Faglig ledelse - En rejse mod styrket pædagogisk praksis og personligt lederskab

Ønsker du at styrke din evne til at omsætte politik til praksis, forbedre fagligheden i din institution og skabe et arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed og kollektiv mestring? På dette kursus får du værktøjerne til at udvikle både dig selv og din ledelse, så du kan navigere sikkert gennem komplekse forandringsprocesser og løfte det faglige lederskab til nye højder. Kurset er designet til ledere inden for det pædagogiske område og giver mulighed for at koble ledelsesteori med ledelsespraksis. Fokus vil være på at udvikle kompetencer til nærværende ledelse og komme tættere på medarbejdernes praksis. Vi undersøger, hvad der kan trække os væk fra nærværende ledelse, og hvordan vi kan organisere os tættere på praksis.

Format

Kursus

Sted

Aarhus

Pris fra

8.625 kr

Startdato

26. aug. 2025

Varighed

5 dage

Udbytte for dig og din arbejdsplads

  • En klar forståelse af din rolle og opgave som leder i en politisk styret ramme.
  • Viden og inspiration til at arbejde med nærværende pædagogisk ledelse af praksis.
  • Kompetencer til at lede pædagogisk faglighed og små forandringsprocesser fra både et bottom-up og top-down perspektiv.
  • Indsigt i dine personlige styrker som leder og en konkret plan for din udvikling.
  • Redskaber til at skabe psykologisk tryghed, styrke feedbackkulturen og håndtere svære beslutninger.
  • Inspiration og netværk gennem samvær med andre ledere indenfor det pædagogiske område.

Mere information

  • Gennem inspirerende rammer og fællesskaber, personlige refleksioner og praksisnær læring arbejder vi med, hvordan dine personlige indsigter kan omsættes til pædagogisk professionalitet med ledelse af dagtilbud i højsædet. Forløbet kombinerer teoretiske oplæg, didaktiske processer og plenumdiskussioner, som blandt andet tager udgangspunkt i:

    • Faglig ledelse: Hvordan politiske mål bliver til meningsfuld praksis hos jer? Hvordan sætter du retning for det faglige arbejde – og hvilken rolle spiller kerneopgaven i den proces?
    • Personlig ledelse: hvordan du skaber bevidsthed om dit råderum som leder – og finder balancen mellem at tage og at give ansvar. Hvordan udøver du beslutningskraft, samtidig med at du skaber plads til medarbejdernes faglige dømmekraft?
    • Arbejdsmiljø og kultur: Lær at spotte din egen rolle i organisationens kultur, og skab en arbejdsplads med tryghed og engagement.
    • Forandringsledelse: Styrk dine evner til at lede udviklingsprocesser i en praksis præget af konstant udvikling og forandring.
    • Organisering og rutiner: Find kreative løsninger på bl.a. mødeledelse og hverdagens udfordringer og kompleksitet.
  • Kurset henvender sig til ledere af dagtilbud der ønsker at fordybe sig i pædagogisk ledelse som en central del af professionel praksis og styrke deres faglige og personlige lederskab i en verden præget af konstante forandringer og krav.

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

8.625 kr.

Dato

26. aug. 2025 - 11. nov. 2025

Ansøgningsfrist

04. aug. 2025

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

tibe