Niels Jakob Pasgaard er lektor ved pædagoguddannelsen hos VIA University College. Foto: VIA University College
I 2014 blev landets største uddannelse, pædagoguddannelsen, reformeret.
Man fjernede fagene, byggede uddannelsen op omkring centralt definerede kompetencemål og opdelte uddannelsen i seks-ugers moduler. Uddannelsen står nu overfor endnu en reform, eller i hvert fald over for en revidering af den gældende bekendtgørelse. Der er nemlig, må man forstå, stadig udfordringer.
I marts 2020 var samtlige uddannelsens undervisere samlet til en national konference om netop fremtidens pædagoguddannelse. Her fik vi præsenteret seks sigtelinjer, som professionshøjskolernes rektorer har udarbejdet for pædagoguddannelsen. Vi er naturligvis glade for rektorernes nære interesse for pædagoguddannelsen, men håber ikke desto mindre, at både evaluering og revidering af uddannelsen kommer til at ligge lidt tættere på os, der underviser og forsker i den.
I en tid, hvor alle er optagede af at videns- og forskningsbasere, bør det være uomgængeligt at inddrage os, der dagligt har fingrene i uddannelsen.
Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen gjorde det da også klart på konferencen, at både evalueringen af den eksisterende uddannelse og det efterfølgende udviklingsarbejde skal udarbejdes i respekt for og med viden om pædagogers uddannelse og praksis.
Faglig respekt er ingen selvfølge
Det er vi glade for, for historien har vist, at en sådan faglig respekt ikke er en selvfølge.
Sidst uddannelsen blev evalueret, var man eksempelvis optaget af, om uddannelsen levede op til de seneste reformambitioner om højere faglighed. Men man gjorde sig ikke de store anstrengelser for at begrebssætte og definere, hvad høj faglighed vil sige i en pædagoguddannelsessammenhæng.
Når vi gerne vil inddrages, hænger det blandt andet sammen med, at vi kan være nervøse for, hvad en ekstern evaluering vil spørge til. Enhver evaluering er en vurdering af nogets værdi, og det er derfor vigtigt, at vi er enige om, hvad vi tillægger værdi, når vi evaluerer.
Skal der for eksempel spørges til dimittendernes evne til at leve op til aftagerfeltets umiddelbare behov? Eller skal der nærmere spørges til uddannelsens mulighed for at skabe myndige og selvstændigt tænkende pædagoger, der kan bidrage til den fortsatte udvikling af praksisfeltet?
Gør op med kompetencemålslogik
En uddannelses værdier kan oftest bedst udledes af dens formålsbeskrivelse.
Det nuværende formål for pædagoguddannelsen bygger på den kompetencemålslogik, der prægede mange uddannelsesreformer omkring 2013-2014, og det er efter vores mening nødvendigt at tage den logik op til revision.
En pædagoguddannelse, ja, enhver videregående uddannelse, skal ikke levere et forudbestemt outcome til et aftagerfelt eller et arbejdsmarked. Den skal derimod afspejle de værdier og det fag, den er funderet i.
Den skal klæde de studerende på til at varetage arbejdet og udvikle faget, og den skal invitere dem ind i en profession, hvis medlemmer må være oplyste og kritiske deltagere i et demokrati, der sætter pris på mange forskellige stemmers deltagelse i den offentlige samtale. Derfor er det nødvendigt ikke kun at evaluere pædagoguddannelsen op imod det nuværende formål og den kompetencebaserede outcome-logik, men også at evaluere selve formålet med uddannelsen og de strukturer, der knytter sig til det.
Lad os være med
Som undervisere og forskere vil vi gerne bidrage til den brede evaluering af uddannelsen.
Vi vil gerne bidrage med vores viden, både i form af allerede udgivne forskningsartikler og -rapporter om uddannelsen, og med vores praksisviden, som er dybt forankret i den daglige undervisning på uddannelsen.
Vi vil gerne spørges, hvordan det nuværende formål, fraværet af fag, modulariseringen, outcome-orienteringen og kompetencemålstyringen påvirker vores muligheder for at lave god undervisning og god pædagoguddannelse.
Vi vil gerne have lov at fortælle, hvad vi mener er værdifuldt. Ikke kun for os, ikke kun for aftagerfeltet og ikke kun for de studerende, men også for pædagogikken som fag og profession. Det synes vi, vores pædagoguddannelse fortjener.
Ovenstående debatindlæg var bragt på Altinget.dk den 26. maj 2020.
Se indlægget her:
Debatindlægget herover er skrevet af ni undervisere fra pædagoguddannelsen landet over. De ni er: Niels Jakob Pasgaard, Line Toksverd og Jan Jaap Rothuizen fra VIA University College, Martin Petersen fra UC Syd, Jimmy Krab fra Professionshøjskolen Absalon, Uffe Lund og Naia Wienmann Hawes fra Københavns Professionshøjskole, Ole Tophøj Bork fra UC Lillebælt samt Brian Harring Boll fra UC Nordjylland.