Ny forenklet udgave af ICS og udredningsværktøjet

Socialstyrelsen lancerer efter sommerferien en forenklet udgave af den socialfaglige metode ICS og udredningsværktøjet på børnehandicapområdet.

Med de nye versioner af ICS og udredningsværktøjet bliver metoderne lettere at arbejde med for sagsbehandleren og nemmere at forstå for borgeren. De forenklede ICS-blanketter bliver understøttet elektronisk i DUBU fra januar 2019, og som noget nyt bliver udredningsværktøjet digitaliseret. Det betyder, at de to metoder bliver nemmere og mere smidige at bruge i sagsarbejdet. Forenklingen betyder også, at koblingen mellem ICS og udredningsværktøjet bliver mere tydelig.

Der er tre kurser at vælge imellem:

  • Grundkursus om ICS forenklingen.
  • Implementering af ICS forenklingen for superbrugere. For at deltage på dette kursus, skal du have deltaget i 'Grundkursus om ICS forenklingen.'
  • Forenkling af værktøj til udredning og handleplan på børnehandicapområdet. For at deltage på dette kursus, skal du have deltaget i 'Grundkursus om ICS forenklingen.'
     

 

Tilmelding

I Børnekataloget udbydes tre forskellige kurser geografisk spredt i Danmark. Find det kursus som er målrettet netop dig.

Grundkursus om ICS forenklingen (A)

På dette kursus bliver du introduceret til ICS forenklingen og betydningen af den for det børne- og ungefaglige arbejde på myndighedsområdet i kommunerne.

Hvem kan deltage?

Myndighedssagsbehandlere, teamledere, faglige konsulenter og lignende.

Læs mere og tilmeld dig her.


Implementering af ICS forenklingen for superbrugere (B)

Er du superbruger af ICS, bliver du på dette kursus klædt på til at understøtte dine kolleger i brugen af det forenklede ICS.

Hvem kan deltage?

ICS-superbrugere samt de faglige ledere og konsulenter, der har ansvar for at understøtte implementeringen af ICS i den lokale praksis. For at deltage på dette kursus, skal du have deltaget i 'Grundkursus om ICS forenklingen.'

Læs mere og tilmeld dig her.


Forenkling af værktøj til udredning og handleplan på børnehandicapområdet (C)

På dette kursus bliver du introduceret til det forenklede udredningsværktøj, som bruges til udredning af børn med funktionsnedsættelser. Udredningsværktøjet indeholder redskaber til udredning samt en handleplan til opfølgning af iværksatte indsatser.

Hvem kan deltage?

Ledere og myndighedssagsbehandlere på børnehandicapområdet. For at deltage på dette kursus, skal du have deltaget i 'Grundkursus om ICS forenklingen.'

Læs mere og tilmeld dig her.