Christina Dahl Madsen, ph.d. i forandringsledelse, der er tilknyttet VIAs
Forskningscenter for ledelse, organisation og samfund og desuden lektor på VIAs efteruddannelse i pædagogik, læring og vejledning.
Corona har gjort det ekstra udfordrende at sikre høj pædagogisk kvalitet i landets daginstitutioner. Men pandemien har samtidig bibragt erfaringer, som dagtilbudsledere kan bruge positivt – også efter pandemien.
Dét konkluderer et nyt forskningsstudie, som VIA University College i Aarhus har gennemført over det seneste år.
Studiet involverer såvel dagtilbudsledere som pædagogisk personale og forældre. Og nu er projektets resultater formidlet i en videnskabelig artikel under overskriften ’Dagtilbudsledelse i oprørte vande’ i det pædagogiske tidsskrift ’Ledelse i morgen’.
Bag både studiet og artiklen står ph.d. i forandringsledelse Christina Dahl Madsen, der er tilknyttet VIAs Forskningscenter for ledelse, organisation og samfund og desuden lektor på VIAs efteruddannelse i pædagogik, læring og vejledning.
Konkret sætter det nye forskningsstudie spot på ledelsesopgaven under de foranderlige vilkår, corona har medført. En konklusion er blandt andet, at det under Covid-19 har været en særdeles krævende opgave for dagtilbudsledere ’at oversætte’ de skiftende nationale corona-retningslinjer for fx afstand, gruppestørrelser, værnemidler, ekstra håndvask og afspritning til hverdagen i den enkelte daginstitution. En særlig udfordring har været at skulle håndtere et både sundhedsfagligt og pædagogisk opgavefokus.
Mere udeliv og mindre støj skaber trivsel
”Under corona har det været en nødvendig præmis at acceptere kontinuerlig forandring, og det har på mange måder været vanskeligt. Men den ændrede organisering af dagtilbuddene har også bibragt en del positivt, som det fremadrettet vil være relevant at tage med i dagtilbuddenes praksis. Eksempelvis har corona flere steder medført et mere aktivt udeliv, hvor børn og voksnes kroppe bliver aktiveret på en anden måde end indendørs, og hvor støjgener er væsentligt reduceret i hverdagen,” fremhæver Christina Dahl Madsen.
Det nye forskningsstudie viser, at en stor del af det pædagogiske personale har oplevet, at flere af de nye strukturelle rammer under pandemien har givet en højnet pædagogisk kvalitet.
Blandt andet har medarbejderne observeret øget trivsel blandt børnene, når de inddeles i mindre grupper med mere voksenkontakt. Tilsvarende er der oplevet bedre hente-og-bringe-situationer, der har fået kortere og mere rutinepræget rytme og karakter.
Et tigerspring med det teknologiske
Forskningsstudiet om dagtilbudsledelse under corona viser tillige, at den nødvendige brug af mere teknologi på grund af pandemien har skabt innovation og kompetenceudvikling, som kan være til gavn fremover.
Eksempelvis er dagtilbuddene blevet dus med at bruge Teams, Zoom og Skype som værktøjer til at afholde forældresamtaler samt personale- og bestyrelsesmøder.
”Trods meget forskellige udgangspunkter er status, at de pædagogiske medarbejdere nu mestrer et digitalt univers, hvor de foretager skærmdelinger, virtuelle afstemninger og samskriver på diverse handleplaner og dokumenter,” fremhæver Christina Dahl Madsen.
Alle skal ses, høres og repræsenteres
Hun påpeger, at udfordringerne og forandringerne under corona er blevet oplevet meget forskelligt, og at dagtilbudslederne har haft – og også fremadrettet har – en væsentlig opgave i at samle deres personalegruppe.
”Personalesammensætningen i dagtilbud er vidt forskellig. Nogle medarbejdere oplever corona-situationen som et benspænd, der forstyrrer den pædagogiske praksis, og de ønsker så få restriktioner som muligt. Andre ansatte er bange og frygter smitte. Ledelsens opgave er her at favne de forskellige og af og til modstridende følelser blandt personalet, uden at medarbejderne oplever sig forkerte eller udskammede,” fastslår Christina Dahl Madsen.
Hun fremhæver, at ’storytelling’ er velegnet, når dagtilbudsledere skal skabe trivsel, tryghed og retning midt i en konstant foranderlig hverdag. Det nye forskningsstudie dokumenterer således, at dagtilbudsledelse lykkes godt, når dagtilbudsledere lytter aktivt til stemninger og fortællinger blandt både børn, medarbejdere og forældre og adresserer dem nysgerrigt, konstruktivt og rettidigt, så udfordringer og disharmonier ikke vokser sig store.
”At arbejde strategisk med organisatorisk storytelling som pædagogisk ledelse og forandringsledelse handler om at inkludere flest mulige af hverdagens stemmer, så parterne føler sig set, hørt og repræsenteret. Storytelling kan som metode skabe transparens og forståelse for hinandens udgangspunkter og give personale og forældre optimale muligheder for at arbejde konstruktivt sammen om en tryg hverdag, hvor trivsel er i højsædet både for medarbejderne og børnene,” betoner Christina Dahl Madsen.
Muligt at aflive myter
Hun påpeger, at en inspirerende og velfungerende ledelsesstil i dagtilbud for alvor lykkes, når ledelsen har en næsten musikalsk fornemmelse for, hvorfor personale eller forældre fortæller og vinkler bestemte episoder og fragmenter fra hverdagen i institutionen, som de gør – og når det bærende menneskesyn er, at andres perspektiver er mindst lige så vigtige som ens egne.
”At have et bevidst ledelsesfokus på sproglighed, begrebsbrug og aktiv inddragelse af hverdagens narrativer er et kulturarbejde for institutionsledelsen, der giver en række gevinster. Først og fremmest afliver det de myter og stereotype årsagsfremstillinger, vi producerer både sammen og hver for sig. Det bliver også tydeligt for alle, at løsninger ikke er en simpel størrelse,” siger Christina Dahl Madsen og fortsætter:
”Den helt store styrke ved at gøre strategisk brug af storytelling er, at det skaber tillid, gensidig forståelse og tryghed i forhold til ledelsen og til de vedtagne arbejdsgange i hverdagen, når personalet samt forældregruppen oplever, at deres frustrationer, spørgsmål eller forslag til forandringer gennem dialog og erfaringsudveksling bliver inkluderet aktivt i dagtilbudsledelsens beskrivelser af, hvorfor og hvordan der arbejdes. Storytelling giver et helt anderledes positivt udbytte end en ledelsespraksis, der udelukkende har et orienterede fokus,” pointerer Christina Dahl Madsen.