Som noget helt nyt kan du vælge mellem fire faglige retninger på den pædagogiske diplomuddannelse - særligt udviklet til dig, der er pædagog i dagtilbud.
Uddannelsesretningerne tager udgangspunkt i de situationer, faglige dilemmaer og udviklingsopgaver, du møder i din hverdag som pædagog. Uanset om du vil styrke børns deltagelsesmuligheder, arbejde med inkluderende fællesskaber, udvikle dine kompetencer som vejleder eller stå stærkere som faglig rollemodel i dagplejen, kan du finde et forløb, der matcher dine opgaver og ambitioner.
Hver uddannelsesretning består af fire diplomforløb med et samlet fagligt fokus, som giver dig ny viden, nye perspektiver og konkrete redskaber, du kan bringe i spil i din egen hverdag og sammen med dine kolleger.