Idræt og bevægelse i skole, SFO og dagtilbud

Idræt og bevægelse er på dagordenen som aldrig før både i dagtilbud, folkeskolen og SFO – alle børn og unge fra 0-18 år skal bevæge sig mere. Det har en gavnlig effekt på læring, trivsel og den aktive livsstil fremadrettet. Her på siden finder du kurser, uddannelsesforløb og ny viden til dit arbejde med bevægelse, motorik og idræt.  

Hvad er idræt og bevægelse?

Vores indsats inden for idræt og bevægelse har to vinkler: Idræt og bevægelse som mål i sig selv - børns leg, kropslige dannelse og glæde ved at bevæge sig eller blive dygtigere til en idrætsdisciplin. Den anden vinkel er idræt og bevægelse som middel til at skabe trivsel, social integration, læring og sundhed.

I landets dagtilbud skal alle former for bevægelse have et pædagogisk mål, og pædagogisk idræt og motorik skal skabe både trivsel og læring blandt de yngste mellem 0-6 år. I skolerne skal eleverne på alle klassetrin bevæge sig mindst 45 minutter hver dag – bevægelse som skal understøtte læring i den faglige undervisning.

Hvad kræver det af os som fagprofessionelle?

Det stiller krav til dig som pædagog, pædagogisk leder, lærer, skoleleder og pædagogisk konsulent. For hvordan integrerer vi krop, bevægelse, motorik og pædagogisk idræt i dagtilbuddene? Og hvad med skolebørnene? Hvordan udvikler vi idrætsfaget i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne? Og hvordan integrerer vi bevægelse, der både rammer de overordnede læringsmål og giver mening for børnene og de unge?

Vi kan hjælpe jer i gang gennem enten individuel uddannelse eller tilrettelagte uddannelsesforløb og kurser for grupper, der tager udgangspunkt i netop jeres behov inden for idræt og bevægelse. 

Uddannelsesforløb til skole og dagtilbud

Ønsker du nye kompetencer og redskaber til dit arbejde med idræt og bevægelse i skolen eller dagtilbud? Herunder finder du kurser samt moduler på diplom- og akademiniveau, der er målrettet din daglige praksis i skolen eller dagtilbuddet. 

Vil i løftes i flok? I samarbejde med jer skræddersyer vi netop det uddannelsesforløb eller projekt, der matcher jeres behov og ønsker i skolen eller dagtilbuddet. Se eksempler på skræddersyede forløb nedenfor eller kontakt os for en snak om det, I har brug for. Alle forløb er udviklet til praksis, så I kan bruge jeres nye viden fra dag et.

Kurser og moduler

Projekter og samarbejder

Projekt: iMOOW! - Skoler gør bevægelse til en del af undervisningen

Projekt iMOOW! - bevægelse i undervisningen

iMOOW! skal gøre bevægelse i skolen og undervisningen meningsfuldt og bidrage til elevernes trivsel og læring. Vil din skole være med?

Gå til side
Aarhus Kommune uddanner Krop og bevægelsesvejledere og -assistenter

Krop og bevægelsesvejledere styrker den tidlige indsats

Krop og bevægelsesvejledere samt -assistenter styrker børns motorik i dagtilbud i Aarhus Kommune.

Gå til side

Inspiration

Bevægelse i børns hverdag

Find inspiration til 45 minutters bevægelse

Få konkrete ideer til lærerige lege og sjove, fysiske opgaver.
Hent inspiration her
Skolebørn der hopper

Den åbne skole

Få gode råd til at skabe  vedvarende samarbejder mellem skole, SFO og frivillige foreninger med håndbogen Bred spillet ud. 
Hent håndbogen (pdf)
Menneske

Idrætsundervisning i indskolingen

Arbejder du med idræt i indskolingen? Find inspiration, værktøjer og materialer til at udvikle din idrætsundervisning.

Find inspiration

Kontakt

Torben Kirkegaard