Civilsamfundets mange ansigter

Format

Konference/Arrangement

Sted

Aarhus

Pris

495 kr + moms

Startdato

13. maj. 2027

Varighed

1 dag

Kom og bliv inspireret

I debatter om velfærdens fremtidige fundament bliver blikket ofte rettet mod civilsamfundet som en kilde til energi og ressourcer. Mange fremhæver styrkerne i det frivillige Danmark, og vi møder stærke fortællinger om mobilisering i lokalområdet og ildsjæle, der løser opgaver ind i en velfærdskontekst.        

Men civilsamfundet er meget mere end et tilbud til velfærdssamfundet om energi og ressourcer. Det er også her, folk udlever håb og drømme. Her mødes mennesker og tager initiativ, gør deres stemme gældende og sætter retning for små og store initiativer.  

På konferencen om Civilsamfundets mange ansigter ønsker VIA University College at invitere civilsamfundets egne stemmer ind. Hvem er civilsamfundets aktører? Hvad optager dem? Hvordan kommer de til orde?

Mere information

  • 09.30-10.00
    Ankomst og kaffe

    10.00-10.15
    Velkomst

    10.15-11.15
    Forskerblikket 1: ”Civilsamfund i brydningens tidsalder” ved Mikkel Thorup, Aarhus Universitet  

    11.15-11.30
    Pause 

    11.30-12.30
    Workshops (1-5)

    12.30-13.15
    Frokost

    13.15-14.15
    Kraftværk: Unges egne fortællinger fra Frydenlund

    14.15-14.30
    Kaffe og kage

    14.30-15.30
    Forskerblikket 2: ”Sommerfugleledelse: At lede frivillige mellem frihed og struktur” ved Ander la Cour, Copenhagen Business School

    15.30-16.00
    Panel og fælles debat 

    16.00-16.15
    Tak for i dag    

  • Forskerblikket 1 ved Mikkel Thorup kigger på nutidige udviklingstræk i civilsamfundet. Med eksempler fra både en hjemlig og international kontekst vises det, hvordan civilsamfundet i dag er kendetegnet af modsatrettet bevægelser i brydningen mellem autoritære og anti-autoritære strømninger. Mikkel Thorup optegner konturerne af et civilsamfund i opbrud.    

    Forskerblikket 2 ved Anders la Cour kigger ind i den frivillige organisation og på den komplekse opgave at lede frivillige. På den ene side skal lederen forstå, hvad der engagerer og motiverer den enkelte. På den anden side skal lederen vejlede gruppens indsats, så den understøtter organisationens mål. Med eksempler hentet i den frivillige verden giver Anders la Cour et bud på at gentænke leder-rollen. 

  • Workshop 1
    Polarisering, ekkokamre og os-dem-tænkning er fænomener, de fleste af os kender. I denne workshop får vi et indblik i uenighedsfællesskaber og skal derefter selv på gulvet og opleve, hvad livssynssamtaler kan sætte i gang. Når vi nysgerrigt åbner os for det, vi ikke kender, udvider vores perspektiver sig, og vi opdager, at uenigheder ikke nødvendigvis skal løses, men kan rummes. (ved Kim Togsverd Hansen: Livssynsdialog [office.com] 

    Workshop 2
    På denne workshop får deltagerne nogle greb til, hvordan de som ledere eller koordinatorer sammen med de frivillige får løst nogle af de udfordringer, de står over for. Gennem fem konkrete trin præsenteres teorier, historier, dilemmaer og praktiske løsningsforslag (ved Anders la Cour, CBS)    

    Workshop 3
    Ungdomsbureauet vil med afsæt i konkrete erfaring fra deres arbejde med unge åbne for en diskussion om at engagere unge, hvilke værdier der driver de unges deltagelse, og hvordan vi, som civilsamfundsaktører, skaber meningsfulde rammer for aktiviteter med og for unge (ved Markus Kleinbeck, Ungdomsbureauet).  

    Workshop  4
    På denne workshop fortæller to frivillige organisationer, henholdsvis Skyggebørn og museum Ovartaci om erfaringerne med at bringe kunst og kreative metoder sammen med samtalegrupper og narrativ metode. Workshoppen faciliteres af forskere, som har fulgt samskabelsesprocesserne mellem de to frivillige organisationer (ved Brian Benjamin Hansen og Inger Marie Larsen-Nielsen, VIA)     

    Workshop 5
    På denne workshop præsenteres deltagerne for et netværkssamarbejde kaldet Handletanken for bærekraft, hvor VIA sammen med Aktionsuniversitet og Christa Amhøj udvikler andre veje samskabelse og bæredygtige lokalsamfund (ved. Steffen Kaspersen, VIA og Christa Amhøj, Aktionsuniversitetet).     

  • Alle med interesse i civilsamfundet – praktikere, fagpersoner, politikere, forskere og studerende m.fl. – er velkomne. Så kom og vær med, når vi sammen udforsker Civilsamfundets mange ansigter. 

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

495 kr. + moms

Dato

13. maj. 2027

Tilmeldingsfrist

12. apr. 2027

Ledighed

Ledige pladser