Mange organisationer rammes i disse år af kriser, og når krisen er overstået, bliver erfaringerne fra den intense periode ikke nødvendigvis omsat til læring eller varige ændringer i hverdagen.
Det, der sker efter krisen, er afgørende. I en hverdag præget af stigende kompleksitet, forandringer og nye krav bliver evnen til at lære under og efter pres en vigtig kompetence – både for ledelsen og for organisationen som helhed.
På webinaret sætter vi derfor fokus på, hvordan organisationer kan bevæge sig fra akut brandslukning til læring og udvikling.
Med afsæt i perspektiver på læring, strategisk opmærksomhed og organisatorisk resiliens viser vi, hvordan I aktivt kan bruge erfaringer fra kriser i det daglige arbejde – både i ledelse, samarbejde og udvikling.
På webinaret kommer vi omkring:
- Hvorfor kriselæring er en central ledelses- og udviklingsopgave
- Tre perspektiver på læring, strategisk opmærksomhed og organisatorisk resiliens
- Hvordan organisationens krisebevidsthed kan forstås og styrkes
- Hvordan erfaringer fra kriser kan omsættes til udvikling i praksis
- Hvad der skal til for at bevæge sig fra evaluering til læring
Sådan deltager du
Webinaret/infomødet afholdes online via Microsoft Teams. Du kan derfor deltage hjemmefra eller fra arbejdspladsen via computer, tablet eller mobil.
Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelsesmail fra Teams med de oplysninger og det link, du skal bruge for at deltage i webinaret.
OBS: Tjek din spammappe, hvis du ikke modtager bekræftelsesmailen kort efter din tilmelding.