Senad Vladavic og Ceilie Poulsen

Studie: International handel og markedsføring

 

Grunden til at jeg tog bacheloren var, at jeg gerne ville have mere specialviden inden for online markedsføring og salg.
Senad Vladavic

Mere faglig viden på et højere niveau

"Jeg har valgt International handel og markedsføring, fordi jeg ikke syntes, at uddannelsen til markedsføringsøkonom var nok. Jeg ville gerne have mere specialviden inden for online markedsføring og salg", siger Senad.

"På bacheloren er fagniveauet blevet en del højere, men teorien er også blevet meget mere spændende", siger Cecilie.

Dialogbaseret undervisning med projekter

"Undervisningen er meget intens, fordi vi er på små hold. Her belønner man de elever, der faktisk gør en indsats", siger Cecilie.

"Det, jeg specielt godt kan lide på min uddannelse, er, at vi har dialogbaseret undervisning. Lærerne er virkelig kompetente. De ved, hvad de taler om, og de bruger mange real life cases", siger Senad.

Vores råd

  • Uddannelsen kræver meget tid, hvis du skal nå at læse og forberede dig.
  • Giv det en chance - du lærer rigtig meget.
  • Husk, det tager kun halvandet år, så er du uddannet bachelor!