Diakoni & Socialpædagogik

Brænder du for at arbejde med mennesker i udsatte livssituationer?
Vil du være med til at gøre en forskel i menneskers hverdagsliv?  
Interesserer du dig for etiske, eksistentielle og socialpædagogiske spørgsmål?
Så bliv professionsbachelor i Diakoni og Socialpædagogik!

Kom til Åbent Hus i uge 9

Se, hvor og hvornår

Fakta om uddannelsen

Type: Professionsbachelor i Diakoni & Pædagogik

Varighed: 3½ år

Ansøgning: 15. marts (kvote 2) og 5. juli (kvote 1)

Studiestart: September

Som studerende på Diakoni & Socialpædagogik læser du på Diakonhøjskolen i Aarhus.

Men du er også en del af VIAs Campus Aarhus C, der ligger lige i hjertet af Aarhus. 

Om uddannelsen til diakon og socialpædagog

  • Adgangskrav

    Læs om optagelse på Diakoni og Socialpædagogik.

    For at blive optaget på Diakoni og Socialpædagogik skal du opfylde bestemte adgangskrav. Du kan søge ind på uddannelsen enten igennem kvote 1 eller igennem kvote 2.

    Kvote 1

    I kvote 1 bliver du optaget alene på baggrund af dit eksamensgennemsnit. 

    Kvote 2

    I kvote 2 bliver du optaget på dine samlede kvalifikationer. Som udgangspunkt kræver optagelse i kvote 2, det samme som i kvote 1 – en adgangsgivende eksamen, svarende til en gymnasial eksamen.

    Men i kvote 2 foretager uddannelsen en individuel vurdering af ansøgerne. I kvote 2 har du mulighed for at supplere dit eksamensgennemsnit med forskellige aktiviteter. 

    Individuel kompetencevurdering

    Hvis du ikke opfylder adgangskravene i kvote 1 eller kvote 2, men har anden uddannelses- eller praktisk erfaring, kan du søge om at få en individuel kompetencevurdering. Det betyder, at du kan få anerkendt kompetencer, som du har fået uden for skolen – både fra arbejds- og fritidslivet.

    Det kan fx være studierelevant - eller organisatorisk arbejde, højskoleophold, udenlandsophold, kurser, m.m. 

    Hvis du søger om individuel kompetencevurdering, bør du kontakte uddannelsens studievejleder

    Ansøgningsfrister

    • Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
    • Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

    Studiestart 

    • August og februar

    Regler for ansøgning og optagelse

    Inden du søger ind på uddannelsen, skal du læse reglerne for ansøgning og optagelse. Det er vigtigt, da fejl i din ansøgning er dit eget ansvar, og det kan betyde, at du ikke kan blive optaget på uddannelsen.

    Reglerne beskriver:

    • Generelle regler og procedurer vedr. ansøgning og optagelse
    • Ansøgning gennem kvote 1 og 2
    • Ansøgning om merit
    • Ansøgning om individuel kompetencevurdering
    • Ansøgning med en udenlandsk eksamen

    Læs reglerne for ansøgning og optagelse

  • Opbygning

    Uddannelsen består af 14 moduler, et valgfrit uddannelseselement og et afsluttende bachelorprojekt. 

    Med en professionsbacheloruddannelse i Diakoni og Socialpædagogik får du en pædagoguddannelse på lige fod med andre pædagoguddannelser i Danmark.

    Uddannelsen består af 12 moduler, der dækker seks kerneområder, herunder 3 praktikperioder, et valgfrit uddannelseselement og at afsluttende bachelorprojekt.

    Desuden lægger vi særlig vægt på det socialpædagogiske område, samt på det diakonale og sociale område.

    De seks kerneområder

    Diakoni og socialt arbejde

    Du lærer om betydningen af et kristent-humanistisk menneskesyn for det sociale og pædagogiske arbejde, særligt med baggrund i diakonihistorien og det diakonale arbejdes udtryk- og praksisformer.

    Socialpædagogik

    Du tilegner dig kompetencer til at arbejde med udvikling, læring og omsorg i pædagogisk arbejde. Både inden for det almene- og det socialpædagogiske område.

    Kulturdidaktik

    Du kommer til at arbejde med kreative fag som musik, bevægelse & friluftsliv samt værkstedsaktiviteter, så du bliver i stand til at bruge fagene til pædagogiske aktiviteter.

    Samfund og det tværprofessionelle

    Du lærer om samfundet i forhold til individet, institutionerne og tværfaglige sammenhænge. Du får viden om, hvordan samfundsmæssige mekanismer har betydning i pædagogisk og diakonalt arbejde.

