Line Gangelhof

Studie: Bandagistuddannelsen

Bandagiststuderende Line Gangelhof hjælper Louise med nye benskinner

Mit studie

Om kort tid er jeg færdiguddannet bandagist og får min autorisation. Jeg føler sig godt rustet til at træde ud på arbejdsmarkedet efter to år i turnus på Bandagist-Centret i Aarhus. Her har jeg blandt andet været med til at fremstille fodkapsler, benskinner og mekaniske armproteser.

Jeg synes, det er lidt skræmmende at skulle stå alene med ansvaret, men jeg føler mig godt klædt på. Desuden er det helt almindeligt, at man som nyuddannet kan sparre med sine mere erfarne kolleger.

I dag har jeg hjulpet 16-årige Louise Thøgersen med tilpasningen af nogle nye benskinner. Louise er født med rygmarvsbrok, som giver en misdannelse af ryghvirvlerne. Derfor er det svært at gå uden støtte fra benskinner. 

Siden Louise var lille, har hun løbende fået tilpasset sine benskinner, efterhånden som hun er vokset. Uden benskinnerne ville Louise måske skulle sidde i kørestol.

Vejleder giver tryghed

I løbet af min turnus har jeg lavet opgaver om 21 forskellige hovedemner inden for faget. Her har jeg været igennem hele arbejdsgangen lige fra en analyse af, hvad patienten har brug for til at være med til at fremstille det individuelle hjælpemiddel. 

På uddannelsen kommer man ud i turnus, inden man er færdiguddannet. Det giver en tryghed, at man har en vejleder tilknyttet, og man får en bred erfaring. Jeg er begyndt at søge job og vil måske specialisere mig på sigt. Jeg synes, at arbejdet med børn er noget af det mest spændende.

Det er en udfordring, hvis et barn er bange for at få taget afstøbning af en fod eller arm, men bagefter bliver de virkelig glade. Det går lige i hjertet, når et barn siger tak. Jeg kan godt lide at hjælpe børn og tage den udfordring op, som det er at gøre dem trygge ved det, vi laver. Line Gangelhof

Praktik i Australien

Jeg har tidligere i bandagistuddannelsen været i praktik i Australien, hvor jeg også skrev bachelorprojekt sammen med en studiekammerat.

Problemstillingerne inden for faget er internationale, men jeg fandt hurtigt ud af, at der er kulturelle forskelligheder. Jeg oplevede, at australiere generelt er mindre forfængelige end danskere. Det varme klima i Australien gav også nogle særlige udfordringer i forhold til skinner og proteser.

Udover børn synes jeg også, at det er meget givende at arbejde med ny-amputerede, der skal have udarbejdet helt nye proteser. Fx kan man være med til at give en hofteamputeret kræftpatient livet tilbage ved at give dem et ben at gå på. Som bandagister hjælper vi dem videre i livet.

Mine råd 

  • Overvej bandagistuddannelsen, hvis du vil arbejde tæt sammen med dine patienter.
  • Tag til udlandet under studiet. Du lærer af de kulturelle forskelligheder, du møder.

Mød flere studerende og færdiguddannede