Ny forskning viser, at mange fysioterapeuter går alene med oplevelser af seksuel chikane fra patienter, og at krænkelserne afføder følelser af ubehag, vrede og skyld.
Et nyt forskningsprojekt med titlen Power Plays har i kølvandet på MeToo sat spot på behovet for at forebygge og italesætte problemet med seksuelle krænkelser. VIA University College har i projektet været med til at udvikle konkrete værktøjer, der på arbejdspladser kan bruges til at forebygge sexistiske krænkelser.
De nye værktøjer er samlet på Power Plays’ hjemmeside. Og værktøjerne kan hjælpe medarbejdere og ledere med at forstå magtdynamikken i seksuelle krænkelser i arbejdssituationer og tillige hjælpe dem med at forebygge og sige fra.
I forskningsprojektet er fysioterapeuter fra to danske fysioterapiklinikker blevet interviewet, og de primære konklusioner er: 1. At alle de deltagende fysioterapeuter har oplevet uønsket sexistisk opmærksomhed fra patienter. 2. At de sexistiske krænkelser påvirker den enkelte fysioterapeut negativt. 3. At det ikke er sædvanligt at tale åbent om de oplevede sexistiske krænkelser på fysioterapeuternes arbejdspladser, men at der et ønske om at få en større åbenhed.
Noget af dét, de interviewede fysioterapeuter har oplevet, er kommentarer som ’din røv er lækker’, flirtende blikke og at blive krammet fysisk i upassende lang tid. Et endnu mere grelt eksempel er en mandlig fysioterapeut, hvis patient lægger sig på briksen kun iført trusser og ønsker det dækkende håndklæde fjernet – og beder fysioterapeuten udspænde musklerne i hendes underliv.
Små rum og afklædte kroppe
Lektor, fysioterapeut og master i sundhedsantropologi Birgitte Woge Nielsen fra fysioterapeutuddannelsen ved VIA University College i Aarhus har været med til at gennemføre forskningsprojektet Power Plays. Og hun har også selv – i sine yngre dage som fysioterapeut – oplevet seksuelle krænkelser i form af upassende seksuelle kommentarer, der gik på hendes køn og udseende.
”I forskningsprojektet har 12 fysioterapeuter fortalt om deres oplevelser med seksuelle krænkelser. Og de har alle – kvinder som mænd – oplevet kommentarer eller anden opførsel af uønsket seksuel karakter. På den baggrund er der belæg for at slå fast, at seksuelle krænkelser er et udbredt problem for fysioterapeuter i deres daglige arbejde – ligesom for andre omsorgs- og sundhedsmedarbejdere,” siger Birgitte Woge Nielsen.
Ifølge den nye forskning giver seksuelle krænkelser den enkelte fysioterapeut en række negative følelser som vrede, irritation, ubehag, skam, skyld, tvivl og frustration. Det er også gennemgående, at oplevelsen af sexistiske krænkelser giver den enkelte fysioterapeut mindre lyst til at arbejde inden for faget.
Der er flere faktorer, der gør fysioterapeuter udsatte i forhold til seksuelle krænkelser, vurderer Birgitte Woge Nielsen. En af dem er, at behandlingerne ofte foregår i små lukkede rum på privatklinikkerne, hvilket nogle patienter tolker som en mulighed for mere intimitet. En anden faktor er, at fysioterapeuter er vant til at arbejde med delvist afklædte kroppe, uden at de lægger noget seksuelt i det – mens nogle patienter mistolker situationen i seksuel retning.
Ansvaret ligger hos ledelsen
Birgitte Woge Nielsen glæder sig over, at MeToo har gjort det klart, at man absolut ikke behøver at acceptere eller fortie seksuelle krænkelser.
”Det skal og må ikke være sådan, at den enkelte fysioterapeut går rundt med ubehag, og tænker, at han eller hun som professionel selv må håndtere episoder med seksuelt krænkende patienter – eller leve med det som en del af jobbet. Men desværre viser forskningsprojektet Power Plays, at det stadig ikke er udbredt, at der bliver talt åbent om sexistiske krænkelser på fysioterapeuternes arbejdspladser,” fremhæver Birgitte Woge Nielsen.
Hun understreger, at den enkelte aldrig bør gå alene med sin oplevelse og som minimum bør inddrage enten en nær kollega eller sin tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, leder eller fagforening.
”Det er et ledelsesansvar at håndtere seksuelle krænkelser, og jeg er fortaler for, at emnet bliver drøftet på alle klinikker – også steder, hvor man ikke har kendskab til konkrete sager. Hver enkelt fysioterapeut og øvrige medarbejdere skal vide, at de har opbakning, hvis de bliver udsat for seksuelle krænkelser. Derfor bør ledelsen arbejde på at forebygge krænkelser, ligesom ledelsen bør have taget stilling til, hvordan der skal reageres, hvis der forekommer sexchikane,” fremhæver Birgitte Woge Nielsen.
Et vigtigt emne på møder
Hun fortæller, at der hos de adspurgte fysioterapeuter i Power Plays er enighed om, at det vil være godt at gøre seksuelle krænkelser til et fast punkt på møder på arbejdspladsen samt at arbejde med emnet på en temadag, så der bliver åbenhed på området.
Og det er på baggrund af de interviewede fysioterapeuters beretninger og anbefalinger, at der i Power Plays er skabt konkrete redskaber, der let kan tages i anvendelse, når seksuelle krænkelser er på dagsordenen.
”Jeg håber, at vores forskningsprojekt sætter gang i debatten både ude på klinikkerne og mere overordnet. Blandt andet vil det være godt at få fagforeningen på banen, og at seksuelle krænkelser bliver et emne for undervisningen på fysioterapeutuddannelsen,” siger Birgitte Woge Nielsen.
Hun gør opmærksom på, at det kan være forskelligt fra person til person, hvornår en udtalelse eller handling bliver betragtet som en seksuel krænkelse. Men Birgitte Woge Nielsen mener, at der altid bør tages udgangspunkt i den krænkedes oplevelse – altså at det skal være den enkeltes grænse for krænkelse, der tæller.