Man skal blive bioanalytiker, hvis man har lyst til at hjælpe andre mennesker og udføre et arbejde, der kræver høj kvalitet. Fransine Carrara
Mit job
Da jeg kom til Danmark for 10 år siden, havde jeg forestillet mig, at jeg skulle være tandlæge. Så kom jeg til en uddannelsesmesse, hvor jeg hørte om bioanalytikeruddannelsen, som jeg syntes var meget spændende. Det var spændende at høre om forskellige sygdomme, og om hvordan man skal behandle prøver for at kunne diagnosticere en patient.
Jeg har tidligere haft rigtig slem nåleskræk. Selv efter jeg var fyldt 18 år, skulle jeg holdes i hånden for at få taget blodprøver. Så det er lidt sjovt, at en del af mine arbejdsopgaver i dag er at tage blodprøver.
Jeg kan tåle meget mere, når jeg er på arbejde, men min tidligere frygt for nåle gør også, at jeg bedre kan forstå dem, der har nåleskræk. Jeg ved hvilke teknikker, der skal bruges, så det gør mindre ondt. Det er blandt andet vigtigt, at patienten trækker vejret helt ned i maven, og at blodprøvetagningen ikke går for hurtigt.
Hvorfor bioanalytiker?
Man skal blive bioanalytiker, hvis man har lyst til at hjælpe andre mennesker og udføre et arbejde, der kræver høj kvalitet. Hvis ikke bioanalytikerne var der, ville det være rigtig svært at stille en diagnose.
Det er estimeret, at 70-80 % af alle diagnoser bliver stillet på baggrund af biokemiske analyser, og det understreger, hvor vigtige bioanalytikere er.
Der er mange, der ikke ved, at det er bioanalytikere, der udfører analyserne, som stiller diagnoserne. Som bioanalytiker kommer man ikke bare til at tage blodprøver en hel dag. Det er selvfølgelig en stor del af arbejdet på klinisk biokemisk afdeling, men der er fem forskellige specialer på uddannelsen, så det er meget forskelligt, hvad man kan komme til at arbejde med.