Emnebeskrivelse
Gerontologi handler om den normale aldring – de fysiske, psykiske og sociale forandringer, der sker med kroppen over tid. Vi undersøger, hvad der faktisk er normalt, når vi bliver ældre, og hvordan alderdommen påvirker livskvaliteten. Samtidig sætter vi fokus på de fordomme og stereotype forestillinger, der ofte knytter sig til ældre mennesker – fx at de er svage, langsomme eller mindre værdifulde. Målet er at få et mere nuanceret syn på alderdom og forstå, hvordan både biologi og samfund former vores oplevelse af at blive ældre.