Omstillingsfonden

Søg helt op til 10.000 kroner til din efteruddannelse eller fagspecifikke kursus.

Hvad dækker omstillingsfonden?

Omstillingsfonden giver dig mulighed for at søge op til 10.000 kroner årligt til at dække:

  • moduler på akademi- eller diplomuddannelser 
  • fagspecifikke kurser og enkeltfag
  • meritpædagog og -meritlærer på deltid 

Hvem kan søge?

Du kan søge støtten fra Omstillingsfonden, hvis:  

  • du er faglært eller ufaglært
  • du har en uddannelse op til professionsbachelorniveau – fx som folkeskolelærer, finansøkonom, pædagog eller sygeplejerske.  

Vær opmærksom på, at du kun kan søge støtte til akademi- og diplomuddannelserne i ledelse, hvis du er faglært eller ufaglært. 

Hvordan søger du? 

Midlerne fra Omstillingsfonden uddeles efter først til mølle-princippet, men kan tidligst tildeles 120 dage før studiestart.  

Du kan få del i midlerne ved:  

Mere viden om omstillingsfonden?

  • Du er kvalificeret til at søge den årlige uddannelsesstøtte på 10.000 kr., hvis du er i job (og ikke selvstændig) og enten:

    • Er faglært eller ufaglært
    • Har en uddannelse op til og med professionsbachelorniveau

    OBS: Hvis du allerede har fået bevilget det årlige maksimumbeløb på 10.000 kr. fra Omstillingsfonden, har du opbrugt din kvote og kan hermed ikke søge flere midler. Du skal være opmærksom på, at du samtidig også skal opfylde de generelle adgangskrav til en akademi- og diplomuddannelse. Læs mere under akademiuddannelser og diplomuddannelser.

  • Omstillingsfondens årlige midler bliver tildelt ansøgere efter først til mølle-princippet, så det gælder om at være hurtig med ansøgningen. Vær dog opmærksom på, at du tidligst kan få tildelt tilskud fire måneder før opstart. Sidste frist for at søge om midler er første undervisningsdag.

  • Det er nemt for dig at få fingrene i de 10.000 kr. fra Omstillingsfonden. Det eneste du skal, er at:  

    1. Tilmelde dig det modul eller kursus, du ønsker at starte på.
    2. Udfylde den digitale tro- og loveerklæring. Hvis du er i tvivl om, hvordan du udfylder erklæringen så - hent vejledningen her.

    Vær opmærksom på, at de personoplysninger du angiver i tro- og loveerklæringen, vil blive videregivet til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Læs mere om behandling af personoplysninger i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

    Uanset om du er ufaglært, faglært eller har en professionsbachelor skal du bruge denne:
    Tro- og loverklæring VIA University College

    Vejledning: Sådan udfylder du din tro- og loveerklæring (pdf)

    Hvis du eller din arbejdsgiver allerede har betalt deltagergebyret, vil det blive refunderet, hvis du opfylder kravene og tildeles støtten fra Omstillingsfonden. Beløbet bliver refunderet til den betaler, som du angiver i din tilmelding.

  • De uddannelsesaktiviteter, som du kan søge om tilskud til, koster noget forskelligt. Det er helt op til dig, hvilke og hvor mange aktiviteter, du vælger at få finansieret med midlerne fra Omstillingsfonden – du kan dog maksimalt søge om 10.000 kr. årligt fra ordningen.

    Hvis du bliver tildelt tilskud, som overstiger de 10.000 kr., bliver der sendt en faktura på det resterende beløb til den betaler, du har angivet i din tilmelding. Hvis du bliver tildelt tilskud til en aktivitet på under 10.000 kr., kan du samme år søge om tilskud for det resterende beløb op til max. 10.000 kr. Du søger på samme måde som beskrevet i ovenstående.

    Midlerne fra Omstillingsfonden dækker ikke udgifter til bøger, transport, tilkøb af vejledning eller lignende.

    Hvis du søger tilskud fra Omstillingsfonden og samtidig vil søge økonomisk støtte hos en anden kompetencefond, skal du undersøge reglerne hos den pågældende kompetencefond.

  • Hvis du er ufaglært, betyder det i bred forstand, at du ikke har anden form for uddannelse eller faglige kvalifikationer end den almene skolegang. Du har fx ikke gennemgået en erhvervsuddannelse eller en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

    Hvis du er faglært, har du fået et svendebrev til et fag. Det betyder i bred forstand, at du har en uddannelse inden for det fag, du arbejder indenfor.

