Behov for fagligt boost på sprogområdet
Herning Kommunes dagtilbud havde ikke opnået den positive udvikling, de ønskede på sprogområdet. Samtidig viste en analyse, at kun to af kommunens sprogvejlederne havde en formel sprogvejlederuddannelse, selvom alle institutioner havde pædagoger ansat, der varetog sprogopgaver. Herning Kommune valgte derfor at efteruddanne tre hold sprogvejledere i samarbejde med VIA University College, så alle dagtilbud fik uddannede sprogvejledere.
”Vi manglede noget på sprogområdet. Vi fik ikke rykket børnenes sproglige niveau, som vi gerne ville, og det var meget forskelligt, hvordan de forskellige dagtilbud greb sprogopgaverne an. Generelt var det rigtig svært at få sat handling bag sprogvurderingerne.” Det fortæller Gitte Hæsum, der er pædagogisk udviklingskonsulent og fortsætter:
”Vi ville gerne gøre noget mere. Vi ønskede bl.a. at have sprogvejledere tæt på til at støtte pædagogerne ude i stuerne. En del af indsatsen var at løfte personalets faglige niveau, fordi vi ved, at det er noget af det, der skal til for at rykke børnene sprogligt. Det er pædagogen, der er ansvarlig for læringsmiljøet. Derfor er det vigtigt, at de har et godt afsæt for at arbejde med sproget. Efteruddannelsen er samtidig med til at tydeliggøre det faglige grundlag, dagtilbuddene står på i samarbejdet med forældre.”
Sammenspil mellem teorier og praksis
Pædagogerne har gennemført sprogvejlederuddannelsen, og kan nu kalde sig sprogvejledere.
Sprogvejlederuddannelsen består af de tre diplommoduler Børns sprogtilegnelse, Sprogpædagogik og sprogindsatser samt Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog, som er blevet målrettet Herning Kommunes dagtilbud.
”Sprogvejlederne er bl.a. blevet præsenteret for den nyeste forskning inden for sprogteori, sprogindsatser samt vejlednings- og samarbejdsteori. Forløbet har gjort sprogvejlederne mere bevidste om, hvilke materialer de kan bruge i praksis, og hvorfor de skal bruge de forskellige materialer. De har styrket deres evne til at lave sprogindsatser for børnene med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan og kan argumentere for deres valg af forskellige indsatser. Ligesom de er blevet gode til at vejlede kolleger og ikke mindst forældre.” Det fortæller Torkil Østerbye, der er en af underviserne på sprogvejlederuddannelsen. Han fortsætter:
”Ud over undervisning og gruppearbejde har der været selvstudiedage, hvor sprogvejlederne har observeret i hinandens dagtilbud. Det er med til at gøre dem klogere på, hvordan man kan arbejde med børns sprog på andre måder. Det bidrager også til at skabe nye relationer, som kan binde institutionerne sammen på nye måder.”
Højt fagligt niveau for alle
Deltagerne på forløbet har både været garvede sprogvejledere og sprogvejledere, der er nye i rollen, og det har fungeret godt.
”Niveauet på undervisningen har været højt, men det skal det også være. Formålet har været at skabe ekspertviden i dagtilbuddene. Nogle har været lidt nervøse for at komme tilbage på skolebænken, men vi har hele tiden været i dialog med underviserne om, hvad vi kunne gøre for at understøtte sprogvejlederne bedst muligt, og de er blevet taget godt i hånden. Samarbejdet har været givende, og forløbet har kørt helt fantastisk”, fortæller Gitte Hæsum.
Ny viden bliver omsat til nye initiativer
Det første hold sprogvejledere har gennemført efteruddannelsen, og det har allerede gjort en forskel i kommunens dagtilbud.
Gitte Hæsum fortæller: ”Sprogvejlederne har fået ekspertviden og er blevet endnu bedre sparringspartnere på mange forskellige niveauer. Det kan være i forhold til at lave den gode handleplan, gode sproglige læringsmiljøer, god formidling til forældre osv. De er blevet bevidste om, hvad de kan bidrage med. Samtidig kan de også i højere grad sætte data i spil og være bindeled mellem ledelse og pædagogisk praksis.”
”Sprogvejlederne er meget begejstrede for den nye viden, de får, og niveauet er virkelig blevet løftet. Vi kan se det i dialogen omkring børnene, deres sproglige ståsted, i handleplanerne osv. Mange har allerede sat nye initiativer i gang - fx møbleret om i institutionen, lavet boghjørne, fået flere bogstaver frem, optimeret rutiner og delt den nye viden på personalemøder,” fortæller Gitte Hæsum.
Netværk skal holde gryden i kog
Efter det afsluttede forløb er det ønsket lave et netværk i samarbejde med VIA, hvor sprogvejlederne mødes to gange årligt. Gitte Hæsum fortæller: ”Vi vil holde gryden i kog og blive ved at optimere, så vi får det bedste ud af den nye viden og får den bragt i spil.”
”Er der efterfølgende flere, der ønsker efteruddannelse, så vil vi tilbyde det. Vi har fået en viden om, at hvis vi skal flytte noget, så skal vi også gøre det, så det kan mærkes. Det er ikke nok at sende få afsted, som skal sprede viden ud til resten,” slutter Gitte Hæsum.