Undervisningsemner inden for maskiner og konstruktioner

Alle undervisningsoplæg er tilpasset elever på ungdomsuddannelser og kan tilpasses en varighed på mellem 2-6 timer.

Vind i vingerne - design din egen vindmølle

.

Moderne vindmøller er avancerede maskiner, der rummer sofistikeret teknologi. Meget af det grundlæggende design kan dog forstås med forholdsvis simpel matematik og fysik.

Forløbet giver en introduktion til vindenergi og lader så eleverne selv regne på, hvordan en møllevinge skal designes, for at vinden rammer den optimalt hele vejen ud til spidsen.

Vindmøllevinger

Fag: Fysik, matematik, teknologi

Uddannelse: Maskiningeniør

Sted: VIA Campus Horsens, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens 

Kontakt: Lone Birkmose Bjerg lbb@via.dk

Kan man printe en kran?

Eleverne får en grundlæggende introduktion til 3D-teknologi og tegneprogrammer – og får efterfølgende selv lov til at optegne en kranarm.

Vi laver forskellige analyser og beregninger af elevernes forslag, og det bedste projekt præmieres med et 3D-print af løsningsforslaget, som sendes eller afleveres til gymnasieskolen efterfølgende.

Kran i arbejde

Forudsætninger: Matematik på 3.g niveau (bestemte integraler) og Newtons love 

Fag: Matematik, fysik

Uddannelse: Maskiningeniør

Sted: VIA Campus Horsens, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens 

Kontakt: Lone Birkmose Bjerg lbb@via.dk

Hvordan overfører man en model i ler til 3D-print?

Modellering foregår ofte i ler, voks, træ eller andet materiale. Men det er svært at omsætte organiske modeller til veldefinerede modeller. Vi flytter modelleringen over på en computer og supplerer med lidt matematik og fysik.

Elevernes egne modeller scannes, og derefter tages modellen som polygonmodel over i specialsoftware, og eleverne får en introduktion til at kunne modellere direkte på en 3D polygonmodel. Herunder gives en introduktion til ”Virtual Clay”, hvor man modellerer virtuelt i en klump ler. Det færdige resultat 3D printes efter en introduktion af 3D print teknologien og teknikker.

3D-printer

Fag: Matematik, fysik, IT

Uddannelse: Maskiningeniør

Sted: VIA Campus Horsens, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens 

Kontakt: Lone Birkmose Bjerg lbb@via.dk

Hvordan fungerer en automatiseret bilvask?

En pneumatisk aktiveret pick-and-place maskine har fire cylindre og en række sensorer. Den kan flytte et emne fra et sted til et andet.

På dagen udarbejdes der en styring til maskinen, der kan betragtes som en tilstandsmaskine. Efter dette vil eleverne for eksempel kunne se, hvordan en bilvaskemaskine er styret.

Sort bil med vandstrint

Fag: Matematik, IT 

Uddannelse: Maskiningeniør

Sted: VIA Campus Horsens, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens 

Kontakt: Lone Birkmose Bjerg lbb@via.dk

Fra idé på skærmen til færdigt produkt i hånden

I denne workshop prøver du kræfter med den teknologi, som bruges i moderne produktudvikling.

Du får kendskab til, hvordan man laver 3D-modeller i tegneprogrammet ”Inventor” og ser modellerne blive til virkelighed på en af vores 3D-printere i Makerspace.

Workshoppen giver et indblik i, hvordan produktionsteknologer udvikler, tester og forbedrer nye produkter – fra den første idé til den færdige prototype.

Deltagerne får kendskab til, hvordan man professionelt arbejder med 3D-modellering og prototypefremstilling.

Vi kigger på, hvordan teori fra undervisningen omsættes til konkrete løsninger i moderne produktudvikling og industri.

Du behøver ingen erfaring på forhånd, kun lysten til at skabe, eksperimentere og tænke som en produktudvikler.

 

3D printer og computer

Fag: Matematik, fysik, teknologi, design, innovation

Uddannelse: 
Produktionsteknolog

Sted:
VIA Campus Horsens, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens 

Kontakt:
Lone Birkmose Bjerg lbb@via.dk