Oprydning i LEGO-fabrikken

Klar, parat, byg! Hvem finder den bedste metode til at bygge det hurtigste LEGO-hus?

Uddannelse

Produktionsingeniør

Relevante fag

Matematik, psykologi, produktion og udvikling

Undervisningssprog

Dansk

Emnebeskrivelse

Det er ikke altid nødvendigt at kigge på de store, fancy og high-tech-løsninger for at forbedre produktionen. Nogle gange kan noget så simpelt som oprydning gøre en stor forskel for produktivitet og trivsel på en arbejdsplads. Ja, du læste rigtigt - oprydning. Oprydning og organisering kan være med til at effektivisere medarbejdere, skabe et bedre arbejdsmiljø og skabe en mere overskuelig arbejdsdag for én selv og sine kollegaer. Vi undersøger, hvordan fem enkle trin forvandler kaos til orden på Eriks arbejdsstation i LEGO-fabrikken. For at gøre det hele mere håndgribeligt skal vi lave en sjov og lærerig praktisk øvelse med Legoklodser. Her tester vi vores nye viden og ser, hvordan vi kan effektivisere os selv og skabe et godt arbejdsmiljø.

Læs mere om