Involverende bæredygtighedsundervisning

​Bæredygtighed er ikke kun noget, vi taler om – det er også noget vi gør. Bæredygtighed er en vigtig del af undervisningen, uanset hvilket fag eller klassetrin du underviser i. Hvis du ønsker at styrke dine kompetencer i at undervise elever i folkeskolen i bæredygtig udvikling og FN’s Verdensmål, så skal du deltage på dette kursus. 

Format

Kursus

Sted

Silkeborg

Pris fra

5.000 kr

Startdato

10. sep. 2025

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Midt imellem Fælles Mål, læseplan og vejledninger er der også et ønske om at inspirere eleverne til at træffe bæredygtige valg. Selv de mindste elever kan begynde at forstå og forme en mere bæredygtig fremtid. Som lærer vil du ofte gerne integrere bæredygtighed i undervisningen, og lære eleverne ikke kun om problemet, men også om løsninger. 

På kurset her vil du blive præsenteret for en teoretisk baggrund for undervisning i bæredygtig udvikling, samt blive inspireret til konkrete øvelser og arbejdsmetoder til brug i folkeskolen. Når du har gennemført kurset, vil du have en større forståelse for dit fags bidrag i bæredygtighedsundervisningen, samt hvordan tværfaglighed kan bidrage.

Du vil blive bekendt med begreber som dannelse, handlekompetence og globalt medborgerskab, som har stor betydning for undervisning i bæredygtig udvikling og FN’s Verdensmål, ligesom du vil være klædt på til at starte morgendagens undervisning, både teoretisk og i et praktisk arbejde med eleverne som produktskabende. 

Du vil også blive i stand til at forstå din egen skoles rolle i den bæredygtige omstilling, og du vil blive inspireret til, hvordan din skole kan arbejde hen imod en mere involverende bæredygtighedsundervisning.

Mere information

  • ​Kurset skal hjælpe dig til at du bliver bedre til at tilrettelægge læringsforløb og undervisningsaktiviteter der udvikler dine elevers forståelse for bæredygtighed, og deres evne til at se sig selv som medskabende aktører af bæredygtige løsninger.​

    Du får indsigt i, og arbejder med:

    • ​​Didaktiske og pædagogiske metoder, der understøtter bæredygtig dannelse
    • Viden om begreberne bæredygtighed, bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab
    • Viden og resultater fra pædagogiske forskningsprojekter om bæredygtig udvikling
    • FN’s verdensmål og hvordan du kan omsætte dem til konkrete aktiviteter
    • Konkrete pædagogiske og didaktiske øvelser til din undervisning, som fremmer elevernes handlekompetence, viden, forståelse og engagement til at arbejde med bæredygtighed.
  • ​​Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg, holddiskussion, refleksion og gruppearbejde. Undervejs skal du reflektere over din egen opgaveløsning. ​

  • Kurset henvender sig til lærere, der gerne vil have inspiration til en mere involverende bæredygtighedsundervisning​.

Tilmeld dig

Sted

Silkeborg

Pris

5.000 kr.

Dato

10. sep. 2025 - 24. sep. 2025

Ansøgningsfrist

05. aug. 2025

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

tibe