”Det jeg godt kan lide ved faget er, at man skal bruge sin teoretiske viden og praktiske færdigheder til at finde den bedste individuelle løsning til kunden. Vi arbejder meget med problemløsning,” fortæller Mille Bjerregaard Jørgensen, der er 28 år og nyuddannet bandagist.
I sit job har hun både kunder, der kommer ind til Bandagist Centret i Aarhus og Horsens, og hun tager selv ud til patienter på Sclerosehospitalet Ry.
”På Sclerosehospitalet arbejder jeg med patienter, der har progredierende (fremadskridende, red.) sygdom. Det betyder, at de fx kan have gavn af behandlinger med en dropfodsstimulator eller såkaldte Mollii-dragter, der er et nyt hjælpemiddel, som kan lindre spastiske muskler og øge bevægeligheden,” forklarer Mille.
Interesse for naturvidenskab
Hun har altid været fascineret af kroppen og dens kompleksitet. Interessen for de naturvidenskabelige og tekniske fag blev understøttet med en studentereksamen fra HTX.
Efter et sabbatår, hvor hun blandt andet arbejdede som au pair i USA, søgte hun ind på molekylærbiologi på Aarhus Universitet. Men hun valgte at forlade studiet igen efter et år, fordi hun følte, at det blev for teoretisk.
”Jeg overvejede også at blive fysioterapeut, men jeg kan rigtig godt lide, at man som bandagist har en længere relation med kunderne. Og jeg kan godt lide den tekniske del af jobbet, hvor vi fx arbejder med biomekanik og selv producerer individuelt tilpassede hjælpemidler,” siger Mille.
Udvikler, konstruerer og tilpasser hjælpemidler
Som bandagist har hun personlige snakke med kunden, så de sammen kan sikre, at fx den nye protese eller ortose er målrettet til netop denne persons behov og ønsker, så personen kan få så meget bevægelighed som muligt ind i sit liv.
”Jeg møder mange amputerede, fx på grund af diabetes, der har brug for fx en underbensprotese, lårbensprotese eller delfodsproteser. Det kan også være folk, der har haft en hjerneblødning eller blodprop, der fx får brug for en dropfodsskinne, der løfter og støtter foden, så de lettere kan gå, selvom de har lammelser i musklerne, ” fortæller Mille.
I sidstnævnte tilfælde vil hendes job som bandagist blandt andet være at tjekke gangfunktionen og lave en analyse, der i en dialog med kunden er med til vælge, hvilken type dropfodsskinne (ortose) hun skal fremstille.
Uddannelsen har både medicinske og tekniske fag
”Når det handler om skinner, er det slet ikke ’one size fits all’. Den skal passe til dit liv, hverdag og personlighed. Nogle går meget op i æstetik. Derfor vælger vi nogle gange en 80 procents løsning på funktionaliteten. Fx en mindre skinne ned over anklen i stedet for et helbensstativ,” forklarer Mille.
Det kræver en god faglig indsigt i de forskellige diagnoser, anatomi og biomekanik at lave skinner (ortoser).
”Jeg er nyuddannet, og derfor bestræber jeg mig lige nu på at blive så alsidig og så dygtig en bandagist som muligt. Jeg møder mange forskellige mennesker, der har brug for min hjælp med mange forskellige udfordringer. Det er med til at gøre jobbet spændende og meningsfuldt,” fastslår Mille.
Milles bedste råd til dig, der overvejer at læse til bandagist
- Gør dig klart, at jobbet favner bredt. Som bandagist har du mange roller og skal være bindeled mellem borgeren og sundhedsvæsenet. I mit nuværende job bruger jeg cirka 50 procent af min tid sammen med kunderne, 25 % på administrative opgaver og 25 % på værkstedet.
- Få arrangeret, at du kan besøge et bandageri. Det vil give dig en fornemmelse for faget, og du vil få en bedre chance for at vurdere, om det er en uddannelse og et job for dig.
Forskellen på en protese og en ortose
En protese skal erstatte en manglende legemsdel, mens en ortose skal korrigere, støtte, aflaste eller stabilisere en del af kroppen.
Fx skal benproteser kunne bære kroppen og gøre det muligt at bevæge sig ved amputation.
Ortoser (skinner/bandager) kan fx være dropfodsortoser, der afhjælper gangen ved lammelser i underbenet.