Emnebeskrivelse
For mange børn er en hverdag i et indelukket lokale med larm, skrål og skrig en realitet. Det skyldes, at vi befinder os i en tid med mangel på ressourcer, politiske krav og for lidt tid. Vi oplever at mistrives i sammenspil med andre, og flere og flere flygter fra den sociokulturelle struktur, vi selv er med til at skabe. I en søgen efter balance kan naturen som læringsmiljø netop være det, vi mangler. Undervisningen giver eleverne et indblik i inklusion, rammefaktorer, læringsforudsætninger og bæredygtighed som alt sammen vil belyse, hvorfor vi lærer bedre under åben himmel.