Mens vi venter på valget

Harald Mikkelsen
"Jeg appellerer til, at politikerne meget hurtigt trækker i arbejdstøjet på Christiansborg igen, så snart folketingsvalget den 18. juni er ’overstået’," siger Rektor for VIA University College Harald Mikkelsen.
Folketingsvalg betyder måneder i uvished for uddannelsesinstitutioner - og dermed risiko for masser af spildt arbejde

Valgtid er ventetid. Både før og efter et folketingsvalg står den sædvanlige politiske proces nemlig nærmest bomstille, og der trædes vande i en periode, indtil næste regering er kørt i stilling.

Det er formentlig uundgåeligt med sådan et halvt års tid i stampe. Men ventetiden er stærkt udfordrende for politisk styrede organisationer som eksempelvis VIA University College og andre uddannelsesinstitutioner.

Jeg appellerer derfor til, at politikerne meget hurtigt trækker i arbejdstøjet på Christiansborg igen, så snart folketingsvalget den 18. juni er ’overstået’.

Hvad med Fremdriftsreform, taxameterreform og forskningsmidler?

Rækken af grundlæggende ting, der (alt for) længe har manglet at blive afklaret for uddannelsessektoren er alenlang. Valget betyder, at vi - blandt meget andet - mangler svar på følgende:

Hvad sker der i kølvandet på Kvalitetsudvalgets arbejde, hvis regeringsmagten skifter? Vil Venstre smide Kvalitetsudvalgets rapporter og anbefalinger i skraldespanden og droppe Fremdriftsreformen, sådan som Venstres nuværende uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen har proklameret?

Og hvad med en taxameterreform - kommer den eller ej? En taxameterreform var skrevet ind i regeringsgrundlaget for den nuværende regering, men er aldrig blevet til noget. Derfor ved vi ikke, hvor mange penge vi fremover har til at uddanne de godt 19.000 studerende i VIA.

Et spørgsmål er også, hvordan forskningsbevillingerne udvikler sig? En række politikere har lovet at se velvilligt på at tilføre flere penge til den praksisrettede forskning på professionshøjskolerne. Men bliver det mon til noget?

Hvad med ph.d.-emner og revision af sundhedsuddannelser?

Uafklaret er det også, om vi, der ikke er inden for universitetsverdenen, får lov til at have mere indflydelse på de emner, der bliver skrevet ph.d. om? Fremover skal omtrent tre fjerdedele af de personer, der bliver uddannet med en ph.d.-grad, ansættes uden for universiteterne - en meget stor del på professionshøjskoler og i erhvervslivet. Men kan vi forvente at få opfyldt ønsket om forskningsemner, der er relevante uden for universiteterne?

Og hvad med den igangsatte revision af sundhedsuddannelserne? På grund af valgudskrivelsen er arbejdet gået i stå og bliver realistisk set først genoptaget efter sommerferien. Spørgsmålet er så, om det kan nås at gennemføre ændringer på uddannelserne til blandt andet sygeplejerske, fysioterapeut og bioanalytiker fra 2016 som planlagt?

Uvished og spildt arbejde spænder ben for at være effektiv. Derfor tæller vi ned til at få ’normale tilstande’ igen og komme godt videre med vores udvikling.

Nødvendigt med aktive studerende og flere penge til uddannelse

Mine egne svar på de fem spørgsmål herover tager afsæt i, hvad der set med mine øjne tjener uddannelsessektoren og det danske samfund bedst.

Hvad angår Kvalitetsudvalget, mener jeg, at der er mange gode elementer i de rapporter og anbefalinger, udvalget har udarbejdet. Men jeg deler samtidig Venstres holdning om, at de studerende selv skal påtage sig ansvar, og at svaret på høj uddannelseskvalitet ikke bare er mere undervisning, der serveres fra katederet ligesom i folkeskolen. De studerende skal være selvstændige, nysgerrige og aktive - ligesom der er behov for på arbejdsmarkedet.

Når det handler om en taxameterreform, stemmer jeg klart for. Det er helt nødvendigt, at de underfinansierede uddannelser får tilført flere penge. Der er blandt andet behov for højere taxametre til pædagog-, socialrådgiver- og læreruddannelsen for at sikre den kvalitet, som politikerne ønsker - og som Danmark som vidensamfund har brug for. Eksempelvis medfører de nye krav om optagelsessamtaler og modulprøver på læreruddannelsen ekstra administration for et tocifret millionbeløb om året.

Lad mig understrege, at det ikke dur at vælge den lette løsning og fjerne midler fra eksempelvis sygeplejerske- og ingeniøruddannelserne for at kunne give til andre. Det er tværtimod vigtigt at holde sig for øje, at høj uddannelseskvalitet koster. Derfor er det også helt afgørende, at det øgede optag af studerende på de videregående uddannelser bliver finansieret krone til krone. Alt andet vil være et selvmål, hvis ambitionerne om innovation, kvalitet, entreprenørskab og tværfaglighed i uddannelserne skal indfries.

Det praksisrettede har - trods relevansen - for lav status

I forhold til forskningsmidler er det i min optik totalt uforståeligt, at professionshøjskolernes praksisrettede forskning, der i høj grad er med til at skabe vækst i virksomhederne, kun får tilført småpenge.

Et konkret, sammenligneligt eksempel er, at VIA University College får 80 millioner kroner årligt over Finansloven til målrettet forskning, mens Aarhus Universitet får 50 gange mere til sine forskningsaktiviteter - nemlig 4 milliarder kroner hvert år. Og det til trods for, at der målt på antallet af nye studerende, der optages årligt, ikke er nogen kæmpe forskel. Sidste år optog VIA 5.384 nye studerende, mens det tilsvarende tal for Aarhus Universitet var 7.198.

Jeg anerkender universiteternes forpligtelse til basal forskning og er ikke ude efter universiteternes forskningsmidler. Men forskellen er for stor. Konsekvensen er, at vi på professionshøjskolerne ikke kan skabe nok ny viden til at understøtte vores uddannelser. Derfor er det på sin plads med flere forskningsmidler til professionshøjskolerne.

Kvalitet og relevans er vigtige nøgleord for uddannelsessektoren

Så er der spørgsmålet om ph.d.er. I VIA og på landets øvrige professionshøjskoler har vi som mål at blive endnu mere forskningsbaserede - til gavn for både uddannelserne og arbejdsmarkedet. Men visionen om, at 30 procent af underviserne har en ph.d. i 2022, kan kun føres ud i livet, hvis politikerne sikrer, at der bliver skrevet tilstrækkeligt mange ph.d.-afhandlinger om temaer, der er relevante for os.

I dag bliver det betragtet som langt mere prestigefyldt at forske i teoretiske emner end i emner, der er målrettet ’den virkelige verden’. Jeg efterlyser at få sat relevansen i højsædet.

Når det gælder den igangsatte revision af sundhedsuddannelserne, vil jeg plædere for, at arbejdet fortsætter - med kvalitet og relevans som nøgleordene og med den rivende forandring i sundhedssektoren in mente.

Det er alfa og omega for Danmarks udvikling, at vi - uanset regeringens farve - har fokus på en toptunet uddannelses- og forskningssektor i topklasse.

Download originalfoto.