Citatet stammer fra en afprøvning af de første resultater i en erfagruppe med projektledere i Midtjylland og indfanger essensen af undersøgelsens fokus: at projektopstart ofte er en kompleks og underbelyst fase.
Når ledere træder ind på en ny scene, tales der ofte om de første 100 dage som afgørende for at blive etableret og skabe resultater. Denne undersøgelse tog udgangspunkt i en lignende tanke og definerede rammen “De første 30 dage for projekter”. Begrebet blev siden mere en metafor for opstarten, da forståelsen af, hvornår et projekt reelt er startet, varierer meget og ofte strækker sig ud over de 30 dage.
Forskningsprojektet tager afsæt i praksis og bygger på dialoger med 17 erfarne projektledere fra forskellige organisationer og kontekster. Undervejs tegnede der sig tydelige mønstre på tværs af projekterne.
Et mønster handler om de organisatoriske faktorer, der påvirker, om projekter kommer godt fra start – herunder projektets strategiske betydning, placering, prioritering og forankring i organisationen.
Et andet mønster omhandler projektejerens position i ledelseskæden og dennes handlemønstre, som viste sig at spille en afgørende rolle. Samtidig trådte projektlederens mulighed for at lede opad tydeligt frem som en vigtig forudsætning for succes.
Undersøgelsen viste også, at de faglige udfordringer fylder mindre i opstartsfasen, end mange forventer. I stedet er det projektlederens relationelle kompetencer, der får betydning – evnen til at skabe forståelse, engagement og klarhed i de første samtaler og møder, hvor projektets retning etableres i et bredere organisatorisk perspektiv.
På baggrund af data præsenteres 15 fælder og 15 gode råd, som kobler projektets opstart til dets langsigtede succes. Hvis et projekt først falder i en af fælderne, er det sjældent muligt at gentænke forløbet i organisationen. Det understreger betydningen af, at projektledere tidligt identificerer de potentielle faldgruber – for sker det i tide, er der konkrete handlemuligheder, der kan sikre, at projektet kommer godt fra start.