Styrk din faglighed med et pædagogisk fagkursus

Trænger du et fagligt boost? Og vil du fortsat gerne udvikle dig fagligt som pædagog, pædagogmedhjælper eller leder i et dagtilbud? Så har du mulighed for at tage på et kursus i et pædagogisk emne, du er særligt optaget af. Du får ny viden og nye kompetencer, du kan bruge direkte i din pædagogiske hverdag – til gavn for både dig selv, dine kolleger og børnene.  

I VIA tilbyder vi en række fagkurser særligt udviklet til dig, der arbejder i en dagpleje, vuggestue og/eller børnehave. Målet er, at du som pædagog, medhjælper eller leder får den viden og de færdigheder, du har brug for til at skabe en tryg hverdag for børnene.

Find dit kursus

Hvad er et fagkursus?

  • Med et fagkursus har du mulighed for at fordybe dig i et pædagogisk emne, du er særligt interesseret i.
  • Kurserne er designet til at give dig, der arbejder i dagpleje, vuggestue og/eller børnehave, den nyeste viden og de færdigheder, du har brug for til at skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene. En hverdag hvor alle børn har lige adgang til at deltage i aktiviteter og fællesskaber.
  • Det er fokuserede kurser, der har til formål at udvikle dine professionelle kompetencer i tæt samspil med den pædagogiske virkelighed, du arbejder i.

Med et fagkursus får du:

  • Viden, der gør en forskel: Du bliver opdateret med nyeste forskning og viden, som du kan bruge direkte i dit arbejde – til gavn for både dig selv, dine kolleger og børnene.
  • Praktiske redskaber til din hverdag: Du får konkrete metoder og værktøjer, som du kan tage med hjem og bruge med det samme – til skabe et trygt og stimulerende miljø for børnene.
  • Personlig faglig stolthed og motivation: Du får mulighed for at reflektere over din praksis og styrke din faglige identitet, så du kan gå hjem med både ny viden og fornyet arbejdsglæde. 
  • Tid til fordybelse og faglig refleksion: I en travl hverdag er det sjældent, man får har tid til at stoppe op og tænke over sin praksis. På kurset får du et frirum til at dykke ned i det, der virkelig betyder noget – både for dig og for børnene.
  • Et stærkt netværk: Du møder engagerede fagpersoner, som deler dine udfordringer og ambitioner. Sammen har I mulighed for at udveksle erfaringer og bygge relationer, der kan række langt ud over kursusdagene.

Søg tilskud til dit kursus

  • Omstillingsfonden

    Du kan søge op til 10.000 kr. til dit fagspecifikke kursus via omstillingsfonden. Midlerne uddeles efter først til mølle-princippet, og du kan søge lige så snart, du har tilmeldt dig det kursus, du gerne vil deltage på. Læs mere om muligheden her.

  • Den Kommunale Kompetencefond (åbner i efteråret 2026)

    Er du ansat i et kommunalt dagtilbud på BUPLs overenskomst, så har du mulighed for at søge tilskud fra Den Kommunale Kompetencefond og få dækket kursusgebyret samt udgifterne til vikardækning, materialer og transport. Du kan læse mere om tilskuddet på BUPLs hjemmeside her.

  • Opkvalificeringspuljen

    Du kan også gøre brug af opkvalificeringspuljen til betaling for kurset. Tal med din leder eller tillidsrepræsentant om mulighederne i din kommune. 

Kontakt

Dorte Qvortrup Dinnesen