Malene Friis Andersen er Ph.d., autoriseret psykolog og prisvindende forfatter. Hun har i snart 20 år arbejdet med psykisk arbejdsmiljø på forskellige måder: Som klinisk psykolog, som organisationspsykolog og som forsker. Hun har i mange år forsket i indflydelse og har senest udgivet den anmelderroste og prisvindende bog ”Det kunne være så godt – på jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet” (2023).
Indflydelse og grænseløsheder i vejlederarbejdet
Malene Friis Andersen vil med afsæt i sin forskning og praksiserfaringer udfolde betydningen af indflydelse og dykke ned i, hvad der kan forhindre indflydelse i arbejdet, hvad det gør ved medarbejdere – og hvad de gør ved det. Vi zoomer særligt ind på to generobringsstrategier, som Malene kalder Skyggearbejde og Saurons øje. Vejlederne jobbet er meningsfuldt og givende men er også karakteriseret ved forskellige grænseløsheder, hvor deltagerne får indblik i to forskellige. Måske er det tid til at få øje på fælles gode vaner? Malene Friis Andersen vil med afsæt i sin forskning og praksiserfaringer udfolde betydningen af indflydelse og dykke ned i, hvad der kan forhindre indflydelse i arbejdet, hvad det gør ved medarbejdere – og hvad de gør ved det. Vi zoomer særligt ind på to generobringsstrategier, som Malene kalder Skyggearbejde og Saurons øje. Vejlederne jobbet er meningsfuldt og givende men er også karakteriseret ved forskellige grænseløsheder, hvor deltagerne får indblik i to forskellige. Måske er det tid til at få øje på fælles gode vaner?
Keynote: Kirsten Marie Dalene er ph.d. i karrierevejledning. Hun arbejder som førsteamanuensis i karrierevejledning ved Universitetet i Sørøst-Norge, hvor hun har arbejdet siden 2016. Hun har tidligere 12 års erfaring som praktisk karrierevejleder fra forskellige sektorer. Hendes forskningsinteresser er særlig rettet mod karrierevejlederes personlige og emotionelle kompetence, narrative og konstruktivistiske karriereteorier og -metoder, samt karrierevejledning for mennesker med ADHD.
Emotionel kompetence hos vejledere
Hvad gør du som vejleder når du pludselig bliver provokeret midt i en vejledningssamtale? Hvilket handlingsrum har du som vejleder for at tage dine egne følelser alvorligt, når du samtidig ønsker at optræde professionelt? Og hvordan sørger du for at tage vare på dig selv når arbejdssituationen er krævende, for at undgå at blive emotionelt udmattet?
I beskrivelser af vejlederes professionelle kompetence er emotionel kompetence noget som indtil nu har fået meget lidt opmærksomhed. I denne keynote vil Kirsten Marie Dalene løfte argumentationen en større opmærksomhed på emotionel kompetence hos vejledere; forstået som evnen til at genkende, forstå og håndtere egne følelser. Gennem præsentation af teori og forskning om følelser og emotionel kompetence, vil hun diskutere hvordan et øget fokus på emotionel kompetence kan styrke vejledere i sin professionelle praksis. Hun vil også give praktiske eksempler på, hvordan vejledere kan arbejde med at styrke egen emotionelle kompetence.
Oplægsholder: Bettina Lundgaard Hansen, udviklingschef hos It-vest, samarbejdende universiteter. Som en del af jobbet koordinerer Bettina Masteruddannelsen i it, herunder uddannelsesvejledning af It-professionelle. Afgangsprojektet er fra juni 2025. Bettina er desuden uddannet datamatiker, har en diplomuddannelse i projektledelse og en Mastergrad i it.
I dette oplæg Digitale kompetencer i vejledning, hvorfor er det stadig relevant? undersøges, hvordan erfaringer fra opgavevejledning udført af digitaliseringsforskere, kan bidrage til forståelsen og udviklingen af vejleders digitale kompetencer. Det bruger jeg til at pege på hvordan man fra et vejledningsperspektiv kan anskue digitale værktøjer og de kontekster af vejledning de indgår i. I oplægget gives eksempler på, hvad vejledere skal være opmærksomme på når de bruger digitale værktøjer og hvilke digitale vejleder kompetencer det kræver, og her kommer vi også omkring nye teknologier som store sprogmodeller.
Bo Klindt Poulsen er ph.d. i karrierevejledning og lektor ved VIA University College. Han er en del af VIAs Center for professionsstudier, og han underviser på diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Bo er forfatter til en række artikler, kapitler og andre publikationer om professionel vejledning.
