Derfor vælger botilbud, dagtilbud og aktivitetscentre idrætscertificeringen
Idrætscertificeringen hjælper jer med at gøre bevægelse til en naturlig del af hverdagen og giver medarbejderne redskaber til at arbejde mere systematisk med idræt og bevægelse i den pædagogiske indsats.
Forløbet kan blandt andet bidrage til at:
- styrke borgernes trivsel, sundhed og livsglæde
- øge borgernes deltagelse i aktiviteter og fællesskaber
- understøtte udviklingen af borgernes kropslige selvhjulpenhed
- give jer som ledere og medarbejdere nye metoder og idéer til hverdagspraksis
- skabe et fælles fagligt sprog om bevægelse og deltagelse
- forankre bevægelse som en naturlig del af tilbuddets kultur
Hvem er certificeringen for?
Idrætscertificeringen er udviklet til botilbud, dagtilbud og aktivitetscentre for mennesker med udviklingshandicap.
Forløbet henvender sig til både ledere og medarbejdere, der ønsker at styrke arbejdet med idræt, leg og bevægelse som en del af kerneopgaven. Uanset om I allerede arbejder aktivt med bevægelse, eller ønsker at sætte mere fokus på området, giver certificeringen jer et fælles afsæt og konkrete redskaber til at omsætte ambitioner til handling.
Certificeringen gennemføres som et fælles kompetenceudviklingsforløb for medarbejdergruppen, så ny viden og inspiration bliver en del af hverdagen og kommer borgerne til gavn.
Et fælles forløb udviklet af Parasport Danmark og VIA
Parasport Danmark arbejder for at skabe deltagelsesmuligheder og stærke fællesskaber for mennesker med handicap gennem idræt og bevægelse. Sammen med VIA University College har organisationen udviklet idrætscertificeringen med afsæt i mange års erfaring og viden fra praksis.
Samarbejdet forener Parasport Danmarks specialiserede viden om mennesker med udviklingshandicap med VIAs kompetencer inden for pædagogik, læring og kompetenceudvikling.
Læs mere om Parasport Danmark
Sådan foregår certificeringen
Certificeringen gennemføres som et praksisnært kompetenceudviklingsforløb på jeres egen arbejdsplads.
Forløbet består af fire moduler af fem timers varighed, hvor I som ledere og medarbejdere introduceres til pædagogisk idræt, aktivitetstilpasning og bevægelsesglæde. Undervisningen kobler teori og praksis, så I løbende kan omsætte den nye viden i arbejdet med borgerne.
I stiller lokaler og forplejning til rådighed, mens VIA og Parasport Danmark står for al undervisere og alle materialer.
Alle deltagere modtager et diplom for deres gennemførte forløb. Institutionen får samtidig et certifikat til ophæng, der markerer, at I har investeret i ny viden og kompetencer, som kan gøre en mærkbar forskel for borgernes trivsel og livskvalitet.
Pris
Pris for certificeringsforløbet: 59.000 kr. (Prisen dækker op til 25 deltagere).
Er I en kommune, som ønsker flere tilbud certificeret, er der mulighed for at aftale et samlet forløb og pris.