09.00-09.30
Ankomst
09.30-09.45
Velkomst Steffen Kaspersen, Efter- og videreuddannelseschef, VIA
09.45-10.30
Åbningsoplæg: Hvor bevæger det administrative felt sig hen? v. Rasmus Møller, kommunaldirektør, Syddjurs Kommune
Rasmus Møller, kommunaldirektør i Syddjurs Kommune, åbner konferencen med Syddjurs Kommunes perspektiv på administration. I oplægget kommer Rasmus med sit bud på, hvor det administrative felt bevæger sig hen i en hverdag med AI, reformer og et stort fokus på den administrative rolle.
10.30-10.40
Pause
10.40-11.40
AI i administrative opgaver: Fra en god prompt til en fælles arbejdsgang v. Mikkel Staadsen-Boesen, Lektor, VIA
Måske har du fundet din egen måde at bruge AI på i hverdagen? Det kan være en prompt, der opsummerer høringssvar, skriver et første udkast til et svarbrev eller strukturerer mødenoter – og det kan spare dig meget tid. Men noget, der virker for dig eller din kollega, bliver ikke automatisk en god arbejdsgang for et helt team.
Når prompten bliver delt, ændrer situationen sig. Kolleger kan hente materialet forskellige steder fra, rette prompten til undervejs og kontrollere resultatet efter forskellige kriterier. Resultatet kan stadig se overbevisende ud, selvom vigtigt materiale er faldet ud, eller ingen har foretaget den nødvendige faglige kontrol.
Her kan metoderne SKARP og KRAFT hjælpe jer. Dem bliver du præsenteret for i oplægget.
SKARP kan hjælpe dig med at skabe det faglige grundlag for en brugbar prompt. Ved at bruge SKARP bliver opgave afgrænset, AI får det relevante arbejdsmateriale, og kriterierne for et brugbart resultat fastlægges, før resultatet bliver genereret og vurderet. Det handler ikke om magiske formuleringer, men om at stille de rigtige spørgsmål, før AI går i gang.
KRAFT bygger videre på det grundlag og retter opmærksomheden mod den fælles arbejdsgang. Modellen samler fem spørgsmål, som skal være afklaret, før en prompt kan blive en fast del af arbejdet.
Du får:
- Forståelse for, hvorfor en god prompt ikke i sig selv er en god arbejdsgang.
- Indsigt i SKARP: en enkel metode til at afgrænse opgaven, vælge arbejdsmateriale og opstille kriterier for et brugbart resultat.
- Kendskab KRAFT, der stiller fem spørgsmål, du bør afklare, før en prompt deles og bruges af flere.
- Inspiration til at fordele ansvar, kontrol og vedligeholdelse, så AI understøtter opgaveløsningen uden at overtage den faglige vurdering.
- Mulighed for at undersøge en arbejdsopgave fra din egen hverdag med udgangspunkt i spørgsmålene fra SKARP og KRAFT.
11.40-12.15
Frokost
12.15-13.15
AI og forvaltning: Hvordan må jeg bruge AI, når jeg sagsbehandler? v. Anne Mette Habekost og Krishna Husted Vijayarankan, Lektorer, VIA
Kunstig intelligens er blevet en del af hverdagen for mange sagsbehandlere og offentligt ansatte. Måske bruger du allerede AI til at formulere tekster, strukturere information eller få inspiration til opgaveløsningen? Men hvornår bliver brugen af AI egentlig en del af sagsbehandlingen, hvor også de forvaltningsretlige regler skal overholdes? Og hvad betyder det for borgernes retssikkerhed og for de regler, som gælder i den offentlige forvaltning?
Mange oplever, at AI kan være en hjælp i arbejdet, men også at det kan være svært at gennemskue, hvor grænserne går.
I oplægget tager vi udgangspunkt i dine erfaringer med AI og kobler dem til relevante retskilder og konkrete eksempler fra hverdagen. Sammen starter vi samtalen om mulighederne og udfordringerne ved at anvende AI i sagsbehandlingen, og hvad man som medarbejder skal være opmærksom på i hverdagen.
Du får:
- Indblik i, hvordan AI kan påvirke overholdelsen af forvaltningsretlige regler og borgernes retssikkerhed.
- Konkrete eksempler på muligheder og faldgruber ved brug af AI.
- Inspiration og kilder til at arbejde videre med AI, regler og praksis på området.
13.15-13.30
Pause med kaffe og kage
13.30-14.30
Når samarbejdet slår fra sig – og hvordan vi skaber bedre kontakt med hinanden v. Inger Marie Larsen-Nielsen og Githa Herlev Rasmussen, Lektorer, VIA
Vi reagerer alle på hinanden. Hver dag påvirker vi vores kolleger, ligesom de påvirker os. Men vi reagerer forskelligt, og netop vores forskellige reaktionsmønstre kan nogle gange blive en udfordring i samarbejdet.
Måske oplever du situationer, hvor samarbejdet går i stå, hvor misforståelser vokser, eller hvor du får lyst til at trække dig fra samarbejdet med en kollega? Når vi føler os pressede, udfordrede eller misforståede, kan vi få paraderne op. Det er helt menneskeligt, men det kan også spænde ben for både samarbejdet og opgaveløsningen.
I oplægget sætter vi fokus på de reaktionsmønstre, der opstår i samarbejdet. Du får mulighed for at blive klogere på egne reaktionsformer og på, hvad det gør ved samarbejdet. Med en øget opmærksomhed på vores reaktionsformer kan du være med til at skabe bedre forståelse, stærkere samarbejde og nye handlemuligheder i hverdagen.
Vores reaktionsformer er en unik del af os, og de kan være svære at ændre. Men når vi bliver mere bevidste om dem, kan vi lettere hjælpe både os selv og hinanden med at skabe et samarbejde, der fungerer bedre - også når det bliver udfordrende.
Du får:
- Indblik i dine egne og kollegers reaktionsformer i samarbejdet.
- Viden om hvordan forskellige reaktioner kan påvirke relationer og opgaveløsning.
- Inspiration til andre måder at reagere på i samarbejdet.
- Redskaber til at styrke samarbejdet gennem øget bevidsthed og gensidig forståelse.
14.30-14.50
Dialog ved bordene og spørgsmål
14.50-15.00
Afrunding