Tobias læser til pædagog med skole- og fritidspædagogik som sin specialisering

Uddannelsen åbner op for flere karrieremuligheder

Efter at have færdiggjort handelsskolen var Tobias blevet skoletræt og valgte at tage ud og rejse. Her fik han job som rejseguide, og senere som børneguide, hvilket vakte hans interesse for at arbejde med mennesker og særligt med børn. Da han kom tilbage til Danmark, fik han arbejde i et dagtilbud, hvor han fik øjnene op for pædagogfaget og valgte herefter at søge ind på pædagoguddannelsen i Holstebro.

For 26-årige Tobias er det attraktivt, at uddannelsen ikke kun åbner op for jobs i børnehaver, men at man som pædagog også kan få arbejde på skoler, i fængsler, fritidshjem eller sociale anstalter. Dog fandt han hurtigt ud af, hvilken retning han ønskede at tage.

Valget af specialisering

Efter sin første halvårspraktik fandt Tobias ud af, at han gerne ville arbejde på en skole og i en SFO. Tobias fortæller, hvordan det at arbejde som pædagog i en skoleklasse er virkelig givende: ”Jeg havde meget fokus på børn i udsatte positioner og arbejdede på at skabe de bedste forudsætninger for, at de kunne være i en almen folkeskoleklasse”. Derudover beskriver han, hvordan SFO'en er børnenes frirum og her er det ikke pædagogerne, der skal bestemme, hvad der skal ske: ”Som pædagog er det min rolle at gribe børneinitiativer, deres idéer og skabe aktiviteter på baggrund af det. Det er helt vildt fedt! Og så går dagene bare hurtigt”, fortæller Tobias.

På pædagoguddannelsen skal man, efter sin første praktikperiode, vælge specialisering, hvor man fordyber sig inden for et specifikt område. Her kan man vælge mellem dagtilbudspædagogik, skole- fritidspædagogik eller social- og specialpædagogik. Tobias valgte skole- og fritid som sin specialisering, og læser i dag på modul 10.

Praktikken er et læringsrum, hvor man kan afprøve teori

Noget af det der kendetegner en professionsbachelor, er den tætte kobling mellem teori og praktik. På pædagoguddannelsen er der sammenlagt 58 ugers praktik, hvoraf to af praktikkerne er lønnede og varer et halvt år. For Tobias er praktikkerne noget af det fede ved uddannelsen. Han fortæller, hvordan man får afprøvet sin teoretiske viden samt får mulighed for at reflektere over, hvorfor man handler, som man gør i specifikke situationer.

Tobias forklarer, hvordan han føler sig bedre stillet med sin faglige viden i rygsækken, end da han arbejdede som pædagogmedhjælper: ”Uddannelsen gør det muligt for mig ikke blot at agere ud fra mine følelser og etiske overvejelser, men rent faktisk at kunne se situationer udefra og vurdere med et fagligt grundlag, hvordan man håndtere en situation bedst muligt”.

”Uddannelsen gør det muligt for mig ikke blot at agere ud fra mine følelser og etiske overvejelser, men rent faktisk at kunne se situationer udefra og vurdere med et fagligt grundlag, hvordan man håndtere en situation bedst muligt.” Tobias, pædagogstuderende

Det sociale miljø på studiet

”Jeg synes personligt, det er rigtig godt. Vi har en rigtig god klasse på skole- og fritid, hvor vi er rigtig gode til at lave ting sammen. Og så er skolen også rigtig god til at sætte gang i sociale arrangementer i starten af studiet. For eksempel med rusdag og caféarrangementer.”

Tobias er medlem af De Studerenderes Råd (DSR), som mødes en gang om måneden for blandt andet at snakke om, hvad der rører sig på pædagogstudiet. Derudover arrangerer de forskellige arrangementer for nye studerende og sørger på denne måde for, at de får en god start på studiet, hvilket Tobias gerne vil bakke op om.

Både klassen og studiegruppen spiller en vigtig rolle, også uden for skolen. Han fortæller, hvordan de i studiegruppen er gode til at mødes uden for skolens rammer: ”I studiegruppen er vi rigtig gode til, bare en gang i måneden, at aftale en dag, hvor vi laver mad og spiser sammen. Vi er jo sammen hele tiden på skolen, men også det der med at komme udenfor skolens rammer og få lov til bare at være personlige med hinanden”.