Vibeke Røn Noer (på billedet) er sammen med Johanne Grøndahl Glavind og Pia Vedel Ankersen – alle tre forskningsledere og ph.d'er ved
VIA University College – langt med et forskningsprojekt, der afdækker, hvordan nyuddannede sygeplejersker og
sygeplejerskestuderende ser på jobbet som sygeplejerske. Forskningen undersøger særligt, hvordan krisesituationer som Covid-19 påvirker de nyuddannede og kommende sygeplejerskers syn på arbejdet som sygeplejerske.
En hel generation af unge mennesker har i løbet af sommeren fejret, at de sidste eksaminer er bestået, og studielivet er slut. Forude venter starten på deres professionelle arbejdsliv. De er blevet døbt ’Corona-generationen’, og medierne har den seneste tid været fyldt med historier om, hvem de er, og hvad der venter dem.
Hvor de nyuddannede akademikere risikerer at komme ud til et arbejdsmarked, der er gået i stå, er situationen for mange af velfærdsuddannelsernes professionsbachelorer en helt anden. De står over for et arbejdsmarked, som kører i overgear – hvor opgaverne er mange, ansvaret stort og bemandingen lille, og hvor de forventes at præstere og løfte deres del af ansvaret fra dag ét.
Særligt de nyuddannede sygeplejersker har de seneste par måneder oplevet, hvordan Covid-19 både har påvirket deres uddannelsesforløb og de arbejdspladser, der nu venter dem.
Ny forskning undersøger coronaramt sundhedsvæsen
Allerede inden Covid-19 var manglen på sygeplejersker et stort problem. En prognose fra 2019 peger på, at der i 2025 vil mangle godt 6.000 sygeplejersker.
Manglen på sygeplejersker sætter ikke blot sygeplejerskernes arbejde under pres, men udgør også en alvorlig trussel mod kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser og dermed patientsikkerheden.
Spørgsmålet er, hvordan krisesituationer som Covid-19 påvirker de nyuddannede og kommende sygeplejerskers syn på arbejdet som sygeplejerske. Bliver det professionelle kald styrket, eller reagerer de modsat og flygter væk fra et sundhedsvæsen, der har stærkt brug for dem? Det har vi spurgt 2.200 nyuddannede sygeplejersker og sygeplejestuderende på 6. og 7. semester om i et nyt stort forskningsprojekt.
Vores foreløbige resultater peger på, at de sygeplejestuderende befinder sig i et dilemma. På den ene side svarer knap tre ud af fire sygeplejestuderende, at Covid-19 har medført et øget behov for dem som sygeplejersker, og tre ud af fem angiver, at Covid-19 har styrket deres tro på, at de kan gøre en forskel.
På den anden side angiver tre ud af fem sygeplejestuderende, at Covid-19 har gjort dem mere bekymrede for sygeplejerskernes arbejdsvilkår, og mere end halvdelen af de adspurgte er bekymrede for, at Covid-19 har øget jobbets helbredsmæssige risici. De er med andre ord fanget i et dilemma mellem at passe på patienten eller passe på sig selv.
Frygten for arbejdsvilkår er større end frygt for krise
Covid-19 har således betydning for de sygeplejestuderendes overvejelser om deres fremtidige job, men sundhedskrisen er faktisk ikke i sig selv udslagsgivende for lysten til at arbejde som sygeplejerske. Det er arbejdsvilkår derimod.
For selvom de sygeplejestuderende glæder sig til at tage kitlen på og bruge alt det, de har lært, så er de også bekymrede for de helt grundlæggende vilkår, der venter dem. Hele 80 procent er bekymret for, om der vil være tid nok til at lære dem op.
Knap 60 procent er bekymret for, hvordan kommende kolleger vil tage imod dem, og lidt mere end 60 procent får ondt i maven ved tanken om de fejl, de kan komme til at begå i jobbet som sygeplejerske.
Mange vælger at skifte job
Kritik af sygeplejerskernes arbejdsvilkår er som sådan ikke ny. Der har i flere år været en stor andel af sygeplejersker, som vælger at skifte job, sektor, læse videre eller helt forlade erhvervet netop på grund af arbejdsvilkårene.
