Emnebeskrivelse
For en bygningskonstruktør er det afgørende at kunne formidle bygherrens krav og ønsker på en klar og forståelig måde. At sikre, at både håndværkere og bygherre har en fælles forståelse af, hvad der skal bygges. En præcis og målrettet kommunikation kan være forskellen mellem et vellykket projekt og fejl, misforståelser eller forsinkelser.
I undervisningen arbejder vi med, hvordan formidling kan forklares og anvendes i praksis. Vi undersøger, hvor meget og hvilken type information der er nødvendig for at sikre, at informationerne bliver forstået korrekt af alle involverede parter. Det indebærer både skriftlig og visuel kommunikation, og hvordan man tilpasser sin formidling til forskellige modtagere.
Som en del af undervisningen omsætter vi teori til praksis gennem en kreativ gruppeøvelse, hvor I skal skrive, tegne og bygge. På den måde får I formidlingen helt ind under huden.