KiU - Kompetenceløft i undervisningsfag

Vil du gerne have formel undervisningskompetence i et fag, du allerede underviser i? Eller vil du gerne tilføje et ekstra undervisningsfag (linjefag) til dit CV som lærer i grundskolen? Så er et ”Kompetenceløft i undervisningsfag” for dig.

Om uddannelsen

  • Med et kompetenceløft i undervisningsfag har du mulighed for at styrke din lærerprofil og opnå formel undervisningskompetence i et fag, du har undervisningserfaring med. 

    Et kompetenceløft giver dig:

    • Opdateret fagdidaktisk viden inden for dit fag
    • Nye værktøjer og ny inspiration til at planlægge, gennemføre og evaluere din undervisning
    • Formelt bevis på din undervisningskompetence på niveau med dine øvrige undervisningsfag (linjefag) fra læreruddannelsen (kræver bestået kompetencemålsprøve)
    • Et netværk med andre faglærer inden for dit fag
  • Alle undervisningsfag er bygget op af moduler. Hvert modul er et selvstændigt forløb, der udløser 10 ECTS-point. Du kan vælge at tage et eller flere af modulerne, alt efter hvad der giver mening for dig og din skole.

    For at opnå den formelle undervisningskompetence, skal du tage en kompetencemålsprøve. Du kan tage den som afslutning på et undervisningsforløb eller uden forudgående undervisning. Læs mere om kompetencemålsprøven. 

    De fleste moduler kan studeres uafhængigt af hinanden. Dog kan der for det enkelte undervisningsfag være en særlig progression i modulopbygningen, som det vil være bedst at følge. 

  • Til hvert modul skal du regne med at afsætte 10 undervisningsdage af seks timers undervisning. Hvor meget tid du skal afsætte til forberedelse til de enkelte moduler afhænger af dit udgangspunkt, dine ambitioner og dine mål med uddannelsen. 

    Litteratur

    Der er ikke noget fast pensum, du skal læse til de enkelte moduler. Men undervejs vil du få forslag til litteratur og materialer til de enkelte moduler, og du kan vælge at dykke ned i det hele eller vælge de dele, som giver bedst mening for dig. 

    Du kan også hente viden, information og inspiration fra andre kilder og anden litteratur, hvis du vurderer, at det er mere givende for dig i forhold til at kunne leve op til kompetencemålene i de enkelte moduler. 

    Skriftlige opgaver

    Skriftlige opgaver og produkter til aflevering varierer i form og indhold på de enkelte moduler. Opgaverne vil så vidt muligt tage udgangspunkt i dine og de øvrige deltagernes erfaringer fra skolen.

    Opgaver kan eksempelvis være:

    • Analyse af elevprodukter
    • Planlægning af undervisningsforløb
    • Identifikation af aktuelle problemstillinger for arbejdet med faget på et givet klassetrin
    • Videooptagelser af undervisning og skriftlige træningsopgaver
    • Øvelser og afprøvninger i praksis

     

  • Du skal have en læreruddannelse for at tage et kompetenceløft i undervisningsfag.
  • I skoleåret 2023/2024 opretter vi moduler på de fleste undervisningsfag – og der er også en plads til dig. Du kan se alle aktuelle moduler længere nede på siden. Tilmeldingsfristen er den 15. maj 2023.

    Har du brug for at blive optaget efter den 15. maj 2023, og har du brug for hjælp til at sammensætte dit kompetenceforløb, er du altid velkommen at kontakte Inge Jung Steenberg på ijs@via.dk eller +45 87 55 19 88.

    Vær opmærksom på, at undervisningsfagene dansk, engelsk, idræt og matematik er aldersspecialiserede fag – og du skal derfor vælge de moduler, der retter sig mod enten 1.-6. klassetrin eller 4.-10. klassetrin. 

     

Moduler

Kontakt

Inge Jung Steenberg
  • Inge Jung Steenberg

  • Administrativ partner
  • T: +45 87 55 19 88