I vores undersøgelse har cirka en tredjedel af de nyuddannede sygeplejersker skiftet job inden for de første tre år, og den primære årsag hertil er, at de oplevede for meget arbejde under et for højt tidspres på deres forrige arbejdsplads (34 procent).
Også de studerende bekymrer sig om arbejdsvilkårene, og bekymringen udgør en central årsag til overvejelser om frafald. Blandt de studerende, der har deltaget i forskningsprojektet, har 40 procent overvejet at droppe ud af uddannelsen, og cirka halvdelen af disse angiver udsigten til dårlige arbejdsvilkår efter endt uddannelse som en årsag hertil. Det nye er her, at Covid-19 lader til at forstærke frygten for at komme ud til dårlige arbejdsvilkår.
Kræver politisk handling
De sygeplejestuderendes bekymringer er vigtige at tage alvorligt. Ikke kun fordi det har store konsekvenser for den enkelte sygeplejerske, men også fordi det har reelle konsekvenser for vores velfærdssamfund.
En konsekvens af arbejdspresset er nemlig, at flere sygeplejersker vælger at arbejde på deltid. I vores undersøgelse arbejder hver tredje nyuddannede sygeplejerske på deltid, og heraf angiver to ud af tre, at det er for at tage vare på dem selv. Blandt den kommende generation af sygeplejersker planlægger cirka hver femte ligeledes at arbejde på deltid af samme årsag.
En anden konsekvens er det store frafald fra erhvervet blandt sygeplejerskerne. Blandt de sygeplejestuderende i undersøgelsen er hver femte studerende usikker på, om de arbejder som sygeplejerske om fem år.
Mere foruroligende er det dog, at denne andel er større blandt de nyuddannede, der allerede i dag arbejder som sygeplejersker. Her er det mere end hver fjerde sygeplejerske, der tvivler på, at de arbejder som sygeplejerske om fem år.
Vi ved fra international forskning, at sygeplejerskernes arbejdsvilkår kan have fatale konsekvenser for patienterne. Den anerkendte amerikanske forsker Linda Aiken har påvist, at en dårlig sygeplejerskenormering påvirker patientdødelighed, indlæggelsestid og sygdomskomplikationer samt sygeplejerskernes arbejdsglæde og deres sandsynlighed for at forblive i jobbet. Ved at tage sygeplejerskernes bekymringer for deres arbejdsvilkår alvorligt kan vi altså både spare penge og liv.
En tryg start er afgørende
Spørgsmålet er så, hvordan vi kan forbedre starten på sygeplejerskernes arbejdsliv. Ikke overraskende peger vores undersøgelse blandt de nyuddannede sygeplejersker på, at gode introduktionsforløb og mentorordninger kan være med til at mindske frafaldet og i stedet fastholde sygeplejerskerne i sundhedsvæsenet.
Gode introduktionsforløb og mentorordninger kan give sygeplejerskerne en rolig og tryg begyndelse, hvor sygeplejerskerne kan få opøvet faglige kompetencer under kyndig vejledning samt lære arbejdspladsen at kende, inden de tæller med i normeringen og får fuldt patientansvar.
Regeringen har netop øget sygeplejerskeuddannelsens dimensionering. Men det er ikke nok at øge antallet af studiepladser. Vi skal også tage godt imod de nye sygeplejersker og gøre det til et attraktivt job.
Det er et fælles ansvar politikerne, uddannelserne og arbejdsgiverne imellem. Og det vil ikke kun gøre en forskel for de nyuddannede sygeplejersker, men for hele sundhedsvæsenet – ikke mindst patienterne.
Ovenstående debatindlæg var bragt på Altinget.dk den 21. august 2020
Det nye VIA-forskningsprojekt med fokus på sygeplejersker er omtalt af både DR, Denoffentlige.dk og Dansk sygeplejeråd.
Læs DR's artikel her.
Læs Denoffentlige.dks artikel her.