Videnskursus i forebyggelse af hjemløshed

​Forebyggelse af hjemløshed handler ikke kun om indsatser målrettet enkeltpersoner, men også om bredere indsatser og tiltag rettet mod de strukturelle og organisatoriske forhold i kommunen. På dette kursus får du en generel introduktion til arbejdet med forebyggelse af hjemløshed, herunder viden om årsager til hjemløshed og konkrete redskaber som kan understøtte dig som leder eller medarbejder i arbejdet med at opspore og forebygge hjemløshed i egen praksis. 

Sted

Online

Pris

0 kr.

Dato

27.03.2025

Ansøgningsfrist

10.02.2025

Ledighed

Ledige pladser

Fakta

  • Uddannelsestype
    Kursus

Om kurset

  • ​Kurset trækker på dansk og international viden om effekter og virkninger af tidlig indsats samt metoder og redskaber til opsporing og forebyggende arbejde. 

    Kurset giver dig indblik i årsager til hjemløshed og lærer dig at skelne mellem forskellige former for forebyggelse - primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Du bliver desuden præsenteret for praksisnære indsatser, som knytter sig til de forskellige former for forebyggelse, og du får skærpet dit blik på mulige organisatoriske og faglige greb, som kan styrke den lokale indsats omkring forebyggelse af hjemløshed. 

    Endelig bidrager kurset til fælles sprog og systematik i praksis på tværs af fagområder i kommunen.

  • ​Konkret kommer du omkring følgende temaer på kurset: 

    • ​Årsager til hjemløshed, herunder individuelle, relationelle, strukturelle og organisatoriske perspektiver. 
    • Opsporing og forebyggelse af hjemløshed med udgangspunkt i Socialstyrelsens nationale retningslinjer til indsatsen mod hjemløshed.
    • Introduktion til Socialstyrelsens opsporingsguide.
    • Kort introduktion til Housing First-tilgangen og de specialiserede støttemetoder målrettet mennesker i hjemløshed.
  • ​Kurset henvender sig til ledere og medarbejdere i kommunen, der arbejder med borgere i risiko for eller i hjemløshed.

  • ​Kurset foregår online via Zoom. Undervisningsformen vil være en vekselvirkning mellem underviseroplæg, refleksioner og øvelser. 

  • ​Forud for deltagelse forventes det, at du har set informationsvideoen om Housing First-tilgangen.​

Kontakt

infr2024_480x480.jpg

Administrativ kontakt

henriette_engedal_holmskov480x480.jpg

Faglig kontakt