Emnebeskrivelse
Undervisningen giver et bud på, hvad det vil sige at træffe valg som ungt menneske: At være bevidst om sine valg, og ligeledes om de konsekvenser der uundgåeligt vil følge med. Samtidig er undervisningen planlagt med et strejf af humor, for at fange de unge menneskers opmærksomhed. Ud fra didaktiske og pædagogiske metoder, der anvendes på Læreruddannelsen, vil der være flere inddragende sekvenser. Eleverne får flere små faglige opgaver der har relevans for emnet på undervisningsdagen.