INDBLIK: Faglig ledelse i praksis – når struktur løfter kvalitet og skaber faglighed

Hvordan organiserer og strukturerer man en hverdag, der skaber rum for faglighed og høj kvalitet – også når ressourcerne er knappe og medarbejdergruppen sammensat?

Format

Konference/Arrangement

Sted

Herning, Aarhus

Pris fra

0 kr

Startdato

23. apr. 2026, 30. apr. 2026

Varighed

1 ½ time

Kom og bliv inspireret

Hvordan kan ledere, konsulenter og beslutningstagere på dagtilbudsområdet sætte faglig retning og omsætte den til hverdagspraksis, så kvaliteten styrkes på tværs af stuer, teams og organisatoriske niveauer?

Kvalitet i dagtilbud opstår ikke af sig selv. Den kræver faglig ledelse tæt på praksis, tydelig organisering og et strategisk arbejde med at etablere og udvikle strukturer, der understøtter det pædagogiske arbejde i hverdagen. I en tid, hvor proceskvalitet har været i fokus, retter vi nu blikket mod strukturkvalitet som en mulig vej til at løfte den faglige kvalitet – både lokalt og på tværs af forvaltning og institutioner.

Vi inviterer ledere, konsulenter og beslutningstagere fra dagtilbudsområdet til et praksisnært fyraftensarrangement, hvor vi sætter fokus på strukturkvalitet som en afgørende forudsætning for høj proceskvalitet. Med afsæt i konkrete ledelseserfaringer fra dagtilbud, der har arbejdet målrettet med at styrke den faglige organisering, stiller vi skarpt på:

  • Hvordan faglig ledelse omsættes til strukturel organisering i hverdagen
  • Hvordan man understøtter ensartet kvalitet på tværs af stuer, teams og organisatoriske niveauer
  • Hvordan faglighed kan styrkes i en kultur med få uddannede medarbejdere
  • Hvordan struktur og organisering skaber rum for faglig refleksion og udvikling

Arrangementet giver inspiration til, hvordan du, uanset om du arbejder som leder, konsulent eller beslutningstager, kan bidrage til at sætte faglig retning og skabe en hverdag, hvor den pædagogiske kvalitet styrkes gennem bevidst organisering og prioritering af faglighed.

INDBLIK er et gratis tilbagevendende fyraftensarrangement afholdt af VIA Efter- og videreuddannelse. Vi sætter spot på nye og aktuelle dele af den pædagogiske dagtilbudspraksis og -forskning samt på efteruddannelsesmuligheder.

INDBLIK afholdes altid af to omgange for at tilgodese både vores vestlige- og østjyske samarbejdspartnere, og du kan frit tilmelde dig den lokation, der passer bedst.

Mere information

  • INDBLIK er målrettet - og eksklusivt for dig, der er leder, konsulent eller beslutningstager på dagtilbudsområdet og er rettet mod dig, der brænder for at styrke den faglige kvalitet i dagtilbud. Du er fx.:

    • Dagtilbudschef
    • Dagtilbudsleder
    • Pædagogisk leder i dagtilbud
    • Kommunal pædagogisk konsulent
  • Anette Kirkegaard Aebeloe er adjunkt ved VIA Efter- og videreuddannelse, pædagogik og opvækst. Hun er uddannet pædagog og cand.pæd. i sociologi med solid erfaring i ledelse og kvalitetsudvikling i dagtilbud, bl.a. som daginstitutionsleder med fokus på kulturudvikling. Anette underviser bredt indenfor dagtilbudspædagogik og pædagogfaglig ledelse i dagtilbud. Hun er desuden tilknyttet konsulentopgaver, hvor hun understøtter kommunale dagtilbud og dagtilbudsledere i arbejdet med at styrke kvaliteten og den pædagogiske faglighed i praksis.

    Henriette Bak Nielsen er adjunkt ved VIA Efter- og videreuddannelse, indenfor ledelse. Hun er uddannet pædagog og cand.pæd. i pædagogisk psykologi. Henriette kommer senest fra en stilling som dagtilbudsleder og har derudover erfaring fra PPR, skoleområdet samt specialområdet. Henriette underviser i diplomuddannelsen i ledelse samt i faglig ledelse. Derudover er hun tilknyttet konsulentopgaver, hvor hun understøtter kommunale dagtilbudsledere i arbejdet med faglig ledelse.

Tilmeld dig

Sted

Herning

Pris

0 kr.

Dato

23. apr. 2026

Tilmeldingsfrist

23. mar. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Aarhus

Pris

0 kr.

Dato

30. apr. 2026

Tilmeldingsfrist

30. mar. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

aaeb