På konferencen vil Bo præsentere ny forskning fra et forskningsprojekt om vejledning som profession: Vejledningsfaglighed i bevægelse – indsigter fra et forskningsprojekt om vejledningspraksis i KUI
Hvordan ser vejledningsfaglighed ud i praksis? Hvilke etiske skøn og professionelle spændinger udspiller sig i mødet med unge, systemer og forventninger? På denne workshop præsenteres fund fra et forskningsprojekt, der med afsæt i praksisteori undersøger, hvordan vejledningsarbejdet i Den Kommunale Ungeindsats tager form i hverdagen. Gennem indblik i konkrete handlemønstre og faglige greb fra undersøgelsen lægges der op til refleksion over vejledningsprofessionens udvikling og vilkår på tværs af institutioner og sektorer. Sammen diskuterer vi: Hvad består fagligheden i – og hvad bringer den i spil?
Oplægsholder: Camilla Lophaven Ræstad, Uddannelse- og erhvervsvejleder i UngeGarantien i Hjørring kommune. Camilla afholder oplæg sammen med Lars Bang Jensen.
Oplægget tager blandet udgangspunkt i følgeforskningen i forbindelse med UngeGarantien i Hjørring Kommune, hvor Lars designede og ledte denne indsats for AAU, indtil han skiftede til VIA i 2023.
Charlotte Troelsen
Charlotte er underviser på diplomuddannelsen uddannelses, erhvervs- og karrierevejledning. Charlotte er en del af VIAs Videnscenter for professionsstudier, i forskningsprogrammet for Professionsdidaktik og Professionel vejledning. Hun er desuden en af de danske repræsentanter i NLL (Nordisk netværk for livslang læring)
Når vejledningen sætter sig spor – om hyperansvarets betydning for relationsarbejdet
Ved konferencen sætter Charlotte sammen med Fie Thorup fokus på, vejledning som en professionel virkelighed, hvor rigtig mange opgaver finder vej og skal løses og hvor vejlederen som person, i den grad er på arbejde - på godt og på ondt. På samme tid må ansvar og meningsfuldhed balanceres mellem vejlederens individuelle opgavevaretagelse og den kollektive organisering og praksis, som vejledningen foregår i. Workshoppen vil indeholde en masse praksiseksempler samt inddrage deltagernes egne erfaringer med vejledningsprofessionen anno 2025. Workshoppen vil desuden indeholde bud på, hvordan vejlederen både individuelt og i fællesskab med kolleger og ledere kan organisere sig, så de spor som sættes i vejledning opleves meningsfulde og udviklende for alle, vejledningen vedrører.
Fie Holm Thorup
Fie Holm Thorup er uddannelsesvejleder i Syddjurs Kommune, Center for unge, uddannelse og job. Fie er afgangsstuderende ved DUEK, Juni 2025.
Når vejledningen sætter sig spor – om hyperansvarets betydning for relationsarbejdet
Ved konferencen sætter Fie sammen med Charlotte Troelsen fokus på, vejledning som en professionel virkelighed, hvor rigtig mange opgaver finder vej og skal løses og hvor vejlederen som person, i den grad er på arbejde - på godt og på ondt. På samme tid må ansvar og meningsfuldhed balanceres mellem vejlederens individuelle opgavevaretagelse og den kollektive organisering og praksis, som vejledningen foregår i. Workshoppen vil indeholde en masse praksiseksempler samt inddrage deltagernes egne erfaringer med vejledningsprofessionen anno 2025. Workshoppen vil desuden indeholde bud på, hvordan vejlederen både individuelt og i fællesskab med kolleger og ledere kan organisere sig, så de spor som sættes i vejledning opleves meningsfulde og udviklende for alle, vejledningen vedrører.
Oplægsholder Ida Plovbøl Pedersen er ungevejleder ved UU Vesthimmerland. Diplom afgangsprojekt anno juni 2024. Individuel vejledning – fra organisation ud til eleverne.
Dette oplæg tager afsæt i, hvordan UU Vesthimmerland kan styrke og professionalisere de individuelle vejledningsindsatser i grundskolen, så alle unge møder et kvalificeret og meningsfuldt vejledningstilbud – uanset hvilken vejleder de møder. Med afsæt i både teoretiske perspektiver, som Pierre Bourdieu, Laura Lundy og Leif Tøfting Kongsgaard, og i empiri indsamlet via spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterview, belyses de unges deltagelsesmuligheder, vejlederens rolle og betydningen af en refleksiv praksis i vejledningsrummet. Opgaven stiller skarpt på de etiske og metodiske forskelle i den individuelle vejledning og undersøger mulighederne for at etablere et fælles udgangspunkt i vejledergruppen uden at begrænse metodefriheden. Som svar på problemformuleringen argumenterer opgaven for nødvendigheden af faglig refleksion, fælles forståelser og systematisk inddragelse af unges perspektiver for at skabe lige adgang og høj kvalitet i den individuelle vejledning.
