Hvert år kommer tusindvis af patienter på skadestuen, fordi de har behov for behandling efter selvskade – fx fordi de har slået hovedet ind i en væg gentagne gange, fordi de har skåret i sig selv med kniv eller barberblad, fordi de igen og igen har hamret hånden ned i noget hårdt, fordi de har rykket store totter hår ud af hovedbunden, eller fordi de har slugt en masse piller på én gang.
Alene fra 2019 til 2022 steg antallet af patienter over 15 år med selvskadende adfærd med 78 procent. Der er tale om mennesker med eksempelvis skizofreni, ptsd, depression, adhd, autisme og/eller høj selvkritik, som kommer ud i kriser – fx som følge tabuer i forhold til psykiatriske diagnoser, af pres fra skolen samt af tidens samfundstendens med helst at skulle fremstå perfekt og kunne leve op til mange krav. Antallet af selvskader forventes at stige fortsat hos begge køn.
Trods udbredelsen af selvskadende adfærd oplever de berørte patienter, at sygeplejerskerne på den somatiske akutmodtagelse, hvor patientgruppen primært kommer, fordi de fejler noget fysisk som fx en forstuvet fod, har en tendens til at møde dem på en uheldig måde. Dét viser en ny afsluttende eksamensopgave fra to nyuddannede sygeplejersker, som i juni 2024 dimitterede fra sygeplejerskeuddannelsen ved VIA University College i Viborg.
Konkret har 22-årige Dina Ethelberg Olausen og 23-årige Karina Kristensen interviewet patienter på psykiatrisk afdeling ved Regionshospitalet Viborg, hvor de begge var i praktik under sygeplejerskeuddannelsen.
En vigtig basal viden
”Vi så i praktikken, at patienter med selvskadende adfærd og sygeplejersker på den somatiske akutmodtagelse ofte misforstår og går galt af hinanden. Med vores bachelorprojekt har vi ønsket at give patienterne en stemme og få sat ord på, hvad der fra deres perspektiv bør gøres anderledes. Der er nemlig ikke hidtil blevet forsket i, hvordan patienter med selvskadende adfærd oplever mødet med sygeplejersker på skadestuen,” fortæller Dina Ethelberg Olausen.
Hun og Karina Kristensen slår fast, at det ikke er nødvendigt med raketvidenskab eller masser af uddannelse i psykiatri for at gøre oplevelserne bedre for patienter med selvskadende adfærd.
”Sygeplejerskerne skal ’bare’ have viden på basalt niveau, så de kan imødekomme de ønsker og følelser og den sårbarhed, som selvskadende patienter typisk kommer med. Den basale viden er primært næstekærlighed – altså den medfødte omsorg og empati, som mennesker bærer for andre mennesker,” understreger Dina Ethelberg Olausen.
Hun og Karina Kristensen forklarer, at sygeplejersker, der giver patienter med selvskadende adfærd en dårlig oplevelse af fx at føle sig overset, ikke blive forstået, føle sig som en belastning og føle skam, ofte medfører en ond spiral, hvor patienterne begår ny selvskade på grund af den dårlige oplevelse.
Selvskade skal italesættes
Dét, patienterne oplever, er, at mødet med sygeplejerskerne er ubehageligt, fordi de undgår at bruge ordet selvskade og at tale med borgerne om, hvad der er sket.
”Patienterne fortæller, at sygeplejerskerne holder fokus på det faglige med fx at rense patienternes sår, sy sår sammen, sætte bandage på, sende patienterne til røntgenundersøgelse eller om nødvendigt indlægge patienterne på en sengeafdeling. Og det entydige fokus på behandling får personerne med selvskadende adfærd til at opleve, at sygeplejerskerne undgår dem og ikke lytter til dem eller går i dialog med dem. Oplevelsen er tillige, at sygeplejerskerne ikke udviser samme omsorg og respekt for dem som fx for patienter, der er faldet og har brækket en arm,” påpeger Karina Kristensen og tilføjer:
”Selvfølgelig er der sygeplejersker, som formår at møde patienterne i øjenhøjde. Men desværre er der for mange, som er bange for at snakke om selvskaden, og dét øger det tabubelagte område hos patienterne og får dem til at føle sig som en byrde”.
Omvendt viser forskningsresultater, at sygeplejerskernes ambition er at gøre deres arbejde så godt som muligt. De undgår – af misforstået hensyn – dialog om selvskaden, da de frygter at gøre tingene værre og gøre noget forkert.
En række ønsker og anbefalinger
Ud over de negative oplevelser afdækker det nye bachelorprojekt også, hvad det er, patienterne med selvskadende adfærd ønsker ændret. Her er det gennemgående, at patienterne ønsker at blive set og forstået som mennesket bag diagnosen og undgå berøringsangst.
”Hos patienterne er der hverken ønske eller forventning om, at sygeplejerskerne på skadestuen skal fixe deres psykiatriske udfordringer, vide en masse om psykiatri eller få dem ud af deres problemer. Men patienterne ønsker, at sygeplejerskerne tør italesætte selvskaden og snakker med dem i øjenhøjde – fx ved at spørge interesseret ind til, hvordan og hvorfor patienten har selvskadet. Samtidig vil patienterne med selvskadende adfærd meget gerne opleve den samme basale omsorg fra sygeplejerskerne som patienter med fx en forstuvet fod – eksempelvis i form af et lille kram og en forsikring om, at det nok skal gå,” påpeger Dina Ethelberg Olausen.
Hun og Karina Kristensen anbefaler i deres afsluttende eksamensopgave, at sygeplejerskerne på de somatiske akutmodtagelser fremover bør udvise et mere holistisk syn og behandle somatiske og psykiatriske patienter ligeværdigt ved at se på mennesket frem for diagnosen og gå i åben dialog.
Job i hjemmeplejen og psykiatrien
Dina Ethelberg Olausen og Karina Kristensen var til deres afsluttende eksamener den 13. juni 2024.
Frem til september har Dina Ethelberg Olausen en stilling som udkørende sygeplejerske i hjemmeplejen i Vejle Kommune. Efterfølgende håber hun på at få job inden for psykiatrien. Privat bor Dina Ethelberg Olausen i Middelfart, men hun har under det meste af sygeplejerskeuddannelsen haft bopæl i Viborg.
Karina Kristensen er tiltrådt en fast stilling på et psykiatrisk bosted i Viborg og bor tæt ved Skive.
Dina Ethelberg Olausen og Karina Kristensen betoner, at mennesker med tanker om selvskade eller selvmord, bør kontakte Livslinien på telefonnummer 70201201.