    Sundhed og omsorg og det tværprofessionelle

    Du arbejder med sundhedsfremme, livskvalitet og sundhedsfaglige problemstillinger ifht. pædagogisk socialt omsorgsarbejde.

    Praktik

    Der er 3 praktikker i løbet af uddannelsen. En SU-financieret praktik af 10 ugers varighed og to lønnede praktikker af 6 måneders varighed.

    Valgfrit uddannelseselement

    Det valgfrie uddannelseselement er et fordybelsesmodul. Du kan vælge at fordybe dig inden for områderne:

    • Kreativitet og Æstetik
    • Natur og Friluftsliv
    • Kultur og religionsmøder

    Afsluttende bachelorprojekt

    Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt. Her arbejder du individuelt eller i gruppe med en selvvalgt problemstilling.

    Det sociale læringsrum

    På studiet er du en del af uddannelsens sociale læringsrum. Her arbejdes både i teori og praksis med dannelse, personlige og sociale kompetencer ifht. at blive en kommende fagperson i det pædagogiske og diakonale praksisfelt.

    Det sociale læringsrum knytter sig til Diakonhøjskolens højskoletradition, hvor et fælles bo- og kostskolemiljø og fælles aktiviteter på tværs af semestre udgør en central del af uddannelsen. Desuden er det sociale læringsrum gennemgående i uddannelsens seks kerneområder.

    Hent studieordning

    Hent bilag til studieordningen (pdf)

    Se uddannelseselementernes placering og ECTS fordeling (pdf)

  • Hverdagsliv

    På Diakoni og Socialpædagogik bliver du en del af et højskolemiljø på Diakonhøjskolen. 

    Uddannelsen i diakoni og socialpædagogik udbydes på Diakonhøjskolen i Århus. Her bliver du en del af et mindre uddannelsessted, hvor faglighed, fællesskab og nærvær vægtes højt.

    Vi er også en højskole

    Uddannelsen er en del af en højskoletradition, hvor dannelse og uddannelse går hånd i hånd. Og fordi vi også er en højskole, har vi også højskoletraditioner. Det betyder, at vi synger sammen, vi mødes på tværs af årgange til fælles foredrag, studiecaféer, musikarrangementer, måltider, fester, sportsaktiviteter, kaffepauser, temadage, etc.

    En del studerende bor på skolens kollegie. Derfor er der altid liv og aktivitet - også i mere uformelle fora.

    Vi har mange faciliteter og der er mange muligheder for at møde andre studerende, snakke og udveksle faglige og sociale erfaringer - eller bare være sammen.

    Vi tror på, at alle har noget betydningsfuldt at bidrage med. Og vi er overbeviste om, at god uddannelse er et fælles projekt. Derfor prioriterer vi, at det er vigtigt, at både studerende og ansatte deltager i det fælles studie- og højskoleliv højt.

    Ny studerende

    Som ny på studiet bliver du en del af en studiegruppe. I bliver faciliteret af en tutor. Tutorens opgave er at hjælpe jer nye studerende godt i gang på studiet. Der planlægges et særligt intro-forløb med særligt fokus på at lære hinanden at kende. På studieteknik og på at være studerende på en videregående uddannelse.

    En typisk hverdag

    Studielivet på studiet hænger sammen med hverdagen på højskolen. En typisk hverdag på Diakoni og Socialpædagogik indeholder tilbud om morgensang, holdundervisning, fælles formiddagskaffe, studiegruppearbejde og fælles frokost. Om eftermiddagen er der ofte studiegruppearbejde, fagcafé, studievejledning, mulighed for kor, etc.

    Læs og se mere om studielivet på Diakonhøjskolen

    Studieaktivitet

    På Diakoni og Socialpædagogik møder du et nuanceret undervisnings- og læringsmiljø. Du vil både opleve holdundervisning, tema-foredrag på tværs af semestre og uddannelser og mere selvstændigt arbejde i studiegrupper. Desuden er en stor del af uddannelsen projektarbejde i samarbejde med den pædagogiske praksis.

    Læs mere om studieaktiviteterne og studielivet på uddannelsen

  • Praktik

    Når du først er optaget på VIA Diakoni og Socialpædagogik, er du garanteret en praktikplads. 

    Du er i praktik tre gange i løbet af din uddannelse på Diakoni og Socialpædagogik. Den første praktik er en 10 ugers praktik inden for det almene børne- og ungdomsområde. Anden og tredje praktik varer begge 6 måneder og er inden for det socialpædagogiske professionsfelt. 

    Du kan vælge at tage en af halvårs praktikkerne i udlandet.

    I praktikperioderne arbejder du i praksis med de kompetencer, du har tilegnet dig på uddannelsen.