Miriam Dimsits
Miriam underviser på diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, og også på læreruddannelsens nye valgfag, der retter sig mod skolens undervisning i emnet ’Uddannelse og job’ i samspil med skolens fag. Miriam deltager i forskellige forskning- og udviklingsprojekter om karrierelæring i skolen fx i projekt SamVej og projektet, Karrierelæring i alle fag. Miriam samarbejder med forskellige internationale forskere om at udvikle teori og metode for bæredygtig karrierevejledningspraksis.
I oplægget vil hun præsentere begrebet interessezone som afsæt for at forstå den bæredygtige karrierevejlednings formål, samt give eksempler på konkrete metoder i den bæredygtige karrierevejledning.
Oplægsholder Lars Bang Jensen har en ph.d. i Science (uddannelsesforskning) og er lektor på VIA University College. Han er en del af VIA’s center for professionstudier og underviser på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.
I sin forskning har han blandt andet arbejdet med problematikker i forhold overgange i uddannelsessystemet og hvilke udfordringer og barrierer unge støder på i forhold til mobilitet og generelle sociologiske forhold.
Oplægget tager blandet udgangspunkt i følgeforskningen i forbindelse med UngeGarantien i Hjørring Kommune, hvor Lars designede og ledte denne indsats for AAU, indtil han skiftede til VIA i 2023. Oplægget afholdes sammen med Camilla Lophaven Ræsted.
Lotte Winkler
Lotte Winkler har gennem de seneste ti år været jobvejleder i Jobcenter Silkeborgs sygedagpengeafdeling, hvor hun støtter borgere frem mod raskmelding eller indstilling til fleksjob. Lotte afsluttede DUEK i december 2024.
Ved konferencen holder Lotte oplæg om: “Jobcentrets vejledning af sygemeldte borgere foregår i et sårbart og modsætningsfyldt rum med firkantede lovkrav på den ene side og menneskelig bekymring på den anden side. I min hovedopgave har jeg undersøgt, hvordan det lykkes at skabe tillid og konstruktive samtaler på trods.”
Randi Boelskifte Skovhus
Randi underviser på diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, og på læreruddannelsens nye valgfag der retter sig mod skolens undervisning i emnet ’Uddannelse og job’ i samspil med skolens fag. Randi forsker også i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning og hun og kollegaer arbejder bl.a. sammen med seks kommuner i projektet SamVej (Samarbejde om udvikling og ledelse af læringsorienteret uddannelsesvejledning). I oplægget præsenterer hun centrale forskningsresultater fra dette projekt om lærer og UU-vejlederes samarbejde, inddragelse af elever i udvikling af vejledningsaktiviteter og ledelsens betydning for udvikling og implementering af meningsfulde vejledningsaktiviteter og lærer og vejleders samarbejde herom.
Sarah Lund Nielsen
Sarah er underviser på diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning (DUEK)
Hvordan kan man inddrage AI i vejledningen?
I dag møder vi vejledte, der bruger Generativ AI som en helt naturlig del af deres studie-, erhvervs- og karrierevirke. Den klassiske Kierkegaardske hjælpekunst tager udgangspunkt i, hvor den vejledte er og starter der – så lad os prøve at starte med AI sammen med den vejledte!
Til denne workshop tager vi de nysgerrige briller på og undersøger, hvordan AI kan være et nyt redskab i vores professionelle værktøjskasse. Vi vil arbejde med hvordan Generativ AI og sprogmodeller kan bruges i vejledningspraksis; både i den konkrete vejledningssamtale, men også i vejlederens eget arbejdsliv. Tag gerne computer og evt. din egen foretrukne Generative AU sprogmodel med under armen.
Oplægsholder Sofie Krogh Appel er studievejleder ved The Animation Workshop, VIA University College. Afgangsstuderende fra DUEK, december 2023.
Hvordan skaber man et inkluderende studiemiljø? Sofie præsenterer erfaringer og refleksioner fra sit arbejde på The Animation Workshop, med afsæt i afgangsprojektet og overvejelserne om studiefællesskaber hvor stærke kulturer og fællesskaber både kan tiltrække og afskrække. Arbejdet fra afgangsprojektet er siden trukket med ind i udviklingsarbejdet på skolen, hvor fokus på den implicitte studerende og udviklingsarbejdet med projektet "Den Lange Studiestart”, har affødt tiltag og ideer til hvordan vejledning, tutorer og institutionen sammen kan skabe mere tydelige, åbne og inkluderende rammer for diversitet og tilhørsforhold – allerede fra studiestarten.