
Sissel har altid synes, det har været spændende at sy og konstruere tøj.
”Fashiondesign har aldrig rigtig interesseret mig, jeg har ikke lyst til at sidde og tegne tøj. Pattern design er mere det tekniske aspekt af tøjproduktionen. Mens designeren bestemmer hvordan tøjet skal være, skal vi finde ud af hvordan vi får tøjet til at sidde som det skal,” fortæller Sissel, som bruger sin faglighed fra sin tidligere uddannelse til at lære nye måder at konstruere tøj.
”Jeg været vildt glad for, at jeg søgte videre, for det har været utroligt lærerigt. Det er en god blanding af, at jeg kan bruge det, som jeg allerede havde lært og noget nyt til at blive endnu dygtigere,” siger Sissel.
Professionsbachelor i Pattern Design
Uddannelsen som Designteknolog er delt op i to dele. Første del er en erhvervsakademi-uddannelse, og den anden del er en valgfri overbygning til en professionsbachelor også kaldet en top-up.
”De to år på akademiuddannelsen gik meget hurtigt, jeg var slet ikke klar til at skulle ud endnu, derudover var der bare mange nye ting man lærer på top-up’en, som jeg synes var spændende. Derudover så har jeg bare en rigtig god klasse, som jeg er virkelig glad for,” fortæller Sissel, som er på top-up delen af uddannelsen.
Der var mange ting som gjorde, at Sissel valgte at gøre sin uddannelse til en professionsbachelor, men for hende var det også vigtigt at have uddannelsen som et bevis for hendes kunnen.
”Det er tiltalende at have en bachelor indenfor det man kan. Jeg ved, at jeg er dygtig til det jeg laver, men nu får jeg også papir på, at jeg er dygtig til det jeg laver,” påpeger Sissel.
En virtuel assistent
Meget af undervisningen på Pattern Design består af, hvordan kroppen vokser og hvordan tøj skal sidde på forskellige steder på kroppen. Ud fra denne viden skal Sissel og hendes medstuderende lære, hvordan man laver mønstre til sammensyning af tøjet. Før i tiden skulle man som studerende sy mange forskellige prøver for at teste sine mønstre, men et nyt værktøj sparer Sissel for frustrationer og materialespild.
”Vi bruger et værktøj, der hedder CLO 3D. Det er et computerprogram, som nok mest af alt minder om Sims, hvor man har en virtuel person, som man kalder for en avatar. Her kan du lægge mønstre ind, som du virtuelt syrer tøj sammen, som den her avatar kan tage på. På den måde kan man se sit tøj på en person, uden at man bruger nogle ressourcer. Så du ikke sidder og syr op i hånden, i stedet er hele arbejdet virtuelt. Og det er et fantastisk redskab til at prøve ens mønstre af,” fortæller Sissel, som har brugt værktøjet meget både på studiet og i hendes praktik.