    Garanti for praktikplads

    Når du er optaget på Diakoni og Socialpædagogik, er du garanteret  en praktikplads i alle tre praktikker. Vi har aftaler med praktikinstitutioner både i Danmark og i udlandet.

    International praktik

    Har du lyst til at opleve verden samtidig med, at du uddanner dig? Så kan du vælge at tage en af de to halvårspraktikker i udlandet. Vi har samarbejdsaftaler i det meste af verden. Fx i Honduras, Israel, Thailand, Norge, New Zealand eller Sydafrika.

    Temaer i praktikperioderne

    • Første praktikperiode: Pædagogisk praksis
    • Anden praktikperiode: Relation og kommunikation
    • Tredje praktikperiode: Samarbejde og udvikling

    Økonomi i praktikken

    10-ugers praktikken er SU-berettiget. I de to halvårspraktikker indgår du i et ansættelsesforhold og får løn fra praktikinstitutionen.

    Læs mere om praktikforløbet i praktikpjecen (pdf)

    Læs mere om praktikken i studieordningen (pdf)

  • Job og karriere

    Som diakon kan du arbejde med alle pædagogiske målgrupper.

    På Diakoni og Socialpædagogik opnår du en høj faglighed og kvalifikationer, som giver kompetence til at arbejde med børn, unge og voksne. Det kan være inden for det almene område og inden for det socialpædagogiske- og diakonale område. 

    Efter- og videreuddannelse

    Du får adgang til en række diplom-, master- og kandidatuddannelser. Herudover kvalificerer uddannelsen til optagelse på kandidatuddannelsen i Diakoni.  

    Socialdiakonens arbejdsområder

    • Aktivitetstilbud til unge og voksne med nedsat funktionsevne
    • Arresthuse og fængsler
    • Bofællesskaber/botilbud til unge og voksne med nedsat funktionsevne
    • Dagtilbud (vuggestue, børnehave, integrerede institutioner)
    • Diakonale arbejdspladser som fx. Kirkens Korshær, KFUMs Sociale Arbejde, Blå Kors, etc. 
    • Døgninstitutioner for anbragte børn og unge
    • Flygtninge og indvandrerområdet
    • Fritids- og ungdomsklubber
    • Gadeplans- og netværksarbejde
    • Herberger, forsorgshjem og hjemløseinstitutioner
    • Hospitalspsykiatri
    • Mentorstøtte
    • Misbrugsbehandling (alkohol-, stofmisbrug, etc.)
    • Sociale caféer/væresteder
    • Socialpsykiatriske opholdssteder og ungdomspensioner
    • SFO og skoler
    • Ældre og demensområdet
  • Internationale muligheder

    Honduras, Israel, Thailand? Norge, USA eller Grønland…? Har du lyst til at opleve verden, samtidig med at du uddanner dig? Og måske bagefter?  

    Som studerende på Diakoni og Socialpædagog har du mulighed for at tage en del af din uddannelse i udlandet. Både i praktik eller som et studieophold på en anden uddannelsesinstitution.

    Vi har et stort netværk med en række udenlandske uddannelsesinstitutioner. Vi garanterer, at kvaliteten er i orden og lever op til uddannelsens krav. Og vi hjælper dig gerne med et udlandsophold.

    Internationale kompetencer

    Som uddannet socialdiakon og socialpædagog kommer du i kontakt med andre mennesker, der på en eller anden måde har brug for dig. På et udlandsophold udvikler du din kulturelle forståelse, din evne til at være åben og få respekt overfor forskellighed. Desuden får du indsigt og nye indgangsvinkler til din faglighed.

    International herhjemme

    Som studerende på Diakonhøjskolen møder du mange nationaliteter. Der er ofte besøg af mennesker fra et andet land, der på den ene eller anden måde har valgt at besøge Danmark. Det kan være mennesker på kursus, på besøg eller det kan være internationale studerende, der har valgt at tage en del af deres uddannelse i et andet land.

    Økonomi

    Hvis du vælger at tage et modul eller en praktik i udlandet, har du mulighed for at tage din SU med dit til udlandet. Desuden er der mulighed for at søge legater og fonde.

  • Kontakt

    Kontakt uddannelsen i diakoni og socialpædagogik.

    Har du spørgsmål om optagelse
    Kontakt studievejleder

    Kontakt uddannelsen

    VIA Diakoni og Socialpædagogik
    Lyseng Allé 15
    8270 Højbjerg

    E: info@diakonhojskolen.dk
    T: +45 86 27 41 22

    Åbningstider:

    Mandag – fredag: 8.00-15.00

    Find os på Google Maps