Emnebeskrivelse
Undervisningen tager udgangspunkt i centrale metoder og værktøjer inden for innovation og entreprenørskab, såsom Business Model Canvas (BMC), Value Proposition Design, Effectuation metoden og Lean Thinking. Fælles for emnerne er, at de giver eleverne konkrete værktøjer og metoder til at udvikle, teste og tilpasse innovative forretningsidéer. De fokuserer på, hvordan man kan skabe værdi for kunder, arbejde med begrænsede ressourcer, og hurtigt omsætte idéer til praktiske løsninger gennem iterative processer. Undervisningen giver et indblik i arbejdet med iværksætteri, projektledelse og intraprenørskab. Emnerne tilpasses efter niveau, linje og gymnasie, således at alle får størst muligt udbytte. Jeg gik selv på STX, hvorefter jeg skiftede til HHX - hvorfor jeg har en stor forståelse for de forskellige styrker der findes på de almene og handelsfaglige uddannelser.