    Her er nogle eksempler på faglærte job:

    • Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger
    • Anlægsgartner
    • Autolakerer
    • Automatik- og procesuddannelsen
    • Bager og konditor
    • Bådmekaniker
    • Beklædningshåndværker
    • Beslagsmed
    • Boligmonteringsuddannelsen
    • Buschauffør i kollektiv trafik
    • Byggemontagetekniker
    • Bygningsmaler
    • Bygningssnedker
    • Cnc-teknikuddannelsen
    • Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen
    • Data- og kommunikationsuddannelsen
    • Den pædagogiske assistentuddannelse
    • Detailhandel
    • Digital media
    • Dyrepasser
    • Ejendomsservicetekniker
    • Elektriker
    • Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
    • Elektronikoperatør
    • Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen
    • Ernæringsassistent
    • Eventkoordinator
    • Film- og tv-produktionsuddannelsen
    • Finansuddannelsen
    • Finmekaniker
    • Fitnessinstruktør
    • Flytekniker
    • Forsyningsoperatør
    • Fotograf
    • Frisør
    • Frontline pc-supporter
    • Frontline radio-tv-supporter
    • Gartner
    • Gastronom
    • Glarmester
    • Gourmetslagter
    • Grafisk tekniker
    • Greenkeeper
    • Guld- og sølvsmedeuddannelsen
    • Handelsuddannelsen
    • Havne- og terminaluddannelsen
    • Hospitalsteknisk assistent
    • Industrioperatør
    • Industriteknikeruddannelsen
    • Karosseriuddannelsen
    • Kontoruddannelsen
    • Kosmetiker
    • Kranfører
    • Køletekniker
    • Laboratorietandtekniker
    • Lager- og terminaluddannelsen
    • Landbrugsuddannelsen
    • Lastvognsmekaniker
    • Lufthavnsuddannelsen
    • Maritime håndværksfag
    • Maskinsnedker
    • Mediegrafiker
    • Mejerist
    • Metalsmed
    • Modelsnedker
    • Murer
    • Møbelsnedker og orgelbygger
    • Ortopædist
    • Overfladebehandler
    • Personvognsmekaniker
    • Plastmager
    • Procesoperatør
    • Produktør
    • Receptionist
    • Redderuddannelsen
    • Serviceassistent
    • Sikkerhedsvagt
    • Skibsmekaniker
    • Skibsmontør
    • Skiltetekniker
    • Skorstensfejer
    • Skov- og naturtekniker
    • Slagter
    • Smed
    • Snedker
    • Social- og sundhedsassistent
    • Social- og sundhedshjælper
    • Stenhugger
    • Stukkatør
    • Støberitekniker
    • Tagdækker
    • Tandklinikassistent
    • Tarmrenser
    • Teater-, udstillings- og eventtekniker
    • Teknisk designer
    • Teknisk isolatør
    • Tjener
    • Togklargøringsuddannelsen
    • Træfagenes byggeuddannelse
    • Turistbuschauffør
    • Urmager
    • Vejgodstransportuddannelsen
    • Veterinærsygeplejerske
    • Vindmølleoperatør
    • VVS-energiuddannelsen
    • Værktøjsuddannelsen
    • Web-integrator
  • Hvis du har en videregående uddannelse op til professionsbachelorniveau, kan du søge uddannelsesstøtten fra Omstillingsfonden. Det kan du også, hvis du har gennemført en hel akademiuddannelse eller diplomuddannelse (herunder HD del. 2), da dette betragtes som videregående uddannelser.

    Har du derimod en akademisk bacheloruddannelse fra et universitet, fra en af de kunstneriske uddannelsesinstitutioner, en tilsvarende eller længere videregående uddannelse, kan du ikke søge støtten.

    Her er nogle eksempler på videregående uddannelser op til professionsbachelorniveau:

    Professionsbachelor fx:

    • Sygeplejerske
    • Lærer
    • Pædagog
    • Maskinmester
    • Bygningskonstruktør

    Diplomuddannelser der er afsluttet med et afgangsprojekt fx:

    • Den sundhedsfaglige diplomuddannelse
    • Den sociale diplomuddannelse
    • Den pædagogiske diplomuddannelse

    Akademiuddannelser der er afsluttet med et afgangsprojekt fx:

    • Akademiuddannelse i sundhedspraksis
    • Akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration
    • Akademiuddannelse i socialpædagogik

    Erhvervsakademiuddannelser der er afsluttet med et afgangsprojekt fx:

    • Markedsføringsøkonom
    • Financial controller
    • Laborant

Hjælp og vejledning

Image

Få vejledning til VIAs uddannelser

Kontakt studie- og karrierevejledningen
Image

Få mere viden

Besøg Omstillingsfondens hjemmeside