Emnebeskrivelse
Vil du mærke ro i kroppen og energi i fællesskabet – uden at skulle danse?
Social Grounding handler om at finde jordforbindelse – både i kroppen og i mødet med andre. Når vi bevæger os i takt, opstår der en naturlig kontakt og samhørighed, og vi får det ofte bedre med de mennesker, vi bevæger os sammen med. I undervisningen kommer vi til at bruge bevægelser og rytmer, der gør det lettere at mærke din egen jordforbindelse og skabe kontakt i gruppen. Det kan give ro i kroppen, ny energi og gøre det lettere at være til stede sammen med andre.
Undervisningen er aktiv og helt nede på jorden – du behøver ingen særlige evner, kun lyst til at prøve og være nysgerrig. Kom og oplev, hvordan kroppen kan være din bedste støtte til at finde ro og styrke i mødet med andre.