igen og igen.

Derudover betyder den manglende tilgængelighed, at hverken kommunerne, KL eller de relevante styrelser og ministerier har overblik over, hvilke udviklingsprojekter vedrørende skoler, der er i gang på tværs i landet om ensartede emner.

Store udfordringer i aktuelt projekt

Jeg arbejder selv lige nu i et projekt om praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. Det er et område, som har stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed og interesse.

I projektet undersøger vi, hvad der ligger af forskningsviden på dette felt. Dén viden er tilgængelig i digitale søgebaser. Til gengæld er det ikke muligt at få adgang til den viden, der er udviklet i praksis på feltet. Vi har med ringe held søgt efter den viden, men kan ikke skabe et overblik over den. Det er både en udfordring, at der ikke findes fælles søgebaser for rapporter for udviklingsprojekter, og at man ikke kan finde dem på fondenes hjemmesider.

Lige nu er det ikke muligt at skabe det overblik og dermed går vi glip af værdifuld viden – både forskningsmæssigt, i kommuner og istyrelser. En skærpelse af et systematisk forskningsblik på projekter vil kunne ændre dette perspektiv.

Fonde prioriterer det borgernære

Det ædle formål med fondsprojekter er overordnet, at fondene bidrager positivt og aktivt til den samfundsmæssige udvikling. Af den grund lægger fondene ofte vægt på hands-on projekter. De prioriterer projekter, der er tætte på borgerne, eleverne og skolerne, og som udvikler noget konkret i praksis.

Vi oplever i stort omfang på professionshøjskolerne, at fondene ikke ønsker at finansiere forskning, som de opfatter som fjern fra praksis og uden direkte værdi for praksis. 

Forskning kan dog netop være svaret på, hvordan man får fastholdt den værdi, som fondsprojekter skaber, ved både at systematisere den og gøre den tilgængelig som et vidensgrundlag for efterfølgende projekter.

Vigtigt med systematik og koordinering

Problemstillingen peger også på et mere alment problem – nemlig det systematiske vidensgrundlag for skoleudviklingen. Alt for mange midler, projekter og tiltag bliver brugt og sat i værk usystematisk, og ukoordineret. Dermed spilder man både penge og skolernes tid, og man opnår ikke den viden og den effekt, som man kunne have fået.

Jeg håber, at den værdifulde diskussion om fondenes rolle i skoleudviklingen vil give anledning til en mere systematisk og langsigtet koordinering af fondenes støtte til skoleudvikling i tæt samarbejde med praksis, forskning og politiske tiltag.

Mit håb er endvidere, at dette indlæg kan give anledning til at overveje, hvordan fondene her og nu kan gøre den viden, der bliver skabt i deres projekter, tilgængelig for alle og særligt for skoler, kommuner og forskere. Dét vil være til gavn for den langsigtede skoleudvikling.

Ovenstående debatindlæg var bragt på Politikens onlinemedie Skoleliv.dk den 28. august 2019

Yderligere information fås hos:

Helle Munkholm Davidsen
Forskningschef ved VIA University College.
T: 87 55 29 67
E: hmda@via.dk